Idrætsmedicin på Charlottenlund Privathospital
Undersøgelse og behandling af belastningsskader i sener, muskler og led – med ultralydsscanning ved idrætsmediciner og speciallæge i reumatologi.
Idrætsmedicin er udredning og behandling af belastningsskader i sener, muskler og led – fx tennisalbue, springerknæ, skinnebensbetændelse og hælspore. På Charlottenlund Privathospital varetages idrætsmedicin af Sikandar Aziz, der er speciallæge i reumatologi og diplomlæge i idrætsmedicin fra Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) med erfaring fra DBU-regi. Undersøgelsen omfatter ultralydsscanning af det ramte område, som idrætsmedicineren selv udfører under konsultationen. Er der grundlag for det, kan en ultralydsvejledt blokade gives ved samme besøg. Fordi idrætsmedicineren også er reumatolog, afklares det samtidig, om smerterne skyldes en skade eller en gigtsygdom.
Hvad er idrætsmedicin?
Idrætsmedicin handler om skader og overbelastning i bevægeapparatet: sener, senetilhæftninger, slimsække, muskler og led. Betegnelsen kan snyde, for de fleste patienter er ikke eliteudøvere. Det er mennesker, der har fået ondt i en albue, et knæ, en hæl eller en skulder efter løb, padel, havearbejde eller gentagne bevægelser på arbejdet.
Tennisalbue er et godt eksempel. I en stor befolkningsundersøgelse havde 1,3 % af de voksne tennisalbue på undersøgelsestidspunktet – langt de fleste af dem spiller ikke tennis.
Idrætsmedicin er et fagområde og ikke et selvstændigt lægeligt speciale. Ifølge Sundhedsstyrelsens specialebeskrivelse hører belastningsbetingede sygdomme og skader i led, muskler, ryg og knogler under reumatologien. Derfor hænger idrætsmedicin på Charlottenlund Privathospital tæt sammen med reumatologi.
Hvilke skader og smerter undersøges?
Idrætsmedicineren ser især skader, der opstår, når en sene, et senefæste eller en slimsæk har fået mere belastning, end den kunne nå at vænne sig til. De hyppigste er samlet herunder efter, hvor i kroppen smerten sidder.
Hvornår er idrætsmedicin relevant?
En idrætsmedicinsk vurdering er relevant ved smerter i skulder, albue, hofte, knæ, ankel eller hæl, der er opstået efter træning, en skade eller en periode med mere belastning end normalt, og som ikke er gået over med aflastning. Det gælder også, når en skade bliver ved med at komme igen.
Hvorfor opstår belastningsskader?
En belastningsskade opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Typisk er belastningen steget hurtigere, end kroppen kunne følge med – fx ved en ny træningsplan, flere kilometer, nyt underlag, nye sko eller en periode med mange gentagne bevægelser på arbejdet. En statusartikel i Ugeskrift for Læger beskriver, hvordan overbelastning gradvist kan nedbryde en sene og give smerter ved belastning og tryk, hævelse og nedsat funktion.
Mønsteret ses tydeligt hos nye løbere. En samlet analyse af studier fandt 17,8 løbeskader pr. 1.000 løbetimer hos begyndere mod 7,7 hos mere erfarne motionsløbere.
Hvilke undersøgelser og behandlinger tilbydes?
Konsultationen begynder med en samtale om, hvordan smerterne opstod, hvad der forværrer dem, og hvad der allerede er prøvet. Derefter undersøges det ramte område og de nærliggende led.
Idrætsmedicineren ultralydsscanner selv området under konsultationen. Ultralyd viser sener, seneskeder, slimsække, muskler og ledhinde, også mens de bevæger sig, og kan påvise fortykkede eller overbelastede sener, betændelse, væske i leddet og forkalkninger. Fundet forklares med det samme.
Scanningen bruges også til at styre nålen, når der gives en ultralydsvejledt blokade, så indsprøjtningen gives præcist dér, hvor den skal virke. Røntgen og MR-scanning udføres ikke på Charlottenlund Privathospital – er der behov for det, henvises der.
Hyaluronsyre er et stof, der findes naturligt i ledvæsken. Idrætsmedicineren kan også give indsprøjtning med hyaluronsyre, når undersøgelsen viser, at det kan være relevant. Effekten varierer fra person til person, og indsprøjtningen kombineres med træning.
Hvordan behandles en belastningsskade?
Grundstenen i behandlingen er at tilpasse belastningen og træne det overbelastede område gradvist op igen. Statusartiklen i Ugeskrift for Læger beskriver kontrolleret træning som førstevalg ved overbelastede sener og fraråder, at indsprøjtninger bruges som eneste behandling.
En ultralydsvejledt blokade er en indsprøjtning af binyrebarkhormon omkring en sene, en seneskede eller en slimsæk. Den kan dæmpe smerterne i en periode, så træningen kan komme i gang. Ikke alle skader egner sig til blokade, og idrætsmedicineren vurderer det ud fra scanningen. Ved slidgigt i knæet gives blokade og injektionsbehandling ikke rutinemæssigt, fordi træning har vist sig at have mindst samme effekt.
Kilde: Døssing S et al., Ugeskrift for Læger 2019
Er det en belastningsskade eller en gigtsygdom?
Grænsen mellem idrætsmedicin og reumatologi er flydende. En hævet ankel kan være en forstuvning eller et anfald af urinsyregigt. Smerter ved hælen eller akillessenen kan være overbelastning – eller betændelse ved senetilhæftningen som led i rygsøjlegigt eller psoriasisgigt.
Hævede led uden en skade, morgenstivhed, smerter i hvile og forhøjede betændelsestal peger mod en gigtsygdom, fx leddegigt. Så fortsætter udredningen i reumatologisk regi, på samme adresse. Det er fordelen ved, at idrætsmedicineren også er speciallæge i reumatologi: Begge muligheder afklares ved samme undersøgelse.
Hvem møder man som patient?
Idrætsmedicin på Charlottenlund Privathospital varetages af Sikandar Aziz. Han er speciallæge i reumatologi og diplomlæge i idrætsmedicin fra Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS), som står for efteruddannelsen af læger i idrætsmedicin i Danmark. Han har erfaring fra DBU-regi og ser både patienter med belastningsskader og patienter med gigtsygdomme.
Hvad sker der efter behandlingen?
Efter undersøgelsen får man en plan for aflastning, belastning og genoptræning. Mange følger planen sammen med deres egen fysioterapeut, og idrætsmedicineren rådgiver om, hvornår belastningen kan øges igen.
Opfølgning aftales efter behov, telefonisk eller ved fremmøde. Viser undersøgelsen en skade, der kræver kirurgisk vurdering, henviser idrætsmedicineren med den færdige udredning.
Henvisning
De fleste patienter kommer via en sundhedsforsikring. Forsikringsselskaberne kræver typisk en henvisning fra egen læge og en forhåndsgodkendelse, før tiden bookes; vilkårene fremgår af den enkelte police. Som selvbetaler kræves ingen henvisning, og priser for konsultation, ultralydsscanning og blokade fremgår af prislisten.
Tid kan bookes online døgnet rundt eller på telefon 44 98 19 21 mandag–fredag kl. 08:00–14:00. Uden for telefontiden kan den digitale telefonassistent booke, aflyse og flytte tider.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på idrætsmedicin og reumatologi?
Reumatologi udreder og behandler sygdomme i bevægeapparatet – gigt, bindevævssygdomme, kroniske smertetilstande. Idrætsmedicin er belastningsskader i led, sener og muskler. På Charlottenlund Privathospital varetages idrætsmedicin af Sikandar Aziz, der også er speciallæge i reumatologi, så tvivl afklares ved samme undersøgelse.
Skal man dyrke sport for at komme til idrætsmedicin?
Nej. De fleste patienter har fået en skade eller overbelastning fra arbejde, motion eller daglig belastning.
Hvad kan en ultralydsscanning vise?
Sener, seneskeder, slimsække, muskler og ledhinde – seneskader, betændelse, væske i led og forkalkninger. Svaret gives med det samme.
Hvad er en ultralydsvejledt blokade?
Indsprøjtning af binyrebarkhormon i eller omkring en seneskede, en slimsæk eller et led, styret af ultralyd, så den gives præcist. Dæmper betændelse og smerte i en periode.
Hvor mange blokader kan man få?
Det vurderes individuelt af speciallægen ud fra sted, tilstand og effekt. Blokader bruges som hjælp til genoptræning, ikke som fast behandling.
Gives der blokade eller hyaluronsyre ved slidgigt i knæet?
Ofte ja, når ultralydsscanningen viser, at der er grundlag for det.
Kan blokade gives ved første besøg?
Ofte ja, når ultralydsscanningen viser, at der er grundlag for det.
Kan blokade gives ved første besøg?
Ofte ja, når ultralydsscanningen viser, at der er grundlag for det.
Hvad hvis skaden kræver operation?
Speciallægen henviser til kirurgisk vurdering med den færdige udredning.
Laves der MR-scanning eller røntgen?
Er der behov for det, henviser speciallægen, og svaret indgår i vurderingen.
Skal man have henvisning til idrætsmedicin på Charlottenlund Privathospital?
Via sundhedsforsikring kræver selskabet typisk henvisning fra egen læge og forhåndsgodkendelse. Som selvbetaler kræves ingen henvisning.
Hvad er en idrætsmediciner?
En læge med efteruddannelse i idrætsmedicin. På Charlottenlund Privathospital er idrætsmedicineren Sikandar Aziz, speciallæge i reumatologi og diplomlæge i idrætsmedicin fra Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS).
Hvilke skader undersøges hos idrætsmedicineren?
Belastningsskader i sener, muskler og led, fx tennis- og golfalbue, seneproblemer i skulderen, smerter omkring hoften, løberknæ, springerknæ, skinnebensbetændelse, smerter i akillessenen eller anklen og hælspore.
Læs også om
Smerter i led og sener kan også skyldes gigt. Her er de tilstande, der oftest forveksles med en belastningsskade.
→ Reumatologi – udredning af gigt og ledsmerter → Rygsøjlegigt – også smerter ved hæl og senefæster → Urinsyregigt – pludselig hævet og øm fod eller ankel → Slidgigt – smerter i knæ og hofte med alderen