Helbredskrav ved flyvemedicinsk undersøgelse
Hvad flyvelægen undersøger ved Class 2, LAPL og cabin crew – og hvad helbredsforhold betyder for et medical.
Helbredskravene til piloter og kabinepersonale står i EU's fælles regler, Part-MED, og er de samme i hele EASA-området. Kravene er ikke ens for alle: Class 2, LAPL og cabin crew har hver deres regelsæt, og hvad der undersøges, afhænger af klasse, type og alder. De færreste helbredsforhold fører til afslag – langt oftere fører de til supplerende dokumentation eller et medical med en begrænsning. På Charlottenlund Privathospital vurderes kravene af flyvelægerne Eva Lykke og Jacob Fisker, der begge er speciallæger i øre-næse-hals-sygdomme og godkendt af Trafikstyrelsen. Undersøgelserne foregår på hovedafdelingen i Charlottenlund.
Betyder en sygdom, at man ikke kan få et medical?
Nej, i mange tilfælde ikke. De færreste helbredsforhold fører til afslag – langt oftere til, at der skal dokumentation til, at flyvelægen rådfører sig med Trafikstyrelsen, eller at medical udstedes med en begrænsning. Det gælder også tilstande, mange tror er diskvalificerende: Velbehandlet forhøjet blodtryk, stabil astma, nedsat hørelse med god funktionel høreevne og nedsat syn på det ene øje kan alle være forenelige med et medical, når betingelserne er opfyldt.
Omvendt er der tilstande, hvor reglerne er strenge. Insulinbehandlet diabetes, epilepsi og psykose kræver en særlig vurdering, og der skal meget dokumentation til. Hvilke krav der gælder for hver klasse, står i EU's regler, Part-MED.
Hvilke undersøgelser indgår ved Class 2, LAPL og cabin crew?
Skemaet viser de undersøgelser, der indgår fast ved hver klasse og type. Kravene er ikke de samme for piloter og kabinepersonale, og ved revalidation afhænger omfanget også af alderen. Gyldigheden og forskellen på initial, revalidation og renewal er beskrevet på siden om flyvemedicin.
Hvornår skal man have EKG og høreprøve?
Ved Class 2 tages EKG ved initial, første gang efter 40 år, første gang efter 50 år og derefter hvert 2. år. Høreprøve med audiometer kræves kun, hvis man har eller søger instrumentbevis (IR eller BIR): ved initial, hvert 5. år til 40 år, hvert 2. år til 60 år og derefter hvert år. Uden instrumentbevis testes hørelsen med en taletest. Har man nedsat hørelse eller tinnitus, kan en udvidet høreundersøgelse hos en speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme blive aktuel.
Kilde: Part-MED, MED.B.080 (ændret ved forordning 2024/2076), Trafikstyrelsen
Hvilke undersøgelser kan flyvelægen bede om?
Ud over de faste undersøgelser kan flyvelægen bede om supplerende undersøgelser, når sygehistorien eller fund ved undersøgelsen gør det nødvendigt – både ved initial, revalidation og renewal. Nogle laves hos en speciallæge. På hovedafdelingen findes både øre-næse-hals og kardiologi; supplerende undersøgelser er ikke en del af den flyvemedicinske undersøgelse og afregnes for sig.
Hvordan forbereder man sig, hvis man har en helbredssag?
Alt oplyses på ansøgningsformularen – også det, man er i tvivl om betydningen af. Uoverensstemmelser mellem det oplyste og det, undersøgelsen viser, er en hyppig årsag til, at en sag trækker ud.
Siden Trafikstyrelsen ændrede praksis i juni 2026, er ansøgerens egne oplysninger hovedgrundlaget ved Class 2, LAPL og cabin crew. Man skal ikke rutinemæssigt skaffe udskrifter fra sundhed.dk, Fælles Medicinkort eller journalnotater fra egen læge. Ved booking udfyldes en kort samtykkeerklæring med få spørgsmål, og ansøgningsformularen udfyldes ved ankomsten. Er der brug for journaloplysninger, findes de frem sammen med patienten under konsultationen eller indhentes med samtykke.
Har man selv dokumentation, der kan være relevant, medbringes den. Det gælder fx data fra CPAP-behandling for søvnapnø , som ikke ligger på sundhed.dk, men kan hentes hos leverandøren eller søvnklinikken.
Kan man tage medicin og stadig flyve?
Det afhænger af både medicinen og den tilstand, den behandler. I mange tilfælde er det ikke medicinen, men sygdommen bag, der har betydning for vurderingen. Beroligende medicin, stærk smertestillende medicin og medicin, der kan give døsighed eller påvirke opmærksomheden, er blandt de grupper, der kan give problemer.
Fast medicin oplyses ved undersøgelsen. Begynder man fast på ny medicin mellem to undersøgelser, skal man ifølge Part-MED søge flyvemedicinsk rådgivning, før man flyver igen – også selv om medical er gyldigt. Rådgivningen bookes som en selvstændig tid hos flyvelægen. Hvilke andre situationer det gælder, står på siden om flyvemedicin. Ny medicin afprøves altid på jorden først.
Hvad betyder det, at et medical gives med en begrænsning?
En begrænsning – på engelsk limitation – er en betingelse, der gør, at medical kan udstedes. Den er ikke et afslag. Den mest almindelige handler om synskorrektion: medical gælder kun med briller eller kontaktlinser, og der skal være reservebriller med under flyvning. Andre begrænsninger giver kortere gyldighed, krav om faste kontrolundersøgelser eller betingelser for selve flyvningen, fx kun i dagslys eller kun med sikkerhedspilot.
Hvad sker der ved afslag, og hvad betyder unfit?
Ved undersøgelsen – initial, revalidation eller renewal – udstedes medical, eller det udstedes ikke. Et afslag gives skriftligt og kan påklages til Trafikstyrelsen. Ved Class 2 og LAPL kan flyvelægen i visse sager rådføre sig med Trafikstyrelsen og derefter selv afslutte sagen. Et afslag er ikke nødvendigvis permanent: mange gælder kun, indtil en tilstand er stabil, en behandling har dokumenteret effekt, eller en observationsperiode er gået.
Unfit handler om sygdom mellem undersøgelserne. Bliver man syg – pludseligt eller kronisk – kommer til skade, skal opereres eller begynder på fast medicin, kan flyvelægen vurdere en unfit. Så må certifikatets rettigheder ikke udøves, men medical er stadig udstedt. Flyvelægen melder unfit til Trafikstyrelsen og raskmelder en som fit, når man igen kan flyve. Kun Trafikstyrelsen kan suspendere eller tilbagekalde et medical.
Har man problemer med ører eller balance, fx trykudligning eller svimmelhed, kan de udredes af en speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man få et medical med forhøjet blodtryk?
Ofte ja. Velbehandlet forhøjet blodtryk er i mange tilfælde foreneligt med et medical. Flyvelægen måler blodtrykket ved undersøgelsen og vurderer behandlingen, og ved tvivl kan der blive brug for supplerende undersøgelser.
Kan man flyve med diabetes?
Det afhænger af behandlingen. Diabetes, der ikke kræver medicin, er ofte foreneligt med et medical. Ved medicinsk behandling vurderes risikoen for lavt blodsukker, og insulinbehandling kræver en særlig vurdering efter strengere regler.
Kan man få et medical, hvis man bruger briller?
Ja. Medical udstedes så med en begrænsning, fx VDL eller VML, og man skal have et par reservebriller med under flyvning.
Kan man få et medical efter en depression?
Ofte ja, når tilstanden er stabil. Flyvelægen vurderer forløb og behandling, og der kan blive brug for en erklæring fra egen læge eller speciallæge.
Hvad gælder, hvis man bliver gravid?
Graviditet er en af de situationer, hvor man efter Part-MED skal søge flyvemedicinsk rådgivning, før man flyver igen. Flyvelægen vurderer, om og hvor længe certifikatets rettigheder kan udøves.
Kan et afslag laves om?
Ja. Et afslag kan påklages til Trafikstyrelsen. Mange afslag gælder desuden kun, indtil en tilstand er stabil eller behandlet, og så kan sagen vurderes igen. Er man blevet vurderet unfit på grund af sygdom mellem to undersøgelser, er medical stadig udstedt, og man flyver igen, når flyvelægen har raskmeldt en som fit.