Mavesmerter hos børn – årsager, symptomer og hvornår man skal søge læge

De fleste børn får på et tidspunkt ondt i maven, og i langt de fleste tilfælde er det ufarligt og går over af sig selv. Alligevel kan det være svært som forælder at vurdere, om mavesmerterne er et udtryk for noget, der skal undersøges nærmere – især hvis de kommer ofte, eller hvis barnet samtidig har andre symptomer. Her kan du læse om de hyppigste årsager til mavesmerter hos børn, hvilke symptomer der bør give anledning til lægekontakt, og hvordan en undersøgelse og eventuel behandling foregår.

Symptomer

Mavesmerter hos børn kan vise sig meget forskelligt afhængigt af barnets alder. Mindre børn har ofte svært ved at beskrive præcis, hvor det gør ondt, og vil typisk angive smerten omkring navlen, uanset hvor i maven problemet egentlig sidder. Helt små børn kan i stedet trække benene op under sig eller græde længe og kraftigt.

Smerterne kan komme akut og være kraftige, eller de kan være tilbagevendende over længere tid. Ved tilbagevendende mavesmerter taler man typisk om mindst tre episoder inden for to til tre måneder, hvor smerterne påvirker barnets hverdag – for eksempel skolegang eller fritidsaktiviteter. Smerterne sidder ofte omkring navlen og kommer uden andre tegn på sygdom som feber eller vægttab. Nogle børn oplever desuden kvalme, oppustethed, ændret afføringsmønster eller hurtig mæthedsfølelse.

Årsager

Hos børn er forstoppelse en af de hyppigste årsager til mavesmerter, både ved akutte og tilbagevendende tilfælde. Forstoppelse opstår, når afføringen bliver hård og svær at komme af med, og kan opstå i forbindelse med kostændringer, skolestart eller perioder, hvor barnet undgår at gå på toilettet.

Akutte mavesmerter skyldes derudover ofte en almindelig virusinfektion i mave-tarmkanalen, som ud over smerter kan give kvalme, opkastninger, diarré og feber. Hos mindre børn kan mavesmerter også opstå som følge af sygdom i andre dele af kroppen, for eksempel en mellemørebetændelse eller blærebetændelse.

Når mavesmerterne er tilbagevendende, har de allerfleste børn det, der kaldes funktionelle mavesmerter. Det betyder, at der ikke kan findes en fysisk forklaring, selvom smerterne er helt reelle for barnet. Funktionelle mavesmerter hænger sammen med, hvordan tarm og hjerne kommunikerer via et netværk af nerver og signalstoffer – den såkaldte tarm-hjerne-akse. Når denne kommunikation er ekstra følsom, kan helt almindelige fornemmelser fra maven opleves som ubehagelige eller smertefulde. Stress og bekymring – både hos barnet og i familien – kan både udløse og forstærke smerterne, uden at det betyder, at smerterne "kun er psykiske".

Kun en mindre del af børn med tilbagevendende mavesmerter har en bagvedliggende fysisk sygdom som årsag.

Undersøgelse og diagnostik

Når dit barn undersøges for mavesmerter, vil lægen starte med at høre om smerternes karakter: hvor de sidder, hvor længe de har varet, om de kommer i forbindelse med mad eller toiletbesøg, og om der er andre symptomer. Derefter undersøges maven ved at lægen ser, lytter, banker let og forsigtigt trykker på de forskellige områder af maven.

For de fleste børn med typiske, tilbagevendende mavesmerter uden advarselssymptomer er denne grundige samtale og undersøgelse tilstrækkelig til, at lægen kan berolige familien og lægge en plan. I nogle tilfælde kan det dog være relevant med yderligere undersøgelser, for eksempel blodprøver eller en ultralydsscanning af maven, hvis lægen ønsker at udelukke andre årsager. Hvilke undersøgelser der er relevante, afhænger altid af en individuel lægelig vurdering.

Behandling

Behandlingen af mavesmerter hos børn afhænger helt af, hvad der ligger til grund for smerterne, og fastlægges altid individuelt af lægen.

Hvis forstoppelse er årsagen, vil behandlingen typisk bestå af en kombination af afføringsregulerende midler, gode toiletvaner og eventuelt ændringer i kosten. Denne type behandling kan tage tid, og det er ikke unormalt, at den skal fortsætte i en længere periode.

Ved funktionelle mavesmerter er den vigtigste del af behandlingen ofte at give barnet og familien en forståelse af, hvad smerterne skyldes, og hvordan man bedst håndterer dem i hverdagen. Det handler om at tage barnets smerter alvorligt uden at tale dem hverken op eller ned, og samtidig hjælpe barnet med at fortsætte sine almindelige aktiviteter, herunder at gå i skole. For nogle børn kan en struktureret tilgang med fokus på søvn, måltider og håndtering af stress have god effekt. Hvis psykisk mistrivsel spiller en rolle, kan det være relevant at involvere andre faggrupper i forløbet.

I de tilfælde, hvor mavesmerterne skyldes en infektion eller en anden specifik tilstand, rettes behandlingen mod denne.

Hvornår bør man søge læge

De fleste mavesmerter hos børn er ufarlige og kræver ikke akut lægehjælp. Du bør dog kontakte læge, hvis dit barn har mavesmerter sammen med en eller flere af følgende:

Blod i afføringen, længerevarende diarré eller opkastninger, gulfarvning af hud eller øjne, vægttab eller mistet appetit over længere tid, smerter ved vandladning, eller hvis barnet vågner om natten på grund af smerterne. Det samme gælder, hvis et tidligere renligt barn pludselig begynder at tisse i bukserne, eller hvis smerterne tager til i styrke eller bliver mere hyppige over tid.

Hvis du er i tvivl, eller hvis mavesmerterne fortsat bekymrer dig og din familie, er det altid en god idé at få det vurderet af en læge – også selvom det ofte viser sig, at der ikke er noget alvorligt på færde.

Behandling på Charlottenlund Privathospital

På Charlottenlund Privathospital kan dit barn blive grundigt undersøgt af en speciallæge i pædiatri. Vi tager udgangspunkt i en rolig samtale med dig og dit barn, hvor vi får et samlet billede af symptomerne, og derefter en undersøgelse af maven. Hvis der er behov for det, kan vi tilbyde supplerende undersøgelser, så I kan få afklaring og en plan for det videre forløb. Book tid online.