Charlottenlund Privathospital logo

Svimmelheds- og balanceundersøgelser

Undersøgelse og behandling af svimmelhed


På denne side finder De information om undersøgelse og behandling af svimmelhed.

Charlottenlund Privathospital tilbyder avanceret undersøgelse og udredning af årsagen til svimmelhed med bl.a. VHIT samt video-nystagmografi og MR scanning.


Svimmelhed er et område som spænder vidt. Årsagerne kan være mange, lige fra lavt eller højt blodtryk, til løse øresten (BPPV), virus på balancenerven (vestibularisneurit) eller Ménières sygdom eller mere alvorlige lidelser som blodprop i hjernen eller tumorer.


På Charlottenlund Privathospital har vi en årelang erfaring i udredning af svimmelhed med de nyeste og mest avancerede undersøgelser og behandlinger.

Løse øresten BPPV (Benign Positionel Vertigo)

Også kaldet løse øresten. Svimmelhed som opstår ved hoveddrejning og bevægelse som typisk varer i 15-20 sekuder. Når diagnosen først er stillet er behandlingen nem i hænderne på en erfaren specialist.  Vi anbefaler ikke at patienterne følger videoer på nettet uden først at være blevet undersøgt af en speciallæge, idet dette kan gøre korrekt diagnostik og efterfølgende behandling vanskeligere.

Virus på balancenerven, vestibularisneurit (Neuritis vestibularis)

"Virus på balancenerven". Ikke en virus, men en længerevarende svimmelhed som typisk giver vedvarende søsygefornemmelse og opkastning i flere dag i træk, for gradvis at bedres over uger. Med korrekt diagnose med avanceret udstyr kan alvorligere tilstande udelukkes hurtigere og mere præcist end med både CT og MR scanning. Charlottenlund Privathospital benytter det nyeste og bedste udstyr fra Interacoustics i form af VHIT undersøgelse. 

Ménières sygdom

En tilbagevendende og særdeles ubehagelig svimmelhed og søsyge som ledsages af øresymptomer i form af trykken i øret, hørenedsættelse, tinnitus og forvrænget lydopfattelse. Diagnosen stilles ved en kombination af avancerede undersøgelser som alle foretages på Charlottenlund Privathospital. 

Share by: