Slidgigt (artrose) – udredning og behandling på Charlottenlund Privathospital

Hvad er slidgigt?

Slidgigt er en sygdom i hele leddet – brusk, knogle, ledkapsel og de omgivende muskler – ikke blot slid. Ifølge Dansk Reumatologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning for artrose nedbrydes ledbrusken gradvis, ledspalten smalner, og der dannes knogleudvækster i ledkanterne. Forløbet er langsomt og svinger: perioder med få gener afløses af opblussen, hvor leddet hæver og gør mere ondt. De led, der hyppigst rammes, er knæ, hofter, fingrenes led og storetåens grundled.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil angav 20,9 % af voksne danskere at have slidgigt, og ifølge behandlingsvejledningen anslås forekomsten af knæ- og hofteslidgigt at være op mod 70 % blandt personer over 65 år. Forekomsten stiger med alderen, men slidgigt er ikke en uundgåelig følge af at blive ældre – mange har forandringer på røntgen uden gener, og andre har gener uden store forandringer.

Hvilke symptomer giver slidgigt?

De typiske tegn er smerter ved belastning og ved igangsætning efter hvile, som aftager, når man er kommet i gang, og igen forværres ved længere belastning. Stivheden efter hvile er kortvarig – oftest under en halv time – i modsætning til den lange morgenstivhed ved betændelsesgigt. Leddet kan knase, føles fortykket og med tiden miste bevægelighed. I fingrene ses hårde knuder ved yderste og mellemste led og ved tommelfingerens rodled; i knæ og hofte mærkes smerten ved trapper, rejse-sætte-sig og gang på ujævnt underlag.

Ved opblussen kan leddet hæve, blive varmt og gøre ondt i hvile, og det kan da være svært at skelne fra betændelsesgigt eller krystalgigt. Slidgigt giver ikke træthed, feber eller forhøjede betændelsestal – er de til stede, peger det på en anden sygdom, som skal udredes.

Hvad er årsagen til slidgigt?

Slidgigt opstår, når belastningen på leddet over tid overstiger bruskens evne til at reparere sig selv. Ifølge behandlingsvejledningen er alder, arvelig disposition, overvægt, tidligere ledskader og fejlstillinger de vigtigste risikofaktorer. Overvægt belaster især knæ og hofter og øger risikoen markant. Tidligere menisk- eller korsbåndsskader og brud tæt på leddet giver såkaldt sekundær slidgigt. Hårdt fysisk arbejde med gentagne belastninger spiller en rolle, mens almindelig motion – herunder løb – ikke giver slidgigt i raske led.

Hvordan udredes slidgigt?

Udredningen har to formål: at bekræfte slidgigt og at udelukke betændelsesgigt, krystalgigt eller andre årsager, der kræver anden behandling. Sygehistorien – hvilke led, smertemønster i forhold til belastning og hvile, varighed af stivhed, tidligere skader – og den kliniske undersøgelse af leddets bevægelighed, hævelse, varme og knogleudvækster giver som regel diagnosen. Ultralydsscanning kan vise bruskforandringer, knogleudvækster og væske i leddet og afsløre betændelse i ledhinden, hvis leddet er blusset op.

Blodprøver med betændelsestal og gigtprøver tages, når der er tvivl om diagnosen, eller når led er hævede og varme. Ved slidgigt er de normale. Er der behov for røntgen, henviser speciallægen; forandringerne på røntgen bruges til at bekræfte diagnosen og vurdere sværhedsgraden, men de afgør ikke behandlingen – den afhænger af gener og funktion.

Hvordan behandles slidgigt?

Slidgigt kan ikke fjernes, men gener og funktion kan påvirkes betydeligt. Ifølge behandlingsvejledningen er grundbehandlingen information om sygdommen, struktureret træning, der styrker musklerne omkring leddet, og vægttab ved overvægt – tiltag, som hos de fleste mindsker smerterne og bedrer funktionen. Gigtmedicin, der dæmper smerter og betændelse, kan bruges i perioder med opblussen.

Indsprøjtninger i leddet – binyrebarkhormon eller hyaluronsyre – tilbydes ikke rutinemæssigt ved slidgigt, fordi effekten er kortvarig, og træning har vist sig at have mindst samme virkning. Ved svær slidgigt med stærkt nedsat funktion henvises til ortopædkirurgisk vurdering. På Charlottenlund Privathospital varetages udredning, diagnose og rådgivning om træning, vægt og medicinsk behandling.

Hvornår bør man søge reumatolog?

Reumatologisk vurdering er relevant, når ledsmerter varer ved trods træning og aflastning, når det er uklart, om det er slidgigt eller betændelsesgigt – fx ved hævede, varme led, morgenstivhed over en halv time eller forhøjede betændelsestal hos egen læge – når flere led er ramt, eller når et led blusser op gentagne gange. Slidgigt hos yngre uden kendt skade bør altid udredes.

Udredning på Charlottenlund Privathospital

Udredningen varetages af speciallæger i reumatologi og foregår ambulant. Forundersøgelsen varer typisk 20-30 minutter; ultralydsscanning udføres af speciallægen selv, og blodprøver tages samme dag, hvis der er tvivl om diagnosen. Ved bekræftet slidgigt gives rådgivning om træning, vægt og medicinsk behandling, og egen læge modtager et notat.

De fleste patienter kommer via en sundhedsforsikring; forsikringsselskaberne kræver typisk henvisning fra egen læge og forhåndsgodkendelse, før tiden bookes. Som selvbetaler kræves ingen henvisning, og priser fremgår af prislisten. Tid kan bookes online døgnet rundt eller på telefon 44 98 19 21 mandag-fredag kl. 08:00-14:00. Uden for telefontiden kan den digitale telefonassistent Anna booke, aflyse og flytte tider.