Atrieflimren (hjerteflimmer)
Atrieflimren, også kaldet hjerteflimmer eller forkammerflimmer, er den hyppigste vedvarende hjerterytmeforstyrrelse hos voksne. Ved atrieflimren bliver de elektriske impulser i hjertets forkamre uorganiserede, hvilket kan medføre en hurtig og uregelmæssig hjerterytme. Nogle oplever symptomer som hjertebanken, åndenød, træthed eller nedsat kondition, mens andre ikke mærker noget til rytmeforstyrrelsen.
Atrieflimren er sjældent livstruende i sig selv, men bør vurderes og behandles, da tilstanden kan øge risikoen for blandt andet blodprop i hjernen.
Hvad er atrieflimren?
Atrieflimren er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertets normale elektriske aktivitet i forkamrene erstattes af mange hurtige og ukoordinerede impulser. Det betyder, at hjertet ikke længere slår med den regelmæssige rytme, som ses hos personer med normal sinusrytme.
Rytmeforstyrrelsen kan være kortvarig og komme i anfald eller være vedvarende. Forekomsten stiger med alderen, og atrieflimren ses hyppigere hos personer med forhøjet blodtryk, hjertesygdom, diabetes, overvægt eller søvnapnø.
Symptomer på atrieflimren
Symptomerne varierer betydeligt fra person til person. Nogle mærker straks, at hjertet slår uregelmæssigt, mens andre først får diagnosen ved en rutineundersøgelse.
Typiske symptomer kan være hjertebanken, hurtig puls, uregelmæssig hjerterytme, nedsat kondition, træthed, svimmelhed eller åndenød ved fysisk aktivitet. Hos enkelte kan symptomerne være mere udtalte og påvirke dagligdagen betydeligt.
Det er ikke altid symptomernes styrke, der afspejler sygdommens omfang. Selv personer uden gener kan have atrieflimren.
Hvordan føles atrieflimren?
Mange beskriver atrieflimren som en uro i brystet eller en fornemmelse af, at hjertet slår hurtigt, uregelmæssigt eller springer slag over. Andre oplever nedsat energi, åndenød eller en markant forværring af konditionen. Nogle har ingen symptomer og får først diagnosen ved en rutineundersøgelse eller registrering af uregelmæssig puls.
Hvordan føles atrieflimren?
Mange beskriver atrieflimren som en uro i brystet eller en fornemmelse af, at hjertet slår hurtigt, uregelmæssigt eller springer slag over. Andre oplever en pludselig ændring i puls og ydeevne, særligt under fysisk aktivitet.
Nogle mærker kun rytmeforstyrrelsen i korte perioder, mens andre oplever vedvarende symptomer. Der findes også patienter, som ikke har mærkbare symptomer trods atrieflimren.
Årsager til atrieflimren
Atrieflimren kan opstå af mange forskellige årsager. Risikoen stiger med alderen, men en række sygdomme og tilstande kan også bidrage til udviklingen.
Forhøjet blodtryk er en af de hyppigste risikofaktorer. Derudover ses atrieflimren oftere hos personer med hjertesvigt, hjerteklapsygdom, iskæmisk hjertesygdom, diabetes, søvnapnø eller overvægt.
Hos nogle kan større alkoholindtag, infektioner eller andre belastninger af kroppen udløse episoder med atrieflimren. I andre tilfælde findes der ingen oplagt forklaring.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved at registrere hjertets elektriske aktivitet på et EKG. Hvis rytmeforstyrrelsen kun optræder periodevis, kan længerevarende registrering med Holter-monitorering eller event-recorder være nødvendig.
Ved mistanke om atrieflimren vil man ofte også undersøge hjertets struktur og funktion med ekkokardiografi. Derudover kan blodprøver og vurdering af eventuelle ledsagende sygdomme indgå som en del af udredningen.
Formålet er både at bekræfte diagnosen og at identificere mulige årsager eller risikofaktorer.
Behandling af atrieflimren
Behandlingen afhænger blandt andet af symptomernes omfang, patientens alder, eventuelle ledsagende sygdomme og risikoen for komplikationer.
Hos nogle er målet primært at kontrollere pulsen og reducere symptomerne. Hos andre kan det være relevant at forsøge at genoprette normal hjerterytme med medicinsk behandling eller andre behandlingsformer.
En vigtig del af vurderingen er også risikoen for blodpropper. Atrieflimren kan øge risikoen for blodprop i hjernen, og nogle patienter vil derfor have behov for blodfortyndende behandling.
Den konkrete behandling tilpasses altid den enkelte patient.
Er atrieflimren farligt?
Atrieflimren er sjældent livstruende i sig selv, men tilstanden kan være forbundet med øget risiko for komplikationer, særligt blodprop i hjernen.
Risikoen varierer betydeligt fra person til person og afhænger blandt andet af alder, ledsagende sygdomme og andre risikofaktorer. Derfor er det vigtigt at få vurderet både rytmeforstyrrelsen og den samlede hjerte-kar-risiko.
Ved korrekt udredning og behandling kan mange leve et aktivt liv med atrieflimren.
Hvornår bør man søge hjertelæge?
Det kan være relevant at blive undersøgt af en hjertelæge ved vedvarende eller tilbagevendende hjertebanken, uregelmæssig puls, uforklarlig træthed, svimmelhed eller nedsat fysisk formåen.
Det gælder også, hvis en aktivitetsmåler eller et smartwatch gentagne gange registrerer uregelmæssig hjerterytme.
Ofte stillede spørgsmål
Er atrieflimren det samme som hjerteflimmer?
Ja. Atrieflimren, hjerteflimmer og forkammerflimmer er forskellige betegnelser for den samme hjerterytmeforstyrrelse.
Kan atrieflimren gå væk af sig selv?
Ja. Hos nogle opstår atrieflimren i anfald, som ophører spontant. Hos andre bliver rytmeforstyrrelsen mere vedvarende over tid.
Kan man leve med atrieflimren?
Mange mennesker lever et aktivt liv med atrieflimren. Behandling og opfølgning tilpasses den enkelte patients situation og risikoprofil.
Er atrieflimren farligt?
Atrieflimren kan øge risikoen for blodpropper og andre komplikationer, men risikoen varierer betydeligt fra person til person.
Kan stress udløse atrieflimren?
Stress er sjældent den direkte årsag, men fysisk eller psykisk belastning kan hos nogle bidrage til at udløse symptomer eller episoder.
Kan alkohol udløse atrieflimren?
Hos nogle patienter kan større alkoholindtag øge risikoen for episoder med atrieflimren.
Mit smartwatch viser uregelmæssig hjerterytme – hvad betyder det?
Mange moderne smartwatches kan registrere tegn på uregelmæssig hjerterytme. En sådan registrering er ikke i sig selv en diagnose, men kan være anledning til nærmere undersøgelse med EKG eller længerevarende rytmeregistrering.