Flyvelæge (AME) i Charlottenlund – flyvemedicinske undersøgelser
Flyvemedicinske undersøgelser til piloter, AFIS-operatører og kabinepersonale på hovedafdelingen i Charlottenlund nord for København.
På Charlottenlund Privathospital udfører flyvelægerne Eva Lykke og Jacob Fisker flyvemedicinske undersøgelser til Class 2 medical certificate, LAPL medical certificate og cabin crew medical report. Begge er speciallæger i øre-næse-hals-sygdomme og godkendt af Trafikstyrelsen som flyvelæge (Aeromedical Examiner, AME). Undersøgelserne omfatter Initial, Revalidation og Renewal efter EU's flyvemedicinske regler, Part-MED, og foregår på hovedafdelingen i Charlottenlund nord for København. Class 2 dækker blandt andre privatpiloter (PPL), AFIS-operatører og svæve- og ballonpiloter ved erhvervsmæssig flyvning. Det er flyvelægen, der afgør, om medical kan udstedes. Class 1 og Class 3 tilbydes ikke endnu.
Hvad er en flyvelæge?
En flyvelæge er en læge, som luftfartsmyndigheden har godkendt til at vurdere, om piloter og kabinepersonale opfylder helbredskravene i europæisk luftfart. Den engelske betegnelse er Aeromedical Examiner, forkortet AME. I Danmark godkender Trafikstyrelsen flyvelægerne og fører en offentlig liste over dem. Kravene er fælles for hele EU og står i Part-MED, som er bilag IV til forordning 1178/2011, så et medical udstedt i Danmark gælder i hele EASA-området.
Det er flyvelægen, ikke myndigheden, der træffer afgørelsen i langt de fleste sager. Kun i visse sager rådfører flyvelægen sig med Trafikstyrelsens lægelige bedømmere eller sender sagen videre. Et Aero-Medical Centre (AeMC) har flere rettigheder end en enkelt flyvelæge, og kun her må den første undersøgelse til Class 1 og Class 3 laves. Trykfysiologien deler flyvemedicinen med dykkermedicin: i begge tilfælde skal ører og bihuler kunne udligne tryk.
Hvilket medical skal man have?
Det afhænger af certifikatet eller funktionen, ikke af flytypen alene. Flyvelægerne på Charlottenlund Privathospital har rettighed til de tre typer herunder. Class 1 (erhvervspiloter med CPL, MPL eller ATPL) og Class 3 (flyveledere) tilbydes ikke endnu. Skal man flyve om natten, kræves desuden, at farvesynet er vurderet som "colour safe".
Hvor længe gælder et medical?
Gyldigheden afhænger af klasse og af alderen på undersøgelsesdagen. Et Class 2 medical gælder i 60 måneder under 40 år, 24 måneder fra 40 til 50 år og 12 måneder over 50 år. Er det udstedt før 40 år, udløber det senest ved 42-årsdagen, og er det udstedt før 50 år, senest ved 51-årsdagen. Et LAPL medical gælder i 60 måneder til 40 år og derefter i 24 måneder, og en cabin crew medical report gælder i højst 60 måneder.
Laves revalidation inden for de sidste 45 dage før udløb, regnes den nye periode fra den hidtidige udløbsdato, så man ikke mister dage. Laves den tidligere, regnes gyldigheden fra undersøgelsesdagen.
under 40 år
40–49 år
fra 50 år
Hvad er forskellen på initial, revalidation og renewal?
Part-MED skelner mellem tre typer undersøgelse, og typen afgør, hvad der skal undersøges. Ved renewal af Class 2 gælder tre trin: Er medical udløbet for mindre end 2 år siden, undersøges man som ved revalidation. Mellem 2 og 5 år gennemgår flyvelægen først de tidligere flyvemedicinske oplysninger, og efter mere end 5 år gælder kravene til initial.
Skal man selv skaffe journal og udskrifter?
Nej, som hovedregel ikke. Fra juni 2026 kræver Trafikstyrelsen ikke længere rutinemæssigt dokumenteret sygehistorik ved undersøgelser til Class 2, LAPL og cabin crew – hverken ved initial, revalidation eller renewal. Grundlaget er den udfyldte og underskrevne ansøgningsformular og flyvelægens egen undersøgelse. Mange vejledninger på nettet beskriver stadig den tidligere praksis.
Ved online booking udfyldes en samtykkeerklæring og nogle få overordnede spørgsmål om helbredet. Er der brug for flere oplysninger, findes de frem sammen med patienten eller indhentes med samtykke. Mangler nødvendig dokumentation, kan medical ikke udstedes, forlænges eller fornyes, før den foreligger.
Hvordan foregår en flyvemedicinsk undersøgelse?
Forløbet er det samme for alle tre typer medical. Hvad der konkret måles, afhænger af klasse, type og alder.
Hvornår skal man kontakte flyvelægen mellem to undersøgelser?
Et medical gælder kun, så længe helbredet er uændret. Ifølge Part-MED må man ikke udøve certifikatets rettigheder, hvis man ved, at helbredet er forringet. I en række situationer skal man søge flyvemedicinsk rådgivning, før man flyver igen – også selv om medical stadig er gyldigt. Trafikstyrelsen har samlet vejledningen på siden om sygdom.
Hvad betyder fit og unfit?
Fit og unfit handler om sygdom mellem undersøgelserne – ikke om selve undersøgelsen. Ved initial, revalidation og renewal er afgørelsen enten, at medical udstedes, eventuelt med en begrænsning, eller at det ikke udstedes. Et afslag gives skriftligt og kan påklages til Trafikstyrelsen.
Bliver man syg – pludseligt eller kronisk – kommer til skade, skal opereres eller begynder på fast medicin, kan flyvelægen vurdere en unfit. Så må certifikatets rettigheder ikke udøves, men medical er stadig udstedt. Først når flyvelægen har raskmeldt en som fit, kan man flyve igen. Det er kun Trafikstyrelsen, der kan suspendere eller tilbagekalde et medical.
Hvad sker der, hvis flyvelægen har brug for flere undersøgelser?
Part-MED giver flyvelægen mulighed for at bede om supplerende undersøgelser ved tvivl, fx blodprøver, lungefunktion, udvidet hjerteundersøgelse eller vurdering hos øjenlæge. Hvilke undersøgelser det kan dreje sig om, står på siden om helbredskrav.
På hovedafdelingen findes både øre-næse-hals og kardiologi. Ører og bihuler belastes af trykændringer under stigning og nedstigning. Trykproblemer i øret, nedsat hørelse, tinnitus og svimmelhed udredes af speciallæger i øre-næse-hals-sygdomme. EKG og udvidede hjerteundersøgelser hører under kardiologien.
Hvem er flyvelægerne på Charlottenlund Privathospital?
Eva Lykke (DK/AME/91) og Jacob Fisker (DK/AME/92) er begge speciallæger i øre-næse-hals-sygdomme og godkendt af Trafikstyrelsen som flyvelæger med rettighed til Class 2, LAPL og cabin crew.
Hvordan bookes tid, og hvad skal man have med?
Tid bookes online. Har man spørgsmål til bookingen, kan sekretariatet kontaktes på telefon 44 98 19 21 mandag–fredag kl. 8–14. Undersøgelserne foregår på hovedafdelingen, Jægersborg Allé 4 i Charlottenlund. Priserne fremgår af prislisten.
Man medbringer billedlegitimation, sit nuværende medical, hvis man har et, og briller eller kontaktlinser, hvis man bruger dem. Har man allerede erklæringer fra en speciallæge om et kendt helbredsforhold, medbringes de også.
Hvad betyder forkortelserne i flyvemedicin?
Forkortelserne stammer fra EU's regler for flyvecertifikater og flyvemedicin. Danske flyvelæger og piloter bruger dem uoversat, og de står i samme form på certifikatet og på papirerne fra undersøgelsen.
Hvor finder man blanketter og regler?
Ansøgningsformularerne og de gældende regler ligger hos Trafikstyrelsen, som er den kompetente myndighed for flyvemedicin i Danmark.
- Trafikstyrelsens side om flyvemedicin
- Når man skal til helbredsundersøgelse
- Ny praksis for dokumentation
- Lovgivning
Spørgsmål om reglerne kan rettes til Trafikstyrelsen på medical@trafikstyrelsen.dk.
Spørgsmål om flyvemedicinsk undersøgelse
Læs også om
Kravene i detaljer og de specialer, flyvelægerne arbejder tæt sammen med.
Ofte stilelde spørgsmål
Hvad er forskellen på en flyvelæge og en AME?
Der er ingen forskel. AME står for Aeromedical Examiner og er den engelske betegnelse for en flyvelæge, som luftfartsmyndigheden har godkendt til at udføre flyvemedicinske undersøgelser efter Part-MED. I Danmark er det Trafikstyrelsen, der godkender flyvelæger.
Skal man have journal med til et Class 2 medical?
Som hovedregel ikke. Siden juni 2026 kræver Trafikstyrelsen ikke rutinemæssigt journal, oplysninger fra sundhed.dk eller medicinoversigt ved undersøgelser til Class 2, LAPL og cabin crew. Grundlaget er den underskrevne ansøgningsformular og flyvelægens undersøgelse. Er der brug for flere oplysninger, indhentes de med samtykke.
Hvornår skal man have lavet høreprøve (audiometri) til Class 2?
Kun hvis man har eller søger instrumentbevis (IR eller BIR). Høreprøven laves så ved initial, hvert 5. år til 40 år, hvert 2. år til 60 år og derefter hvert år. Uden IR eller BIR testes hørelsen med en taletest.
Kan man få lavet Class 1 på Charlottenlund Privathospital?
Ikke endnu. Den første undersøgelse til Class 1 må kun laves på et Aero-Medical Centre (AeMC). Flyvelægerne på Charlottenlund Privathospital har i dag rettighed til Class 2, LAPL og cabin crew.
Er en begrænsning det samme som et afslag?
Nej. Med en begrænsning udstedes medical, men med en betingelse, fx krav om briller eller kortere gyldighed. Ved et afslag udstedes der ikke et medical.
Mister man sit medical, hvis man bliver syg?
Nej, ikke automatisk. Ved sygdom, operation eller ny fast medicin kan man være unfit i en periode og må ikke flyve, men medical er stadig udstedt. Man flyver igen, når flyvelægen har raskmeldt en som fit. Kun Trafikstyrelsen kan suspendere eller tilbagekalde et medical.