Laktoseintolerans hos børn
Mange forældre oplever, at deres barn får ondt i maven, bliver oppustet eller har løs afføring efter mælk eller mejeriprodukter. En mulig forklaring er laktoseintolerans (laktosemalabsorption) – en tilstand, hvor barnets tyndtarm ikke danner nok af enzymet laktase til at nedbryde mælkesukker. Tilstanden er ikke farlig og kan som regel håndteres med kostvejledning, men skal ikke forveksles med mælkeallergi, som er en anden og mere alvorlig tilstand.
Mange forældre oplever, at deres barn får ondt i maven, bliver oppustet eller har løs afføring efter at have drukket mælk eller spist mejeriprodukter. En af de mulige forklaringer er laktoseintolerans – en tilstand, der er forholdsvis udbredt, men som ofte fejltolkes hos de mindste børn.
Laktoseintolerans (laktosemalabsorption) hos børn betyder, at barnets tyndtarm ikke danner tilstrækkeligt af enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde mælkesukker (laktose). Tilstanden giver typisk mavesmerter, oppustethed og løs afføring efter indtagelse af mælkeprodukter, men er ikke farlig og kan håndteres med kostvejledning. Laktoseintolerans skal ikke forveksles med mælkeallergi, som er en anden og mere alvorlig tilstand.
Hvad er forskellen på laktoseintolerans og mælkeallergi?
Laktoseintolerans og mælkeallergi er to forskellige tilstande, selvom symptomerne kan overlappe. Ved laktoseintolerans er det kroppens manglende evne til at nedbryde mælkesukker (laktose), der giver maveproblemer. Ved mælkeallergi er det immunsystemet, der reagerer på proteinerne i mælk, hvilket kan give symptomer som udslæt, eksem eller i sjældne tilfælde en mere udtalt allergisk reaktion.
Mælkeallergi opstår oftest hos helt små børn omkring 1-års alderen, og de fleste børn vokser fra det inden skolealderen. Laktoseintolerans i sin primære, genetiske form ses derimod sjældent før 3-årsalderen. Hvis et barn har symptomer fra spædbarnsalderen, herunder hududslæt eller blod i afføringen, kan det derfor være relevant at få undersøgt, om der i stedet er tale om mælkeallergi eller komælkproteinintolerans.
Hvor hyppigt er laktoseintolerans hos børn?
Den primære, genetisk betingede form for laktoseintolerans er sjælden hos de mindste børn. Hos børn med nordeuropæisk baggrund er aktiviteten af laktase-enzymet normalt høj nok til at nedbryde laktose i hvert fald til omkring 4-årsalderen, og hyppigheden af primær laktoseintolerans i Skandinavien ligger på omkring 5 % i den voksne befolkning. Til sammenligning ses laktoseintolerans hos op mod 50-90 % af befolkningen i dele af Asien, Afrika og Sydeuropa, da nedsat laktaseaktivitet med alderen er den naturlige tilstand for størstedelen af verdens befolkning.
Det betyder, at hvis et lille barn med dansk eller nordeuropæisk baggrund har hyppige mavesymptomer, er det ofte en god idé at få undersøgt andre mulige årsager, før man konkluderer, at det er laktoseintolerans.
Hvad er symptomerne på laktoseintolerans hos børn?
Symptomerne på laktoseintolerans hos børn opstår typisk, når barnet har drukket mælk eller indtaget mejeriprodukter med et indhold af laktose, der overstiger barnets tolerancetærskel. De hyppigste symptomer er:
- Mavesmerter og rumlen i maven
- Oppustethed og luft i maven (meteorisme)
- Løs eller hyppig afføring, ofte sur og lugtende
- Generel utilpashed eller irritabilitet hos mindre børn
Symptomerne opstår typisk fra omkring 30 minutter til et par timer efter indtagelse af mælkeprodukter, men kan i nogle tilfælde tage op til 6 timer at vise sig. Det kan gøre det svært for forældre at sætte symptomerne i forbindelse med det, barnet har spist. Symptomerne er ubehagelige, men ikke i sig selv tegn på en farlig tilstand.
Kan laktoseintolerans give andre symptomer end mavesmerter?
Ud over de klassiske mavesymptomer beskriver nogle forældre også, at barnet bliver mere træt eller uoplagt efter at have indtaget mejeriprodukter. Træthed er ikke et af de centrale diagnostiske kriterier for laktoseintolerans, men kan opstå som en følge af det generelle ubehag og den forstyrrede fordøjelse.
Hos nogle børn kan laktoseintolerans også give forstoppelse i stedet for løs afføring, selvom diarré er det mest typiske billede. Symptombilledet kan derfor variere fra barn til barn, og det er en af grundene til, at laktoseintolerans ikke altid er let at få øje på uden en målrettet udredning.
Hvad er årsagerne til laktoseintolerans hos børn?
Laktoseintolerans hos børn opdeles overordnet i en primær og en sekundær form, og forskellen er vigtig for, hvordan tilstanden håndteres.
Primær laktoseintolerans er genetisk betinget og skyldes, at produktionen af laktase i tyndtarmens slimhinde gradvist falder med alderen. Denne form debuterer sjældent før 3-årsalderen og er hyppigere hos børn med oprindelse i Asien, Afrika, Sydeuropa og Sydamerika end hos børn med nordeuropæisk baggrund.
Sekundær laktoseintolerans er en forbigående nedsat laktaseaktivitet, der opstår, fordi tyndtarmens slimhinde er midlertidigt skadet – ofte efter en maveinfektion (gastroenteritis). Denne form ses ganske hyppigt hos børn og går normalt over igen i løbet af 3-4 uger, når tarmslimhinden heler.
I sjældne tilfælde findes en medfødt, total laktasemangel, hvor barnet helt fra fødslen ikke kan nedbryde laktose. Denne form er meget sjælden og giver typisk symptomer allerede fra de første levedøgn.
Er laktoseintolerans arveligt?
Den primære form for laktoseintolerans har en arvelig (genetisk) komponent, og risikoen for at udvikle laktoseintolerans kan derfor være højere, hvis nære familiemedlemmer har tilstanden. Det betyder dog ikke, at alle børn i en familie nødvendigvis udvikler laktoseintolerans, eller at de udvikler det i samme alder.
Den sekundære form for laktoseintolerans, som skyldes en tarminfektion eller anden skade på tarmslimhinden, er derimod ikke arvelig og afhænger ikke af familiens disposition.
Hvordan stilles diagnosen laktoseintolerans hos børn?
Hvis et barn har tilbagevendende mavesmerter, oppustethed eller løs afføring efter mælkeprodukter, vil lægen som udgangspunkt foretage en grundig samtale om symptomernes mønster og varighed. Ofte vil lægen først undersøge, om symptomerne kan have andre forklaringer, da flere tilstande hos børn kan give et lignende symptombillede.
Hvordan testes barnet for laktoseintolerans?
En mulighed er en gentest (en blodprøve, der undersøger den såkaldte MCM6-gen-variant), som kan vise, om barnet har den genetiske variant, der er forbundet med primær laktoseintolerans. Gentesten er særligt anvendelig hos personer med nordeuropæisk baggrund, mens den er mindre velegnet til at udelukke tilstanden hos personer med anden etnisk baggrund.
Det er altid en læge, der vurderer, hvilken undersøgelse der giver mest mening for det enkelte barn, og resultatet skal altid ses i sammenhæng med barnets øvrige symptomer og udvikling.
Hvordan behandles laktoseintolerans hos børn?
Der findes ingen behandling, der "kurerer" laktoseintolerans, men generne kan i de fleste tilfælde holdes under kontrol med enkle justeringer af kosten. Behandlingen tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering af barnets symptomer, alder og kostvaner, og det er lægens opgave at vejlede om, hvordan kosten bedst kan tilpasses.
For mange børn handler det om at finde den mængde mælkeprodukter, barnet kan tåle, frem for helt at udelukke mælk og mejeriprodukter fra kosten. Mange laktoseintolerante kan godt tåle mindre mængder laktose, og nogle mejeriprodukter, som fx hårdere oste og smør, indeholder kun meget lidt laktose. Laktosefri mælk, yoghurt og fløde findes i de fleste supermarkeder og kan være et nemt alternativ i hverdagen.
Til særlige anledninger, hvor barnet alligevel indtager laktoseholdige produkter, kan enzymtilskud med laktase i nogle tilfælde anvendes for at mindske generne, men dette bør altid ske efter aftale med en læge.
Ved sekundær laktoseintolerans, der er opstået efter en maveinfektion, vil generne typisk forsvinde af sig selv i løbet af nogle uger, og det er derfor ofte ikke nødvendigt med en varig kostomlægning.
Skal man være bekymret for, om barnet får nok kalk og vitaminer?
Mælkeprodukter er en vigtig kilde til kalk, D-vitamin og protein i børns kost, og en unødvendig udelukkelse af alle mejeriprodukter kan derfor have betydning for barnets ernæring, hvis det ikke håndteres rigtigt. Det er en af grundene til, at det er vigtigt at få en korrekt diagnose, frem for selv at sætte barnet på en streng laktosefri diæt uden lægelig vurdering.
Kan laktoseintolerans hos børn gå over igen?
Det afhænger af, hvilken type laktoseintolerans der er tale om. Sekundær laktoseintolerans, som opstår efter en maveinfektion eller anden skade på tarmslimhinden, går som regel over af sig selv, når tarmen er kommet sig – typisk inden for 3-4 uger.
Primær laktoseintolerans er derimod en livslang tilstand, da den hænger sammen med, hvordan kroppen genetisk er "programmeret" til at nedsætte produktionen af laktase med alderen. Det betyder dog ikke, at symptomerne nødvendigvis er konstante – mange oplever, at de kan tåle mere eller mindre laktose afhængigt af, hvor meget de indtager, og hvordan det fordeles over dagen.
Laktoseintolerans hos børn på Charlottenlund Privathospital
På Charlottenlund Privathospital kan dit barn blive undersøgt for laktoseintolerans af en speciallæge. Forløbet tager udgangspunkt i en grundig samtale om barnets symptomer, kost og sygehistorie, og lægen vurderer herefter, om der er behov for yderligere undersøgelser.
Du kan booke tid online eller kontakte os, hvis du ønsker en vurdering af dit barns symptomer.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvad er laktoseintolerans hos børn?
Laktoseintolerans hos børn betyder, at barnets krop ikke danner nok af enzymet laktase til at nedbryde mælkesukker (laktose). Det giver typisk mavesmerter, oppustethed og løs afføring efter indtagelse af mælkeprodukter, men er ikke en farlig tilstand.
Hvad er forskellen på laktoseintolerans og mælkeallergi hos børn?
Laktoseintolerans skyldes mangel på enzymet laktase og giver primært mavesymptomer. Mælkeallergi er en reaktion fra immunsystemet på proteinerne i mælk og kan også give symptomer som udslæt eller eksem. De to tilstande kræver forskellig udredning og håndtering.
Hvor tidligt kan børn få laktoseintolerans?
Den genetiske (primære) form for laktoseintolerans debuterer sjældent før 3-årsalderen. Symptomer hos meget små børn skyldes derfor oftere andre tilstande, som bør undersøges af en læge.
Er laktoseintolerans arveligt?
Den primære form for laktoseintolerans har en arvelig komponent, og risikoen kan være øget, hvis nære familiemedlemmer har tilstanden. Sekundær laktoseintolerans efter en maveinfektion er ikke arvelig.
Kan laktoseintolerans give forstoppelse?
a, selvom løs afføring og diarré er de mest typiske symptomer, kan nogle børn opleve forstoppelse i forbindelse med laktoseintolerans.
Kan laktoseintolerans give træthed hos børn?
Træthed er ikke et af de primære symptomer, men kan opstå som en følge af det generelle ubehag, som mavesymptomerne giver.
Hvordan testes et barn for laktoseintolerans?
De mest anvendte metoder er en laktosebelastningstest, hvor man måler blodsukkerets reaktion efter indtagelse af mælkesukker, og en gentest, der kan vise den genetiske disposition for primær laktoseintolerans. Det er lægen, der vurderer, hvilken metode der er relevant.
Kan laktoseintolerans gå over igen?
Sekundær laktoseintolerans efter en maveinfektion går ofte over af sig selv inden for 3-4 uger. Primær laktoseintolerans er derimod en livslang tilstand, men generne kan i de fleste tilfælde holdes under kontrol med kosten..
Hvor meget mælk kan et barn med laktoseintolerans tåle?
Det varierer fra barn til barn. Mange laktoseintolerante kan tåle mindre mængder laktose, fx i smør eller hårde oste, mens større mængder mælk og mælkeprodukter giver symptomer. En læge eller diætist kan hjælpe med at finde den rigtige mængde.s.
Hvornår skal man kontakte læge med sit barns mavesymptomer?
Man bør kontakte en læge, hvis symptomerne er længerevarende eller tilbagevendende, hvis barnet ikke trives eller taber sig, eller hvis der er tegn på blod i afføringen. En læge kan også afklare, om symptomerne kan skyldes en anden tilstand end laktoseintolerans.