Anæstesi - bliv opereret i fuld bedøvelse.
Fuld bedøvelse
Tryg og sikker anæstesi – individuel tilpasset bedøvelse på Charlottenlund Privathospital
Anæstesi med fokus på komfort, sikkerhed og personlig omsorg
På Charlottenlund Privathospital er din sikkerhed og tryghed altid i centrum. Vores erfarne anæstesilæger og anæstesisygeplejersker står klar til at sikre en optimal bedøvelse, uanset om du skal have foretaget et mindre eller større kirurgisk indgreb. Du kan føle dig helt tryg i visheden om, at du bliver fulgt tæt før, under og efter din operation. Vore anæstesilæger er alle ansat på offentlige sygehuse og vant til at bedøve både små og store. Som noget helt specielt tilbyder Charlottenlund Privathospital bedøvelse af børn ned til 6 måneders alderen til visse indgreb. Charlottenlund Privathospital er det privathospital i Danmark med størst erfaring med bedøvelse af små børn.
Hvorfor er anæstesi vigtigt?
En velfungerende anæstesi er en forudsætning for, at du kan gennemgå en operation uden smerter og ubehag. Vores specialister tilpasser altid bedøvelsen til den enkelte patient og indgreb, så du får den mest skånsomme og effektive behandling.
Sådan foregår anæstesien på Charlottenlund Privathospital
Forud for din operation møder du en af vores anæstesilæger som gennemgår den operation du skal have foretaget, gennemgår fasteregler og forklarer dig om hvordan bedøvelsen vil foregå. Her gennemgås dit helbred, tidligere erfaringer med bedøvelse og dine ønsker og behov. På den måde kan vi skræddersy en bedøvelse, der passer til dig. Inden du bedøves får du nogle piller du skal tage - denne medicin gør at du vågner uden kvalme og ubehag.
Under hele operationen overvåges du nøje med moderne udstyr, og anæstesilægen er til stede under hele forløbet. Det betyder, at du er i de tryggeste hænder – fra du falder i søvn, til du vågner op igen. Charlottenlund Privathospital benytter udelukkende de nyeste respiratorer fra Dräger - som har leveret det bedste og nyeste anæstesiudstyr på markedet - noget som mange andre privathospitaler misunder os .
Efterforløb og opvågning
Efter indgrebet bliver du fulgt til vores opvågningsafsnit, hvor en specialuddannet opvågningssygeplejerske holder dig under tæt observation, indtil du er helt vågen og stabil. De fleste patienter oplever kun mildt ubehag eller træthed efter bedøvelse, og vores personale sørger for effektiv smertelindring og omsorg, så du får den bedst mulige start på helingen.
Ofte husker man ikke så meget af det første der sker lige efter man vågner men når du er helt vågen kalder opvågningssygeplejersken på kirurgen som kommer og informerer dig skriftligt og mundtligt om operation og efterforløb.
Trygt og sikkert og med dig og den gode oplevelse i centrum.
Din sikkerhed er vores vigtigste opgave
På Charlottenlund Privathospital er vi stolte af at kunne tilbyde anæstesi på allerhøjeste niveau med fokus på sikkerhed, komfort og respekt for den enkelte patient. Vi ved, at mange kan føle nervøsitet før en operation samt det tab af kontrol som er forbundet med fuld bedøvelse – derfor er vi altid til rådighed for at besvare dine spørgsmål og skabe ro og tillid.
[H4] Patientudtalelse
"Fra udredning ved Jesper Balle til operation og efterundersøgelse. Kort ventetid og dybt professionelt personale. Hele vejen igennem. Har følt mig meget tryg og virkelig godt taget af 🙏💚
Og nej - aldrig rart at blive opereret og ubehaget uden smerter efterfølgende. Men hold op det har været det hele værd 🙏 Er dybt taknemmelig for nu at kunne trække vejret gennem næsen. Har kun store roser og tak til Charlottenlund Privathospital og personalet ! Tak 🙏💚"
Ofte stillede spørgsmål
Er det farligt at komme i fuld bedøvelse?
For raske og sunde mennesker uden alvorlige sygdomme er risikoen ved en planlagt (elektiv) operation med fuld narkose ekstremt lav. Samtidig er du konstant under overvågning af både en anæstesilæge og en anæstesisygeplejerske som løbende måler hjerterytmen, styrer vejrtrækningen og den smertestillende medicin.
Hvor ondt har man når man vågner?
De fleste oplever faktisk mere velbehag end ubehag efter en operation - og langt hovedparten beretter at have sovet bedre end nogen sinde!
Enkelte patienter klager oger mildt ubehag eller ømhed. Ganske få vil få kvalme, men dette er yderst sjældent.
Du vil altid få smertestillende medicin både under og efter operationen, så du vågner op så komfortabelt som muligt.
De fleste patienter kan komme hjem få timer efter operationen er overstået og ingen bliver udskrevet før end de selv er klar til dette og vi vurderer det forsvarligt.
Kan man vågne under operationen?
Det er yderst sjældent. Moderne overvågning og anæstesimidler gør risikoen meget lav – langt under 1 ud af 10.000 patienter.
Anæstesilægen overvåger dig konstant og tilpasser løbende doseringen, så du sover trygt under hele operationen.