Atrial fibrillation (heart flutter)
Atrial fibrillation, also called atrial fibrillation or atrial fibrillation, is the most common persistent heart rhythm disorder in adults. In atrial fibrillation, the electrical impulses in the atria of the heart become disorganized, which can cause a rapid and irregular heartbeat. Some people experience symptoms such as palpitations, shortness of breath, fatigue, or decreased fitness, while others do not notice anything about the rhythm disorder.
Atrial fibrillation is rarely life-threatening in itself, but should be assessed and treated as the condition can increase the risk of, among other things, a blood clot in the brain.
Hvad er atrieflimren?
Atrieflimren er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertets normale elektriske aktivitet i forkamrene erstattes af mange hurtige og ukoordinerede impulser. Det betyder, at hjertet ikke længere slår med den regelmæssige rytme, som ses hos personer med normal sinusrytme.
The rhythm disturbance can be short-lived and come in fits or be persistent. The incidence increases with age, and atrial fibrillation is seen more frequently in people with high blood pressure, heart disease, diabetes, obesity or sleep apnea.
Symptomer på atrieflimren
Symptoms vary considerably from person to person. Some people immediately notice that their heart is beating irregularly, while others are only diagnosed during a routine examination.
Typiske symptomer kan være hjertebanken, hurtig puls, uregelmæssig hjerterytme, nedsat kondition, træthed, svimmelhed eller åndenød ved fysisk aktivitet. Hos enkelte kan symptomerne være mere udtalte og påvirke dagligdagen betydeligt.
Det er ikke altid symptomernes styrke, der afspejler sygdommens omfang. Selv personer uden gener kan have atrieflimren.
What does atrial fibrillation feel like?
Many people describe atrial fibrillation as a fluttering in the chest or a feeling that their heart is beating fast, irregularly, or skipping beats. Others experience decreased energy, shortness of breath, or a marked deterioration in their fitness. Some have no symptoms and are only diagnosed during a routine check-up or when an irregular pulse is noted.
How do the symptoms vary?
Mange beskriver atrieflimren som en uro i brystet eller en fornemmelse af, at hjertet slår hurtigt, uregelmæssigt eller springer slag over. Andre oplever en pludselig ændring i puls og ydeevne, særligt under fysisk aktivitet.
Nogle mærker kun rytmeforstyrrelsen i korte perioder, mens andre oplever vedvarende symptomer. Der findes også patienter, som ikke har mærkbare symptomer trods atrieflimren.
Årsager til atrieflimren
Atrial fibrillation can occur for many different reasons. The risk increases with age, but a number of diseases and conditions can also contribute to its development.
Forhøjet blodtryk er en af de hyppigste risikofaktorer. Derudover ses atrieflimren oftere hos personer med hjertesvigt, hjerteklapsygdom, iskæmisk hjertesygdom, diabetes, søvnapnø eller overvægt.
In some people, heavy alcohol consumption, infections, or other stresses on the body can trigger episodes of atrial fibrillation. In other cases, there is no obvious explanation.
How is the diagnosis made?
Diagnosen stilles ved at registrere hjertets elektriske aktivitet på et EKG. Hvis rytmeforstyrrelsen kun optræder periodevis, kan længerevarende registrering med Holter-monitorering eller event-recorder være nødvendig.
Ved mistanke om atrieflimren vil man ofte også undersøge hjertets struktur og funktion med ekkokardiografi. Derudover kan blodprøver og vurdering af eventuelle ledsagende sygdomme indgå som en del af udredningen.
Formålet er både at bekræfte diagnosen og at identificere mulige årsager eller risikofaktorer.
Behandling af atrieflimren
Behandlingen afhænger blandt andet af symptomernes omfang, patientens alder, eventuelle ledsagende sygdomme og risikoen for komplikationer.
Hos nogle er målet primært at kontrollere pulsen og reducere symptomerne. Hos andre kan det være relevant at forsøge at genoprette normal hjerterytme med medicinsk behandling eller andre behandlingsformer.
En vigtig del af vurderingen er også risikoen for blodpropper. Atrieflimren kan øge risikoen for blodprop i hjernen, og nogle patienter vil derfor have behov for blodfortyndende behandling.
Den konkrete behandling tilpasses altid den enkelte patient.
Er atrieflimren farligt?
Atrieflimren er sjældent livstruende i sig selv, men tilstanden kan være forbundet med øget risiko for komplikationer, særligt blodprop i hjernen.
Risikoen varierer betydeligt fra person til person og afhænger blandt andet af alder, ledsagende sygdomme og andre risikofaktorer. Derfor er det vigtigt at få vurderet både rytmeforstyrrelsen og den samlede hjerte-kar-risiko.
Ved korrekt udredning og behandling kan mange leve et aktivt liv med atrieflimren.
Hvornår bør man søge hjertelæge?
Det kan være relevant at blive undersøgt af en hjertelæge ved vedvarende eller tilbagevendende hjertebanken, uregelmæssig puls, uforklarlig træthed, svimmelhed eller nedsat fysisk formåen.
This also applies if an activity tracker or smartwatch repeatedly detects irregular heartbeats.
Ofte stillede spørgsmål
Yes. Atrial fibrillation, cardiac fibrillation, and atrial fibrillation are different names for the same heart rhythm disorder.
Yes. In some people, atrial fibrillation occurs in attacks that stop spontaneously. In others, the rhythm disturbance becomes more persistent over time.
Can you live with atrial fibrillation?
Many people live active lives with atrial fibrillation. Treatment and follow-up are tailored to the individual patient's situation and risk profile.
Atrieflimren kan øge risikoen for blodpropper og andre komplikationer, men risikoen varierer betydeligt fra person til person.
Stress er sjældent den direkte årsag, men fysisk eller psykisk belastning kan hos nogle bidrage til at udløse symptomer eller episoder.
Can alcohol trigger atrial fibrillation?
Hos nogle patienter kan større alkoholindtag øge risikoen for episoder med atrieflimren.
Many modern smartwatches can detect signs of irregular heartbeat. Such detection is not in itself a diagnosis, but may prompt further investigation with an ECG or long-term rhythm recording.