Bindevævssygdomme – udredning for Sjøgrens syndrom, lupus og sklerodermi på Charlottenlund Privathospital

Bindevævssygdomme (systemiske autoimmune sygdomme) er en gruppe sygdomme, hvor immunsystemet angriber kroppens eget bindevæv og kan ramme flere organer på én gang – led, hud, slimhinder, kirtler, blodkar og indre organer. De hyppigste er Sjøgrens syndrom, systemisk lupus erythematosus (lupus, SLE) og systemisk sklerose (sklerodermi). Fælles for dem er, at symptomerne ofte er diffuse i starten, og at diagnosen bygger på en kombination af symptomer, klinisk undersøgelse og autoantistoffer i blodet. På Charlottenlund Privathospital udredes bindevævssygdomme af speciallæger i reumatologi på Jægersborg Allé 4 i Charlottenlund.

Hvad er en bindevævssygdom?

Bindevæv findes overalt i kroppen – i led, sener, hud, kirtler, blodkar og organer. Ved en autoimmun bindevævssygdom danner immunsystemet antistoffer mod kroppens egne celler, og betændelsen kan derfor vise sig mange steder samtidig. Det er forklaringen på, at én sygdom kan give både ledsmerter, udslæt, tørre øjne, træthed og påvirkning af nyrer eller lunger. Sygdommene er kroniske, men forløbet er hos de fleste mildt til moderat, og det kan følges og behandles.

Ifølge Dansk Reumatologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning rammer lupus (SLE) omkring 90 % kvinder, typisk i den fødedygtige alder med en medianalder på 32 år ved første symptom, og forekomsten i Danmark er cirka 45 per 100.000. Sjøgrens syndrom er ifølge selskabets vejledning ligeledes langt hyppigst hos kvinder, og 60-70 % af patienterne har ingen påvirkning af indre organer og et godartet forløb, hvor generne domineres af tørhed, træthed og smerter.

Hvilke symptomer giver bindevævssygdomme?



Symptomerne varierer med sygdommen, men nogle fællestræk går igen: udtalt træthed, ledsmerter eller ledhævelse, udslæt eller lysfølsom hud, tørre øjne og mund, hvide og kolde fingre i kulde (Raynauds fænomen), sår i munden, hårtab og perioder med let feber. Mange oplever symptomerne i måneder eller år, før diagnosen stilles, fordi hvert symptom for sig kan have mange andre forklaringer.

Sjøgrens syndrom giver først og fremmest tørhed i øjne og mund, fordi tåre- og spytkirtlerne angribes. Det viser sig som grusfornemmelse og svie i øjnene, besvær med at synke tør mad, huller i tænderne og hævede spytkirtler. Træthed, ledsmerter og tør hud er almindelige, og nogle oplever svimmelhed og prikken i hænder og fødder. Lupus viser sig oftest med ledsmerter, udslæt – klassisk over kinder og næseryg – lysfølsomhed, mundsår og træthed; hos nogle påvirkes nyrer, blod, lunger eller nervesystem. Sklerodermi begynder typisk med Raynauds fænomen og fortykket, stram hud på fingre og hænder og kan ramme spiserør, lunger og nyrer.

Hvad er årsagen til bindevævssygdomme?

Årsagen er ikke kendt. Sygdommene opstår, når en arvelig disposition møder udløsende faktorer – hormoner, sollys, infektioner, rygning eller visse lægemidler – og immunsystemet begynder at reagere mod kroppens eget væv. Kvinder rammes langt hyppigere end mænd, hvilket peger på en rolle for kønshormoner. Sygdommene er ikke smitsomme og nedarves ikke direkte, men forekommer hyppigere i familier med anden autoimmun sygdom.

Hvordan udredes bindevævssygdomme?

Udredningen begynder med en grundig sygehistorie, hvor speciallægen spørger systematisk til symptomer fra alle organsystemer – hud, slimhinder, led, øjne, mund, lunger, nyrer, nervesystem – og til familiær forekomst af autoimmun sygdom. Den kliniske undersøgelse omfatter led, hud, slimhinder, spytkirtler og blodkar.

Blodprøverne er centrale: antinukleære antistoffer (ANA) er indgangsprøven, som ifølge de gældende internationale klassifikationskriterier for lupus (EULAR/ACR 2019) skal være positiv, før diagnosen kan overvejes. Herefter suppleres med specifikke antistoffer – blandt andet anti-dsDNA ved lupus, anti-SSA og anti-SSB ved Sjøgrens syndrom og sklerodermi-relaterede antistoffer – samt betændelsestal, blodprocent, nyre- og levertal og urinundersøgelse. Ved mistanke om Sjøgrens syndrom måles tåre- og spytproduktion, og ultralydsscanning af spytkirtlerne kan understøtte diagnosen. Er der behov for vævsprøve fra læbe eller hud, lungeundersøgelse eller anden billeddiagnostik, henviser speciallægen.

Et positivt ANA-svar betyder ikke i sig selv, at man har en bindevævssygdom – prøven er positiv hos en del raske. Diagnosen stilles på det samlede billede, og det er ofte netop dén afklaring, en reumatologisk udredning giver: enten en diagnose med en plan, eller en begrundet afkræftelse.

Hvordan behandles bindevævssygdomme?

Behandlingen retter sig efter, hvilke organer der er ramt, og hvor aktiv sygdommen er. Ved Sjøgrens syndrom er behandlingen overvejende symptomlindrende: kunstige tårer og øjengel, mundpleje og spytstimulerende midler, hyppige tandlægekontroller og træning, som ifølge Ugeskrift for Læger har vist effekt på både smerter og træthed. Ved lupus og sklerodermi bruges medicin, der dæmper immunsystemets aktivitet, i en trinvis tilgang efter sygdommens sværhedsgrad, kombineret med solbeskyttelse, rygestop og træning. Ifølge behandlingsvejledningen for lupus er information om sygdom, forløb og behandling en central del af behandlingen.

På Charlottenlund Privathospital varetages udredning, diagnose, opstart af behandling, der kan gives ambulant, samt kontrol og rådgivning. Bindevævssygdom med påvirkning af nyrer, lunger, hjerte eller nervesystem behandles i sygehusregi; viser udredningen behov for det, henvises videre med den færdige udredning, så forløbet kan fortsætte uden forsinkelse.

Sjøgrens syndrom udredes ofte i samarbejde med hospitalets speciallæger i øre-næse-hals-sygdomme, når spytkirtler, slimhinder eller svimmelhed er en del af billedet.

Hvornår bør man søge reumatolog?

Reumatologisk vurdering er relevant ved kombinationer af symptomer fra flere organsystemer – fx ledsmerter sammen med udslæt, tørre øjne og mund sammen med træthed, eller Raynauds fænomen sammen med stramme fingre – og altid, når egen læge har fundet positiv ANA eller andre autoantistoffer. Det gælder også ved uforklaret træthed og ledsmerter hos kvinder i den fødedygtige alder, og når en kendt bindevævssygdom kræver revurdering.

Udredning og behandling på Charlottenlund Privathospital

Udredningen varetages af speciallæger i reumatologi og foregår ambulant. Forundersøgelsen varer typisk en halvtime; blodprøver og ultralydsscanning kan ofte tages samme dag. Svar og samlet vurdering gives ved en opfølgende konsultation eller telefonisk efter aftale, og patienten følges af den samme speciallæge.

De fleste patienter kommer via en sundhedsforsikring; forsikringsselskaberne kræver typisk henvisning fra egen læge og forhåndsgodkendelse, før tiden bookes. Som selvbetaler kræves ingen henvisning, og priser fremgår af prislisten. Tid kan bookes online døgnet rundt eller på telefon 44 98 19 21 mandag-fredag kl. 08:00-14:00. Uden for telefontiden kan den digitale telefonassistent Anna booke, aflyse og flytte tider. [Knap: Book tid online → /online-booking]