Leddegigt (reumatoid artrit) – udredning og behandling på Charlottenlund Privathospital

Leddegigt (reumatoid artrit, RA) er en kronisk autoimmun betændelsesgigt, hvor immunsystemet angriber ledhinden og giver hævede, ømme og stive led – oftest symmetrisk i hænder og fødder. Ubehandlet kan betændelsen med tiden skade brusk og knogle. Ifølge Dansk Reumatologisk Selskab har omkring 0,7 % af danskerne leddegigt, tre ud af fire er kvinder, og sygdommen debuterer typisk i 50-70-årsalderen. Tidlig diagnose har betydning, fordi behandling kan bremse sygdommen, før ledskaderne opstår. På Charlottenlund Privathospital udredes og behandles leddegigt af speciallæger i reumatologi på Jægersborg Allé 4 i Charlottenlund.

Hvad er leddegigt?

Leddegigt er den hyppigste af de autoimmune betændelsesgigtsygdomme. Immunsystemet reagerer mod ledhinden, den tynde hinde, der beklæder leddene indvendigt, og betændelsen får hinden til at hæve, producere væske og med tiden nedbryde brusk og knogle. Sygdommen rammer typisk mange led på én gang, og ofte de samme led på begge sider af kroppen. Ifølge Dansk Reumatologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning antages omkring 36.000 danskere at have leddegigt, og der stilles cirka 2.000 nye diagnoser om året.

Leddegigt er ikke slidgigt. Slidgigt skyldes nedslidning af brusken og giver smerter ved belastning, mens leddegigt skyldes betændelse og giver smerter i hvile, hævelse og udtalt morgenstivhed. De to sygdomme forveksles ofte i daglig tale, men udredning, behandling og forløb er helt forskellige – og det er en af de vigtigste grunde til at få en præcis diagnose.

Hvilke symptomer giver leddegigt?

De tidlige tegn er hævede, ømme og varme led – oftest i fingrenes mellem- og grundled, håndled og forfødder – og morgenstivhed, der varer mere end en time. Symptomerne kommer typisk snigende over uger til måneder og rammer ofte begge hænder eller begge fødder samtidig. Mange beskriver, at det gør ondt at give hånd, at ringe ikke kan komme af, eller at det føles som at gå på småsten under forfoden. Træthed, let feber og nedsat appetit kan følge med, især i sygdommens første fase.

Med tiden kan større led som knæ, albuer, skuldre og ankler også angribes. Yderste fingerled går som regel fri – det er et af de træk, der adskiller leddegigt fra slidgigt og psoriasisgigt [link: /reumatologi/psoriasisgigt]. Hos nogle ses knuder under huden ved albuerne, tørre øjne og mund eller symptomer fra lunger og blodkar.

Hvad er årsagen til leddegigt?

Årsagen er ikke fuldt kendt. Ifølge behandlingsvejledningen opstår sygdommen i et samspil mellem arvelig disposition og miljøfaktorer, hvor rygning er den bedst dokumenterede. Rygning øger både risikoen for at få leddegigt og risikoen for et sværere forløb. Sygdommen nedarves ikke direkte, men forekommer hyppigere i familier med leddegigt eller anden autoimmun sygdom. Leddegigt skyldes ikke belastning, kost eller kulde.

Hvordan udredes leddegigt?

Udredningen begynder med sygehistorien – hvilke led, hvor længe, hvornår på døgnet, om der er hævelse og morgenstivhed – og en klinisk undersøgelse af alle led for hævelse, varme, ømhed og bevægelighed. Mønstret af ramte led er ofte det, der peger på diagnosen: små led i hænder og fødder, symmetrisk, med varighed over seks uger.

Blodprøver omfatter betændelsestal (CRP og sænkning) og gigtprøverne reumafaktor og anti-CCP. Anti-CCP er særligt vigtig, fordi den er mere specifik for leddegigt og kan være positiv, før symptomerne er udtalte. Gigtprøverne kan dog være negative hos en del patienter med leddegigt, og en positiv prøve uden symptomer er ikke en diagnose. Ultralydsscanning af hænder og fødder viser betændelse i ledhinden og seneskeder og kan påvise tidlige knogleforandringer, som ikke ses ved almindelig undersøgelse. Diagnosen stilles på det samlede billede efter de internationale klassifikationskriterier fra ACR og EULAR (2010), som vægter antal og type af ramte led, gigtprøver, betændelsestal og varighed.

Hvordan behandles leddegigt?

Behandlingen har ét mål: at få betændelsen til at falde til ro, så leddene bevares. Ifølge behandlingsvejledningen bør sygdomsbremsende gigtmedicin påbegyndes, så snart diagnosen er stillet, og behandlingen justeres løbende efter sygdomsaktiviteten, indtil målet er nået. I opstartsfasen kan betændelsen dæmpes med binyrebarkhormon – som tabletter eller som ultralydsvejledt blokade i de mest hævede led. Er sygdomsaktiviteten fortsat høj trods sygdomsbremsende medicin, er næste trin biologisk medicin, som efter gældende danske regler gives i sygehusregi.

På Charlottenlund Privathospital varetages udredning, diagnose, den medicinske behandling, der kan gives ambulant, ultralydsvejledte blokader samt kontrol af sygdomsaktivitet og bivirkninger. Rådgivning om rygestop, træning og ledbeskyttelse indgår. Viser udredningen eller forløbet behov for biologisk behandling, henvises videre med den færdige udredning, så forløbet kan fortsætte uden forsinkelse.

Hvornår bør man søge reumatolog?

Reumatologisk vurdering er relevant, når et eller flere led har været hævede i mere end seks uger uden kendt skade, når hævelsen sidder symmetrisk i hænder eller fødder, når morgenstivheden varer over en time, eller når egen læge har fundet forhøjede betændelsestal eller positiv reumafaktor eller anti-CCP. Jo tidligere betændelsen behandles, jo større er chancen for at undgå varige ledforandringer – derfor bør hævede led ikke afventes i måneder.

Udredning og behandling på Charlottenlund Privathospital

Udredning og behandling varetages af speciallæger i reumatologi og foregår ambulant. Forundersøgelsen varer typisk 20-30 minutter; blodprøver og ultralydsscanning af hænder og fødder kan ofte tages samme dag. Ved bekræftet diagnose lægges en behandlings- og kontrolplan, og patienten følges af den samme speciallæge.

De fleste patienter kommer via en sundhedsforsikring; forsikringsselskaberne kræver typisk henvisning fra egen læge og forhåndsgodkendelse, før tiden bookes. Som selvbetaler kræves ingen henvisning, og priser fremgår af prislisten. Tid kan bookes online døgnet rundt eller på telefon 44 98 19 21 mandag-fredag kl. 08:00-14:00. Uden for telefontiden kan den digitale telefonassistent Anna booke, aflyse og flytte tider.