Operation af skjoldbruskkirtlen (hemithyreoidektomi) ved struma og knuder
Knuder i skjoldbruskkirtlen og struma er oftest godartede, men kan vokse og give tryk på halsen, synkebesvær eller en synlig hævelse. Når generne er store nok, kan en operation, hvor den ene halvdel af kirtlen fjernes, være en mulighed. På Charlottenlund Privathospital foregår undersøgelse, ultralydsscanning, finnålsbiopsi og operation samme sted, og forløbet varetages af speciallæger i øre-næse-hals-sygdomme
Hvorfor opererer man skjoldbruskkirtlen?
Man opererer skjoldbruskkirtlen, når knuder eller struma giver gener, eller når en knude ikke kan afklares sikkert med en vævsprøve. Ifølge den nationale behandlingsvejledning fra Dansk Endokrinologisk Selskab er knuder i skjoldbruskkirtlen almindelige: ved ultralydsscanning findes knuder over 1 cm hos 3 % af kvinder på 18-22 år og hos 38 % af kvinder på 60-65 år, og langt hovedparten er godartede. De fleste skal derfor ikke behandles. Operation kommer på tale, når en knude er vokset og giver symptomer, eller når finnålsbiopsien ikke kan afgøre, hvilken type celler knuden består af.
Hvilke symptomer giver struma og knuder i skjoldbruskkirtlen?
De typiske gener er trykken eller klumpfornemmelse på halsens forside, synkebesvær, irritationshoste og en synlig hævelse, som nogle oplever som kosmetisk generende. Større struma kan give
hæshed eller besvær med vejrtrækningen, især når man ligger ned. Mange knuder giver slet ingen symptomer og opdages tilfældigt ved en scanning af anden årsag. En pludselig hævelse skyldes ifølge behandlingsvejledningen oftest en blødning i en knude og er som regel ufarlig, men bør vurderes af en læge.
Hvordan undersøges en knude i skjoldbruskkirtlen?
Udredningen består af samtale, undersøgelse af halsen, blodprøver for stofskiftet, ultralydsscanning og i mange tilfælde en finnålsbiopsi. På Charlottenlund Privathospital udføres ultralydsscanning og ultralydsvejledt finnålsbiopsi af speciallægen ved forundersøgelsen. Ved finnålsbiopsi hentes celler ud med en tynd nål, mens speciallægen følger nålen på skærmen; prøven vurderes derefter af en patolog. Skjoldbruskkirtelskintigrafi, som viser, om en knude er aktiv, indgår ifølge de danske anbefalinger ofte i udredningen. Skintigrafi og anden billeddiagnostik udføres ikke på hospitalet – der henvises ved behov. Har man allerede fået lavet undersøgelserne, medbringes svarene.
Hvordan foregår en hemithyreoidektomi?
Operationen foregår i fuld bedøvelse. Kirurgen lægger et snit i en hudfold nederst på halsens forside, frilægger den syge lap og fjerner den. Under indgrebet er opmærksomheden rettet mod stemmebåndsnerven, som løber tæt bag kirtlen, og mod biskjoldbruskkirtlerne, der styrer kroppens kalk. Der anvendes nervemonitorering, som hjælper kirurgen med at finde og følge stemmebåndsnerven under indgrebet. Det fjernede væv sendes altid til mikroskopisk undersøgelse. Afhængigt af indgrebets omfang og helbredet i øvrigt foregår operationen ambulant eller med én overnatning på hospitalet. Fjernelse af hele skjoldbruskkirtlen (total thyreoidektomi) udføres ikke på Charlottenlund Privathospital, men foregår i sygehusregi.
Hvordan har man det efter operationen – træthed, vægt og stofskifte?
De første dage er der ømhed ved såret, let hævelse og ofte ubehag ved at synke. Mange er trætte i de første uger, hvilket er en almindelig følge af bedøvelse og operation. Hæshed kan forekomme og er oftest forbigående. Den tilbageværende halvdel af kirtlen overtager i de fleste tilfælde hele hormonproduktionen. En samlet analyse af den videnskabelige litteratur (Verloop m.fl., 2012) viser dog, at omkring hver femte udvikler lavt stofskifte efter en hemithyreoidektomi – hos de fleste i en mild form, der kun ses i blodprøven, og hos omkring 4 % med symptomer. Stofskiftet kontrolleres derfor med en blodprøve hos egen læge nogle uger efter operationen. Vedvarende træthed, kuldskærhed eller vægtøgning kan være tegn på lavt stofskifte og bør føre til en ny blodprøve; tilstanden behandles med stofskiftehormon i tabletform.
Findes der andre behandlinger end operation?
Ja. Ifølge Dansk Endokrinologisk Selskab kan trykgener fra godartede knuder også behandles med radioaktivt jod eller med såkaldt minimalt invasive teknikker, hvor en knude eller cyste skrumpes med varme eller alkohol gennem en nål. De metoder egner sig især til knuder på 2-4 cm; er knuden større, anbefales operation. Mange knuder kræver ingen behandling, men alene kontrol. Radiojodbehandling og de minimalt invasive teknikker foregår i sygehusregi. Hvilken løsning der passer bedst, afhænger af knudens størrelse, stofskiftet, svaret på vævsprøven og patientens egne ønsker.
Hvornår bør man søge læge?
En ny eller voksende hævelse på halsens forside bør altid vurderes af en læge. Det samme gælder vedvarende hæshed, synkebesvær eller trykken på halsen. Egen læge kan tage blodprøver for stofskiftet og henvise videre. Er der begrundet mistanke om en ondartet knude – for eksempel en hård, fastsiddende knude, hurtig vækst eller hæshed sammen med en knude – foregår udredningen i et pakkeforløb i sygehusregi. En hævelse på halsen kan også skyldes en halscyste eller en forstørret spytkirtel, og det afklares ved samme undersøgelse.
Henvisning
De fleste patienter på Charlottenlund Privathospital kommer via en sundhedsforsikring; selskaberne kræver typisk henvisning fra egen læge og en forhåndsgodkendelse. Som selvbetaler kræves ingen henvisning, og priser fremgår af prislisten.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en hemithyreoidektomi?
En operation, hvor den ene af skjoldbruskkirtlens to lapper fjernes. Det er den hyppigste operation ved godartede knuder og struma med trykgener.
Hvad laver skjoldbruskkirtlen?
Kirtlen sidder foran på halsen og danner stofskiftehormonerne T3 og T4, som regulerer kroppens energiomsætning. Produktionen styres af hormonet TSH fra hypofysen.
Er knuder i skjoldbruskkirtlen farlige?
Langt hovedparten er godartede. Ifølge Dansk Endokrinologisk Selskab er formålet med udredningen primært at udelukke de få ondartede.
Kan man leve med en halv skjoldbruskkirtel?
Ja. Hos de fleste overtager den tilbageværende halvdel hormonproduktionen. Omkring hver femte udvikler lavt stofskifte, som behandles med stofskiftehormon i tabletform.
Hvorfor er man træt efter en strumaoperation?
Træthed i de første uger er almindelig efter bedøvelse og operation. Varer den ved, bør stofskiftet kontrolleres med en blodprøve hos egen læge.
Tager man på efter fjernelse af skjoldbruskkirtlen?
Vægtøgning kan være tegn på lavt stofskifte. Er blodprøven normal, eller er behandlingen rigtigt indstillet, påvirker operationen ikke i sig selv vægten.
Gør en finnålsbiopsi ondt?
Den føles som et stik ved en blodprøve og tager få minutter. Prøven tages under vejledning af ultralyd.
Bliver man hæs af operationen?
Hæshed kan forekomme, fordi stemmebåndsnerven løber tæt på kirtlen. Den er oftest forbigående.
Skal man overnatte?
Operationen foregår ambulant eller med én overnatning, afhængigt af indgrebets omfang og helbredet i øvrigt.
Skal man have henvisning?
Sundhedsforsikringer kræver typisk henvisning fra egen læge og forhåndsgodkendelse. Som selvbetaler kræves ingen henvisning.