Fødevareallergi hos børn – symptomer, undersøgelse og behandling
Fødevareallergi hos børn kan vise sig som udslæt, opkast eller hævelser efter bestemte fødevarer. Her gennemgås symptomer, undersøgelse og behandling
Fødevareallergi hos børn er en immunologisk reaktion, hvor kroppens immunsystem danner antistoffer (IgE) mod proteiner i bestemte fødevarer. Tilstanden ses hyppigst i de første tre leveår, hvor den samlede forekomst anslås til omkring 7-8 procent. De hyppigste udløsere hos små børn er komælk og æg, og mange børn vokser fra disse allergier i løbet af barndommen.
Hvad er symptomerne på fødevareallergi hos børn?
Symptomerne kommer typisk inden for kort tid efter, barnet har indtaget den fødevare, det reagerer på – ofte inden for minutter til en time. De mest almindelige reaktioner ses på huden i form af udslæt, nældefeber eller forværring af eksem.
Andre hyppige symptomer er kløe og hævelser omkring munden, opkastning, mavesmerter eller diarré. Hos nogle børn ses også symptomer fra luftvejene, fx hoste eller tæthed i brystet. De fleste reaktioner er milde og forsvinder af sig selv, hvis barnet ikke fortsætter med at spise det, det reagerer på.
I sjældne tilfælde kan en fødevareallergi udløse en alvorlig, akut reaktion (anafylaksi), hvor flere af kroppens organsystemer påvirkes samtidig. Tegn på dette kan være hævelse i svælg eller tunge, vejrtrækningsbesvær eller pludseligt blodtryksfald. En sådan reaktion kræver akut lægehjælp.
Hvad er den hyppigste fødevareallergi hos spædbørn?
Komælksallergi er den mest almindelige fødevareallergi hos spædbørn. Omkring 2-3 procent af alle børn udvikler komælksallergi, og næsten alle tilfælde opstår i løbet af det første leveår.
Symptomerne på komælksallergi varierer meget fra barn til barn og kan vise sig som udslæt, mavesymptomer som opkastning eller løs afføring, eller som forværring af eksem. Hos ammede spædbørn kan symptomer på komælksallergi i sjældne tilfælde opstå via komælksprotein i morens kost.
Det gode nytte er, at de fleste børn vokser fra komælksallergi i løbet af de første leveår. Omkring 90 procent tåler mælk igen ved 3-årsalderen, og halvdelen tåler det allerede tidligere.
Hvad er forskellen på fødevareallergi og fødevareintolerans?
Fødevareallergi og fødevareintolerans giver ofte lignende symptomer, men skyldes forskellige mekanismer i kroppen. Ved fødevareallergi reagerer immunsystemet med at danne antistoffer mod proteiner i maden, mens fødevareintolerans typisk skyldes, at kroppen har svært ved at omsætte eller fordøje en bestemt fødevare – uden at immunsystemet er involveret.
Symptomerne ved intolerans kommer som regel senere og er ofte mildere end ved allergi, og der skal typisk indtages mere af fødevaren, før symptomerne opstår. Et eksempel på intolerans er laktoseintolerans, hvor kroppen har nedsat evne til at nedbryde mælkesukker. Det kan dog være svært alene ud fra symptomerne at afgøre, om der er tale om allergi eller intolerans, og derfor er en lægelig vurdering vigtig.
Hvordan undersøges fødevareallergi hos børn?
Udredningen tager altid udgangspunkt i en grundig samtale om barnets symptomer, hvornår de opstår, og hvilke fødevarer der er involveret. Denne samtale er afgørende for, hvilke undersøgelser der efterfølgende er relevante.
Priktest og blodprøver, hvor man måler specifikke IgE-antistoffer, kan bruges til at undersøge, om der er en allergisk sensibilisering over for bestemte fødevarer. Disse test kan dog ikke stå alene – et positivt resultat viser, at barnet er sensibiliseret, men ikke nødvendigvis at barnet får symptomer ved at spise fødevaren.
Hvordan behandles fødevareallergi hos børn?
Den centrale behandling af fødevareallergi er at undgå den fødevare, barnet reagerer på. Det er derfor vigtigt at få stillet en korrekt diagnose, så barnets kost ikke unødigt indskrænkes på baggrund af en formodning, der ikke holder.
For børn med risiko for alvorlige reaktioner kan lægen ordinere en adrenalinpen (autoinjektor), som forældre og andre omsorgspersoner, fx i daginstitution eller skole, bør instrueres i at bruge. Antihistaminer kan i nogle tilfælde anvendes til at dæmpe milde symptomer som kløe, men erstatter ikke det at undgå den udløsende fødevare.
Da mange børn med tiden udvikler tolerance for fødevarer, de tidligere reagerede på – særligt mælk og æg – vil lægen typisk lave en plan for, hvornår og hvordan det kan vurderes, om barnet igen kan tåle fødevaren. Dette sker ofte ved en ny, kontrolleret provokation og bør altid foregå i samråd med en læge.
Kan mit barn vokse fra en fødevareallergi?
Ja, det er almindeligt, særligt for allergi over for mælk og æg, hvor mange børn udvikler tolerance i løbet af barndommen. Allergi over for fødevarer som peanuts, nødder og skaldyr er derimod oftere mere vedvarende.
Det er vigtigt, at en eventuel ny vurdering af, om barnet tåler fødevaren igen, sker hos en læge og ikke afprøves hjemme på egen hånd, da reaktionen ved fornyet kontakt kan være anderledes end tidligere.
Hvornår bør man søge læge med sit barns fødevareallergi?
Kontakt læge, hvis dit barn får gentagne reaktioner på bestemte fødevarer, fx udslæt, opkastning eller mavesmerter kort efter måltider. Det samme gælder, hvis et barn med kendt allergi eller eksem ikke responderer som forventet på behandling.
Søg akut hjælp (112), hvis barnet får hævelse i svælg, tunge eller læber, får vejrtrækningsbesvær, bliver slap eller virker meget medtaget kort efter at have spist – det kan være tegn på en alvorlig allergisk reaktion.
Behandling på Charlottenlund Privathospital
På Charlottenlund Privathospital kan du få en grundig vurdering af dit barns symptomer hos en speciallæge. Vi gennemgår sammen med dig barnets sygehistorie og symptommønster, og lægger en plan for, hvilke undersøgelser der er relevante, samt hvordan en eventuel fødevareallergi bedst håndteres i hverdagen.
Book tid online, hvis du ønsker en speciallægevurdering af dit barns symptomer.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvad er de mest almindelige symptomer på fødevareallergi hos børn?
De mest almindelige symptomer er udslæt, nældefeber, kløe omkring munden, opkastning og mavesmerter. Symptomerne kommer typisk kort tid efter, barnet har spist den udløsende fødevare.
Hvilke fødevarer giver oftest allergi hos børn?
De hyppigste udløsere hos små børn er komælk og æg. Andre fødevarer, der ofte giver allergi, er peanuts, nødder, fisk og skaldyr.
Hvordan undersøges fødevareallergi hos børn?
Udredningen starter med en samtale om symptomer og kost. Herefter kan priktest og blodprøver indgå, og i nogle tilfælde en kontrolleret fødevareprovokation, hvor barnet under observation gradvist får den mistænkte fødevare.
Vokser børn fra fødevareallergi?
Ja, særligt allergi over for mælk og æg går ofte over i løbet af barndommen. Omkring 90 procent af børn med komælksallergi tåler mælk igen ved 3-årsalderen. Allergi over for nødder og skaldyr er oftere mere vedvarende.
Hvad er forskellen på fødevareallergi og fødevareintolerans?
Ved fødevareallergi reagerer immunsystemet med antistoffer mod proteiner i maden. Ved intolerans har kroppen i stedet svært ved at omsætte fødevaren, og symptomerne kommer ofte senere og er mildere.
Kan en blodprøve eller priktest alene afgøre, om mit barn har fødevareallergi?
Nej, en positiv test viser, at barnet er sensibiliseret, men ikke nødvendigvis at det får symptomer af fødevaren. Resultatet skal altid ses i sammenhæng med barnets symptomer, og i nogle tilfælde er en provokationstest nødvendig for at stille diagnosen.
Hvad gør man, hvis mit barn har en alvorlig allergisk reaktion?
Ved tegn på alvorlig reaktion, fx hævelse i svælg, vejrtrækningsbesvær eller slaphed, skal man søge akut hjælp ved at ringe 112. Børn med risiko for sådanne reaktioner kan have en adrenalinpen ordineret af lægen.
Skal mit barn følge en streng diæt, hvis der er mistanke om fødevareallergi?
Diætændringer bør ske i samråd med en læge, så barnets kost ikke unødigt begrænses, hvis allergien ikke er bekræftet. Det er vigtigt at få stillet en korrekt diagnose først.
Kan fødevareallergi hænge sammen med eksem hos børn?
Ja, børn med eksem (atopisk dermatitis) har øget risiko for også at have fødevareallergi, og hos en del af disse børn kan en fødevare være en medvirkende årsag til, at eksemet forværres.
Hvornår bør man søge læge med sit barns fødevarereaktioner?
Kontakt læge, hvis barnet får gentagne reaktioner efter bestemte fødevarer, fx udslæt eller mavesymptomer. Søg akut hjælp ved tegn på alvorlig reaktion som hævelse i svælg eller vejrtrækningsbesvær.