Muskelgigt (polymyalgia rheumatica) – udredning og behandling på Charlottenlund Privathospital

Muskelgigt (polymyalgia rheumatica, PMR) er en betændelsessygdom, der giver smerter og udtalt stivhed i skuldre, nakke, hofter og lår – værst om morgenen – hos personer over 50 år. Sygdommen skyldes betændelse i led, slimsække og seneskeder omkring skulder- og hoftebæltet, ikke i musklerne selv, og den viser sig ved forhøjede betændelsestal i blodet. Diagnosen stilles på symptombillede, blodprøver og ultralyd, efter at andre sygdomme er udelukket, og behandlingen med binyrebarkhormon virker som regel inden for få dage. På Charlottenlund Privathospital udredes og behandles muskelgigt af speciallæger i reumatologi på Jægersborg Allé 4 i Charlottenlund.

Hvad er muskelgigt?

Muskelgigt er trods navnet ikke en sygdom i musklerne. Ifølge Dansk Reumatologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning er der tale om betændelse i strukturerne omkring skulder- og hofteled – ledkapsler, slimsække og seneskeder – som giver den karakteristiske smerte og stivhed i skulderåg og hofteregion. Sygdommen rammer næsten udelukkende personer over 50 år, hyppigst efter 65-70-årsalderen, og oftere kvinder end mænd.

Muskelgigt er i familie med kæmpecellearteritis (arteritis temporalis), en betændelse i de store pulsårer, som kan optræde samtidig hos en mindre del af patienterne. Derfor spørges der altid til hovedpine, ømhed i tindingerne, smerter ved tygning og synsforstyrrelser under udredningen. Med korrekt behandling er forløbet af muskelgigt godartet, og de fleste kan afslutte behandlingen igen efter et til to år.

Hvilke symptomer giver muskelgigt?

Sygdommen begynder typisk i løbet af dage til få uger. Kernesymptomerne er smerter og stivhed i begge skuldre og overarme, ofte også i nakke, hofter, balder og lår. Stivheden er værst om morgenen og efter hvile og kan vare mere end 45 minutter. Mange har svært ved at løfte armene, tage tøj på, vende sig i sengen eller rejse sig fra en stol. Almen sygdomsfølelse, træthed, let feber, nedsat appetit og vægttab kan følge med.

Symptomer, der peger på samtidig kæmpecellearteritis, er nyopstået hovedpine, ømhed i hovedbunden eller tindingerne, smerter i kæben ved tygning og forbigående eller varig synsnedsættelse. Disse symptomer skal vurderes af en læge samme dag, fordi behandling af kæmpecellearteritis skal begynde hurtigst muligt.

Hvad er årsagen til muskelgigt?

Årsagen er ikke kendt. Alder er den stærkeste risikofaktor, og arvelige faktorer spiller en rolle. Sygdommen skyldes en betændelsesreaktion i vævet omkring de store led, og betændelsen kan måles i blodet som forhøjet CRP og sænkning. Muskelgigt er ikke en følge af overbelastning eller slid og hænger ikke sammen med slidgigt, selv om begge er hyppige i samme aldersgruppe.

Hvordan udredes muskelgigt?

Muskelgigt er en udelukkelsesdiagnose: der findes ingen enkelt test, og flere andre sygdomme kan give lignende symptomer. Udredningen bygger på sygehistorien – alder, symmetriske symptomer i skulder- og hoftebælte, morgenstivhed og pludselig debut – kombineret med klinisk undersøgelse, blodprøver og ultralydsscanning. Ifølge de internationale klassifikationskriterier fra EULAR og ACR (2012) vægtes alder over 50 år, skuldersmerter i begge sider, morgenstivhed over 45 minutter, forhøjede betændelsestal, fravær af gigtprøver og ultralydsfund af betændelse i skulder- og hofteregionen.

Blodprøverne omfatter betændelsestal, gigtprøver, stofskifte, muskelenzymer, nyre- og levertal og blodprocent. Ultralydsscanning af skuldre og hofter kan vise betændelse i slimsække og seneskeder og styrker diagnosen, samtidig med at leddegigt med sen debut, betændelse i musklerne, stofskiftesygdom, infektion og andre årsager udelukkes. Ved symptomer på kæmpecellearteritis suppleres med ultralydsscanning af tindingepulsårerne og eventuelt vævsprøve.

Hvordan behandles muskelgigt?

Behandlingen er binyrebarkhormon (prednisolon) som tabletter. Ifølge behandlingsvejledningen aftager symptomerne som regel markant inden for få dage, og et tydeligt svar på behandlingen inden for få dage understøtter diagnosen. Herefter trappes dosis langsomt ned over måneder efter en fast plan, mens symptomer og betændelsestal følges. Behandlingen varer oftest et til to år; hos nogle længere, og tilbagefald under nedtrapning er almindeligt og håndteres ved at justere dosis.

Fordi behandlingen er langvarig, indgår forebyggelse af bivirkninger som en fast del: vurdering af knogleskørhed, kalk- og D-vitamintilskud, kontrol af blodtryk og blodsukker. Ved samtidig kæmpecellearteritis er behandlingen mere intensiv og foregår efter særskilte retningslinjer. Udredning, opstart, nedtrapningsplan og kontroller kan varetages ambulant på Charlottenlund Privathospital, ofte i samarbejde med egen læge om de løbende kontroller.

Hvornår bør man søge reumatolog?

Reumatologisk vurdering er relevant ved nyopstået smerte og stivhed i begge skuldre eller hofter hos personer over 50 år, især når morgenstivheden er udtalt, betændelsestallene er forhøjede, eller almen sygdomsfølelse følger med. Det gælder også, når diagnosen er usikker, når behandling med binyrebarkhormon ikke virker som forventet, når nedtrapningen giver gentagne tilbagefald, eller når bivirkninger kræver, at behandlingen justeres. Hovedpine, ømme tindinger, tyggesmerter eller synsforstyrrelser skal vurderes samme dag.

Udredning og behandling på Charlottenlund Privathospital

Udredning og behandling varetages af speciallæger i reumatologi og foregår ambulant. Forundersøgelsen varer typisk en halv; blodprøver og ultralydsscanning af skuldre og hofter kan ofte tages samme dag. Ved bekræftet diagnose lægges en behandlings- og nedtrapningsplan.

De fleste patienter kommer via en sundhedsforsikring; forsikringsselskaberne kræver typisk henvisning fra egen læge og forhåndsgodkendelse, før tiden bookes. Som selvbetaler kræves ingen henvisning, og priser fremgår af prislisten. Tid kan bookes online døgnet rundt eller på telefon 44 98 19 21 mandag-fredag kl. 08:00-14:00. Uden for telefontiden kan den digitale telefonassistent Anna booke, aflyse og flytte tider.