Børneeksem (atopisk eksem)

Børneeksem, også kaldet atopisk eksem eller atopisk dermatitis, er en hyppig hudsygdom hos børn.

Bestil tid

Hvad er børneeksem?

Børneeksem (atopisk eksem dermatit) giver typisk tør hud, kløe og tilbagevendende perioder med eksem. Symptomerne varierer fra let tør hud til mere udbredte hudforandringer, som kan påvirke søvn, trivsel og dagligdag.

Børneeksem er ikke smitsomt og skyldes ikke dårlig hygiejne. Tilstanden ses ofte hos børn med en arvelig tendens til eksem, astma eller allergi.

På Charlottenlund Privathospital tilbyder vi vurdering og behandling af børneeksem hos spædbørn, børn og unge.


Symptomer på børneeksem

De mest almindelige symptomer er kløe, tør hud, rødme, udslæt, skældannelse, revner i huden og søvnforstyrrelser på grund af kløe

Kløe er ofte det mest belastende symptom. Kløen kan føre til kradsning, som yderligere irriterer huden og kan forværre eksemet.


Børneeksem og hudens barrierefunktion


Børneeksem er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, hvor hudens beskyttende barriere fungerer dårligere end normalt. Hos en betydelig del af børn med moderat til svær atopisk eksem kan der påvises en mutation i det gen, der styrer produktionen af proteinet filaggrin — et protein der er centralt for hudens evne til at holde på fugt og holde irritanter ude. Når barrieren er svækket, trænger allergener og mikroorganismer lettere ind i huden og udløser en inflammatorisk reaktion.

Børneeksem forekommer ikke isoleret. Mange børn med atopisk eksem har også andre atopiske sygdomme som allergisk astma og høfeber — en sammenhæng der kendes som den atopiske triade. Det er vigtigt at understrege, at fødevareallergi ikke er årsagen til børneeksem, men kan forekomme som en ledsagesygdom.


Hvordan ser børneeksem ud?

Udseendet varierer med barnets alder.

Hos spædbørn ses eksemet ofte på kinder, pande, hovedbund, arme og ben

Hos større børn ses eksemet hyppigst albuebøjninger, knæhaser, håndled samt hals

Eksemet kan være periodisk med skiftende gode og dårlige perioder.


Hvorfor får børn børneeksem?

Årsagen er ikke fuldt klarlagt, men sygdommen skyldes en kombination af arvelige og miljømæssige faktorer.

Børn med børneeksem har ofte en svækket hudbarriere, som gør huden mere modtagelig for irritation og udtørring.

Faktorer som kan forværre eksemet omfatter:

  • Tør luft
  • Kulde
  • Varme og sved
  • Hyppig vask
  • Irriterende hudprodukter
  • Infektioner
  • Stress hos større børn og unge

Hvordan stilles diagnosen?


Diagnosen stilles som regel ved en hudlægelig vurdering af symptomer og hudforandringer.

Der findes ingen enkelt blodprøve eller test, som kan påvise børneeksem. I nogle tilfælde kan der være behov for yderligere undersøgelser, hvis der er mistanke om allergi eller andre hudsygdomme.


Behandlingen

Behandlingen afhænger af symptomernes sværhedsgrad og barnets alder.

Grundbehandlingen består typisk af:

  • Fugtighedscreme

Daglig brug af fugtighedscreme er en vigtig del af behandlingen. Formålet er at styrke hudbarrieren og mindske tørhed og kløe.

  • Medicinske cremer

Ved opblussen kan der være behov for medicinske cremer, herunder binyrebarkhormoncremer eller andre antiinflammatoriske behandlinger.

  • Undgå udløsende faktorer

Det kan være relevant at identificere og begrænse faktorer, som forværrer eksemet.


Forebyggelse af opblussen


Formålet med behandlingen af børneeksem er at bringe sygdommen i ro og forebygge nye perioder med forværring. Der findes ingen kurativ behandling, men med korrekt og vedvarende indsats kan de fleste børn opnå god symptomkontrol.

Regelmæssig brug af fugtighedscreme er den mest centrale forebyggende foranstaltning. Cremer med et højt fedtindhold anbefales, gerne parfumefri, og bør påføres mindst to gange dagligt — også i rolige perioder uden aktive symptomer. Bad bør være korte og i lunkent vand, da hyppig vask og varmt vand kan udtørre huden yderligere og svække barrierefunktionen.

Identifikation af individuelle udløsende faktorer er ligeledes en vigtig del af behandlingen. Uld direkte mod huden, visse rengøringsmidler, pelsdyr og husstøvmider kan forværre eksemet hos nogle børn.


Hvornår bør man søge læge?


Det kan være relevant at få barnet vurderet af en hudlæge, hvis:

  • Eksemet ikke bedres trods behandling
  • Kløen påvirker søvn eller trivsel
  • Der opstår tilbagevendende opblussen
  • Der er tvivl om diagnosen
  • Huden bliver væskende eller viser tegn på infektion

Børneeksem og søvn



Kløe er det symptom, der oftest påvirker søvnen hos børn med atopisk eksem. Kløen forværres typisk om aftenen og natten, da hudtemperaturen stiger og huden mister fugt. Søvnforstyrrelser kan have betydning for barnets trivsel, koncentration og adfærd i hverdagen — og kan i svære tilfælde også påvirke resten af familiens søvn.

Behandling der reducerer kløen og bringer eksemet i ro bidrager til bedre søvnkvalitet. Temperaturen i sovemiljøet bør holdes kølig, og tøj af uld direkte mod huden bør undgås. I perioder med udtalt kløe og søvnpåvirkning kan en hudlæge vurdere, om der er behov for yderligere behandlingstiltag.


Kan børn vokse fra børneeksem?


Ja. Mange børn oplever, at symptomerne bliver mindre udtalte med alderen. Andre kan fortsat have tør og følsom hud eller perioder med eksem senere i livet.

Selvom eksemet ikke nødvendigvis forsvinder helt, kan de fleste børn opnå god symptomkontrol med korrekt behandling og hudpleje.

Ofte stillede spørgsmål

  • Er børneeksem det samme som atopisk eksem?

    Ja. Børneeksem og atopisk eksem er to betegnelser for samme sygdom.

  • Er børneeksem smitsomt?

    Nej. Børneeksem smitter ikke.

  • Kan allergi forårsage børneeksem?

    Allergi er ikke årsagen til børneeksem, men nogle børn med børneeksem har også allergiske sygdomme som astma eller høfeber.

  • Kan kost helbrede børneeksem?

    Der findes ikke en generel eksemdiæt. Kostændringer bør kun ske efter lægelig vurdering, hvis der er mistanke om fødevareallergi.

  • Hvilken creme er bedst mod børneeksem?

    Valget afhænger af barnets alder, hudtype og sygdomsaktivitet. Regelmæssig brug af fugtighedscreme er en vigtig del af behandlingen.

Tilbage til børnekirurgi

Læs mere om: