Allergi hos børn — symptomer, udredning og behandling

Allergi er en af de hyppigste kroniske tilstande hos børn i Danmark og rammer op mod en tredjedel af alle børn i løbet af opvæksten. Allergi hos børn kan vise sig på mange måder — som høfeber, eksem, astma, fødevareallergi eller reaktioner over for husstøvmider og dyrehår. Symptomerne varierer meget fra barn til barn, og nogle børn har flere allergiske tilstande på én gang.

En grundig udredning er afgørende for at finde ud af præcis hvad barnet reagerer på og lægge den rette behandlingsplan. Jo tidligere allergi identificeres og behandles, desto bedre muligheder er der for at forebygge at tilstanden udvikler sig og påvirker barnets hverdag.

Bestil tid

Symptomer på allergi hos børn


Allergisymptomer hos børn afhænger af hvilken type allergi der er tale om og hvilke organer der er påvirket. De hyppigste symptomer forældre oplever er løbende eller tilstoppet næse, nys, kløende og vandige øjne, hudreaktioner og maveproblemer.

Luftvejsallergi — over for pollen, husstøvmider eller dyrehår — giver typisk symptomer fra næse og øjne og kan udløse eller forværre astma. Høfeber er den hyppigste form og rammer mange børn fra 3-5-årsalderen, selvom den kan debutere endnu tidligere.

Fødevareallergi giver symptomer fra mave-tarm-kanalen som opkastning, mavesmerter og diarré, men kan også give hududslæt, nældefeber og i sjældne tilfælde en alvorlig anafylaktisk reaktion. De hyppigste fødevarer der giver allergi hos børn er mælk, æg, jordnødder, nødder, hvede, fisk og skaldyr.

Hudallergi viser sig typisk som eksem — rød, tør og kløende hud — eller som nældefeber med kløende blegrøde hævelser på huden. Atopisk eksem er særligt hyppigt hos spædbørn og småbørn og hænger ofte sammen med andre allergiske tilstande.


Årsager til allergi hos børn


Allergi opstår når immunsystemet fejlagtigt reagerer på et normalt ufarligt stof — et allergen. Ved første kontakt med allergenet sensibiliseres immunsystemet uden symptomer. Ved efterfølgende kontakter reagerer kroppen med en allergisk reaktion.

Arvelighed spiller en betydelig rolle. Har begge forældre allergi, er risikoen for at barnet udvikler allergi op mod 60-80 procent. Har kun én forælder allergi, er risikoen cirka 30-40 procent. Miljøfaktorer som tidlig eksponering for allergener, luftforurening og infektioner i spædbarnsalderen påvirker også risikoen.

Den atopiske treklang — astma, allergisk rhinitis og atopisk eksem — optræder hyppigt sammen. Mange børn starter med eksem i spædbarnsalderen og udvikler efterfølgende luftvejsallergi og astma, en udvikling der kaldes den atopiske march.


Undersøgelse og diagnostik


Udredning af allergi hos børn starter med en grundig samtale om barnets symptomer, hvornår de opstår og hvad der ser ud til at udløse dem. Sygehistorien giver ofte vigtige ledetråde om hvilke allergener der er relevante at teste for.

Allergitestning kan foregå på to måder — priktest og specifikke blodprøver. Ved priktest placeres en lille mængde allergenekstrakt på huden, typisk på underarmen, og huden prikkes let. En lokal hævelse efter 15-20 minutter tyder på sensibilisering. Blodprøven måler mængden af allergenspecifikke antistoffer i blodet og kan gennemføres uanset alder og uden at stoppe antihistamin på forhånd.

Det er altid en individuel lægelig vurdering hvilken testform der er mest hensigtsmæssig for det enkelte barn, og om der er behov for begge. Et positivt testresultat skal altid tolkes i sammenhæng med barnets symptomer — sensibilisering er ikke det samme som klinisk allergi.


Behandling af allergi hos børn


Behandlingen afhænger af allergitype og sværhedsgrad og tilpasses altid det enkelte barn. Overordnet skelnes der mellem tre behandlingsstrategier: undgåelse af allergenet, symptomlindrende medicin og immunterapi.

Undgåelse er den mest effektive strategi men er ikke altid praktisk mulig — særligt ved pollen- og husstøvmideallergi. Symptomlindrende medicin som antihistamin, næsespray og øjendråber dæmper symptomerne men behandler ikke den underliggende sensibilisering.

Immunterapi — allergivaccination — er den eneste behandling der ændrer på selve immunreaktionen og kan give langvarig lindring efter afsluttet behandlingsforløb. Behandlingen er relevant ved moderat til svær luftvejsallergi og gives som injektioner eller som sublingual behandling under tungen.

Ved fødevareallergi er den primære behandling undgåelse af det udløsende allergen kombineret med en beredskabsplan ved utilsigtet eksponering. Børn med risiko for svære reaktioner bør have en adrenalinpen tilgængelig.


Hvornår bør man søge læge?


Har dit barn tilbagevendende symptomer fra næse, øjne eller hud, som du mistænker skyldes allergi, er det relevant at få barnet undersøgt. Det gælder særligt hvis symptomerne påvirker barnets søvn, trivsel eller evne til at deltage i hverdagsaktiviteter.

Søg læge eller skadestue akut ved tegn på en svær allergisk reaktion — anafylaksi — som hurtigt indsættende hævelse af læber, tunge eller svælg, åndenød, besvimelse.


Allergi hos børn på Charlottenlund Privathospital


På Charlottenlund Privathospital tilbyder vores børnelæge en systematisk udredning af allergi hos børn. Vi gennemfører en grundig vurdering af barnets symptomer og sygehistorie og tilbyder allergitestning med priktest og specifikke blodprøve efter individuel vurdering.

Har barnet behov for en samlet vurdering af allergi i kombination med astma eller eksem, samarbejder vi på tværs internt på hospitalet. For børn med luftvejsallergi der kan have gavn af allergivaccination, henviser vi videre til allergispecialister.

Hospitalet er beliggende i Charlottenlund nord for København og er let tilgængeligt fra hele Nordsjælland og København.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvornår kan børn få allergi?

    Allergi kan opstå i alle aldre, men debuterer ofte tidligt i barndommen. Atopisk eksem ses hyppigt allerede i spædbarnsalderen, mens luftvejsallergi og høfeber typisk debuterer fra 3-5-årsalderen og opefter.

  • Kan børn vokse fra allergi?

    Nogle børn oplever at symptomerne aftager med alderen — særligt mælke- og ægallergi hos spædbørn forsvinder ofte inden skolealderen. Luftvejsallergi og jordnøddeallergi er mere persisterende. Det er ikke muligt at forudsige det individuelle forløb.

  • Hvad er forskellen på allergi og intolerance?

    Allergi involverer immunsystemet og kan i sjældne tilfælde give alvorlige reaktioner. Intolerance — fx laktoseintolerance — er en ikke-immunologisk reaktion der typisk giver mave-tarm-symptomer men ikke er livstruende.

  • Kan et barn på 2 år have allergi?

    Ja. Allergi kan opstå tidligt i livet. Mælke- og ægallergi ses hyppigt hos spædbørn, og eksem debuterer ofte i det første leveår. Luftvejsallergi er sjældnere under to år men forekommer.


  • Hvad er den atopiske march?

    Den atopiske march beskriver den typiske progression af allergiske sygdomme i barndommen — fra eksem i spædbarnsalderen til luftvejsallergi og astma i skolealderen. Ikke alle børn gennemgår alle stadier, men mønsteret er veldokumenteret.


  • Er allergivaccination mulig for børn?

    Ja. Allergivaccination — immunterapi — kan gives til børn fra omkring fem-årsalderen ved moderat til svær luftvejsallergi. Behandlingen kræver en grundig vurdering og gives som et fleårigt forløb.


  • Hvad er de hyppigste allergener hos danske børn?

    De hyppigste luftvejsallergener er græspollen, birkepollen, husstøvmider og katte- og hundehår. De hyppigste fødevareallergener hos børn er komælk, æg, jordnødder, nødder, hvede, fisk og skaldyr.

  • Kan allergi give astma?

    Ja. Allergi — særligt over for husstøvmider, pollen og dyrehår — er en hyppig årsag til astma hos børn. Mange børn med allergisk astma har også høfeber eller eksem. Udredning og behandling af allergi kan have positiv effekt på astmasymptomerne.


  • Hvad er anafylaksi?

    Anafylaksi er en svær, systemisk allergisk reaktion der kan være livstruende. Symptomerne opstår hurtigt og kan omfatte hævelse af svælg og tunge, åndenød, blodtryksfald og bevidsthedspåvirkning. Behandles akut med adrenalin.

  • Skal mit barn have en henvisning for at blive testet for allergi?

    Det er ikke et krav at have en henvisning fra din praktiserende læge for at booke tid hos os. Har dit barn en sundhedsforsikring, anbefaler vi at du tjekker forsikringsbetingelserne, da mange forsikringsselskaber kræver en henvisning for at dække behandlingen.

Tilbage til børnekirurgi