
Vi har operationsdag hver onsdag!
I Øre-næse-halsklinikken kan De få foretaget alle de klassiske kirurgiske indgreb indenfor øre-næse-halsspecialet.
Klinikken har en meget stor kirurgisk produktion idet klinikken modtager patienter til operation af mandler, polypper mv. fra flere andre speciallæger i Storkøbenhavn.
I klinikken kan De bl.a. få foretaget følgende operationer i fuld bedøvelse:
tryk på operationen for yderligere information !
Komplet fjernelse af mandler foretages typisk når problemet er gentagne infektioner i mandlerne med Streptokok bakterier, samt ved gener i form af proppe i mandler og dårlig ånde. Indgrebet foretages ikke på børn under 20 kg. Tryk på overskriften for at læse mere.
Delvis fjernelse af mandler foretages typisk når problemet er, at mandlerne simpelthen fylder for meget – f. eks. børn som har vanskeligt ved at synke og derfor spiser tilstrækkeligt, snorker eller holder pauser i vejrtrækningen om natten. Indgrebet medfører kun minimale risici og gener og foretages derfor på børn helt ned til to år. Tryk på overskriften for at læse mere.
Fjernelse af polypper foretages ofte i forbindelse med anlæggelse af dræn i trommehinden, idet polypperne tit er årsagen til at der kommer væske i mellemøret og dermed selve årsagen til, at der skal lægges dræn. Kan også foretages selvstændigt, hos børn som ikke trækkker vejret ordentligt gennem næsen pga polypperne, hvilket både kan medføre snorken, pauser i vejrtrækning under søvnen, samt spiseproblemer idet barnet ikke kan trække vejret gennem næsen mens det spiser. Udføres kun på børn over to år. Tryk på overskriften for at læse mere.
Behandling af kronisk mellemørebetændelse (væske i mellemøret). Dette opstår typisk pga børnepolypper og medfører nedsat hørelse, trykfornemmelse samt fornemmelse af at være i en klokke samt, hos mange børn, smerter når barnet ligger ned og derfor også ofte hyppige opvågninger om natten og afbrudt søvn. Indgrebet foretages fra 1-års alderen, om end mindre børn i sjældne tilfælde kan tilbydes dræn såfremt der er tvingende indikation for dette. Tryk på overskriften for at læse mere.
Opretning af skæv næseskillevæg foretages i fuld bedøvelse på voksne. Operationen tilbydes udelukkende i privat eller forsikringsregi (privat sundhedsforsikring). Læs mere om indgrebet ved at klikke på linket.
Kikkertoperation af bihuler foretages i fuld bedøvelse på voksne. Operationen tilbydes udelukkende i privat eller forsikringsregi (privat sundhedsforsikring). Læs mere om indgrebet ved at klikke på linket.
Kirurgisk lukning af hul i trommehinden som foretages med transplantat af bruskhinde. Alle ørekirurgiske indgreb foretages af eksterne overlæger i ørekirurgi som er tilknyttet klinikken. Nærmere information til download følger
Anæstesi-skema som skal medbringes på operationsdagen i udfyldt tilstand og afleveres til anæstesilægen. Dette skema er til brug ved mindre operationer som f.eks. anlæggelse af dræn i trommehinden, fjernelse af børnepolypper, reduktion af mandler og behandling af næseblod i fuld bedøvelse.
Anæstesi-skema som skal medbringes på operationsdagen i udfyldt tilstand og afleveres til anæstesilægen. Dette skema er til brug ved større operationer i fuld bedøvelse som f.eks. total fjernelse af mandler, korrektion af næseskillevæg, lukning af huller i trommehinden, kikkertkirurgi af bihuler mv.
Tidsbestilling
Tidsbestilling
Tidsbestilling kan ske over telefon eller online ved at trykke “BESTIL KONSULTATION” nedenfor.
Såfremt de er omfattet af en privat sundhedsforsikring kan en sådan ofte benyttes med fordel, da klinikken udenfor almindelig åbningstid modtager forsikringspatienter og privatpatienter.
Undersøg gerne dette inden De bestiller tid, såfremt De har en privat / arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
Disse forsikringer dækker ofte hele husstanden.
HUSK: Tider til børn skal bestilles i barnets EGET cprnummer – IKKE i forældrenes cpr-nummer.
Meld Afbud
Afbud over mail eller telefon
Email:
De kan aflyse en tid over email ved at trykke hér.
Husk i Deres email at oplyse:
- Navn
- Fødselsdag
- Tidspunkt for tiden som aflyses
Spørgsmål og øvrige henvendelser besvares ikke og henvises til telefontiden. Email er KUN til aflysning af tider.
Telefonisk:
De kan døgnet rundt ringe på klinikkens afbudstelefonsvarer på telefon 44 98 19 21
Husk at INDTALE (IKKE INDTASTE) Deres navn og cpr-nummer på telefonsvareren, samt hvilken aftale det drejer sig om.