Charlottenlund Privathospital logo

Lukning af hul i trommehinden

De kan blive behandlet for hul i trommehinden hos Charlottenlund Privathospital

Hul i trommehinden kan give gener i form af smerter, nedsat hørelse og flåd fra øret – og både børn og voksne kan blive ramt af lidelsen. På Charlottenlund Privathospital tilbyder vi behandling mod hul i trommehinden, og De er velkommen til at bestille tid til udredning eller operation, hvis De eller Deres barn udviser symptomer på hul i trommehinden.

Tidsbestilling


Hvad er et hul i trommehinden?

Trommehinden adskiller det ydre øre fra mellemøret. Den fungerer som en barriere mod udefra kommende skidt og beskytter mellemøret mod infektioner. Samtidigt er en velfungerende trommehindemeget vigtig for hørelsen. Sammen med mellemørets knoglekæde sørger trommehinden for at forstærke lyde, inden de når det indre øre og opfanges i det indre øre – også kaldet ”sneglen”.


Et hul i trommehinden betegnes også som en ”perforation”, og er kendetegnet ved en defekt i trommehinden. Hvis De eller Deres barn har hul i trommehinden, kan dette give forskellige symptomer. De mest hyppige symptomer på hul i trommehinden er susen for ørerne, nedsat hørelse og flåd fra øret. I de fleste tilfælde vil symptomerne forsvinde, når hullet lukkes.


Årsager til hul i trommehinden

  • Trykforandringer i forbindelse med flyvning eller dykning
  • Traume mod øret f.eks. et slag eller et fald
  • Tidligere drænanlæggelse, hvor hullet ikke heler af sig selv
  • Andre sygdomme som f.eks. kolesteatom 


Hvornår skal et hul i trommehinden behandles?

Et hul i trommehinden er ikke i sig selv behandlingskrævende, da det ofte vil lukke helt af sig selv. De symptomer, som De måtte opleve, vil ligeledes forsvinde, når hullet er helet. De skal dog søge læge, hvis De oplever symptomer på hul i trommehinden, så De kan få stillet diagnosen og der kan planlægges en kontrol for at se, om hullet har lukket sig selv igen.


Et hul i trommehinden betyder imidlertid, at baktier lettere kan trænge ind i mellemøret og forårsage infektion. Imens hullet heler, skal De derfor sørge for, at øret ikke kommer i kontakt med bakterier f.eks. ved at undgå, at der kommer vand ind i Deres øre.


I nogle tilfælde vokser hullet ikke sammen af sig selv. Hvis der er gået mere end 6-12 måneder siden de fik konstateret hul i trommehinden, skal hullet i så fald lukkes ved en operation.


Hul på trommehinden operation – det kan De forvente af behandlingen


Operationen for lukning af hul i trommehinden er en af de mest hyppigt udførte øreoperationer, og vores speciallæger har stor erfaring med behandlingen. Operationen foregår under fuld narkose og foretages gennem øregangen. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at tilgå trommehinden bagfra øret, og i så fald vil behandlingen efterlade et lille ar ved bag øret.

Operationen tager som regel under en time, og De har mulighed for at komme hjem samme dag.


Kontakt Charlottenlund Privathospital

Hos Charlottenlund Privathospital bliver De behandlet af dygtige ørelæger, der har stor erfaring med at behandle både voksne og børn. De kan derfor roligt vælge os, hvis De eller Deres barn skal opereres for hul i trommehinden.


Vi er en del af Det Udvidede Frie Sygehusvalg. Det betyder, at De har mulighed for at blive behandlet hos os, hvis den offentlige behandlingsgaranti ikke kan overholdes. Operationen kan ligeledes foretages igennem en privat sundhedsforsikring. 


De er altid velkommen til at kontakte os på telefon 44 98 19 21 eller mail klinik@charlottenlund-privathospital.dk, hvis De har spørgsmål til behandlingen eller ønsker at bestille en tid.

Share by: