Kronisk bihulebetændelse (kronisk rhinosinuitis): udredning og operation (FESS)
Kronisk bihulebetændelse er en langvarig betændelsestilstand i næsens og bihulernes slimhinde, som giver tæt næse, trykken i ansigtet, sekret og ofte nedsat lugtesans. De fleste kan behandles med medicin og næseskylning; når det ikke er nok, kan en kikkertoperation af bihulerne komme på tale. På Charlottenlund Privathospital foregår undersøgelse og medicinsk behandling hos speciallæger i øre-næse-hals-sygdomme flere steder i Danmark, og operationerne udføres i Charlottenlund.
Hvad er kronisk bihulebetændelse?
Bihulerne er luftfyldte hulrum i ansigtets knogler – pandehuler, kæbehuler, sibensceller og kilebenshuler – som alle har afløb til næsen gennem smalle åbninger. Ved kronisk bihulebetændelse er slimhinden i næse og bihuler vedvarende hævet og betændt, så afløbene lukker til. Tilstanden kaldes kronisk, når generne har varet i mere end 12 uger. Ifølge en statusartikel i Ugeskrift for Læger har omkring 9 % af danskerne kronisk bihulebetændelse, når diagnosen stilles ud fra både symptomer og kikkertundersøgelse, og omkring 4 % har næsepolypper – altså knap halvdelen af tilfældene. Kronisk bihulebetændelse er ikke en almindelig infektion, men en vedvarende betændelsesreaktion i slimhinden, og den behandles derfor som udgangspunkt ikke med antibiotika.
Hvilke symptomer giver kronisk bihulebetændelse?
Ifølge de europæiske retningslinjer (EPOS 2020) stilles diagnosen, når man i mere end 12 uger har haft mindst to af følgende symptomer, hvoraf det ene skal være tæt næse eller sekret: tæt næse, sekret fra næsen eller ned i svælget, trykken eller smerter i ansigtet og nedsat lugtesans. Mange oplever desuden træthed, hoste og dårlig søvn. Hovedpine alene skyldes sjældent bihulerne; trykken over pande og kinder sammen med tæt næse og sekret peger derimod i den retning. Symptomerne skal bekræftes ved en kikkertundersøgelse af næsen eller en CT-scanning, før diagnosen er sikker.
- Tæt næse
- Sekret fra næsen eller ned i svælget
- Trykken eller smerter i ansigtet
- Nedsat lugtesans
Hvad er forskellen på akut og kronisk bihulebetændelse – og hvor længe varer den?
En akut bihulebetændelse opstår typisk i forbindelse med en forkølelse, giver smerter og eventuelt feber og går i langt de fleste tilfælde over af sig selv i løbet af 7-10 dage. Den behandles hos egen læge. Bliver generne ved i mere end 12 uger, er der tale om kronisk bihulebetændelse, som bør vurderes af en øre-næse-hals-læge. Har man mange akutte bihulebetændelser hvert år, kan en operation, der åbner afløbene, i nogle tilfælde forebygge nye tilfælde.
Hvad er pandehulebetændelse og kæbehulebetændelse?
Betændelsen kan sidde i én eller flere bihuler. Sidder den i pandehulerne, mærkes trykken og smerter over øjenbrynene, ofte værst når man bøjer sig forover; det kaldes pandehulebetændelse. Sidder den i kæbehulerne, mærkes trykken i kinderne og nogle gange ømhed i tænderne i overkæben; det kaldes kæbehulebetændelse. En ensidig kæbehulebetændelse kan udgå fra en tandrod og kræver, at en tandlæge ser på tanden. Ved kronisk bihulebetændelse er sibenscellerne mellem øjnene næsten altid involveret, og det er herfra, næsepolypper oftest vokser ud.
Hvordan undersøges bihulerne?
Undersøgelsen består af en samtale og en kikkertundersøgelse af næsen, hvor speciallægen ser efter hævet slimhinde, sekret og næsepolypper og vurderer, om en skæv næseskillevæg eller forstørrede næsemuslinger spiller ind. Ved mistanke om allergi suppleres med allergiudredning, og ved symptomer på astma henvises der til egen læge. Før en operation skal der foreligge en CT-scanning af bihulerne, som ifølge Dansk Rhinologisk Selskab højst må være et år gammel. CT-scanning udføres ikke på Charlottenlund Privathospital; speciallægen henviser til scanningen eller rekvirerer en scanning, der allerede er taget. Forundersøgelsen kan foregå på hospitalets lokationer flere steder i Danmark.
Hvordan behandles kronisk bihulebetændelse uden operation?
Førstevalget er daglig skylning af næsen med saltvand og næsespray med binyrebarkhormon, som dæmper betændelsen i slimhinden. Ved næsepolypper eller svære gener kan behandlingen suppleres i en periode efter speciallægens vurdering. Antibiotika anbefales ikke som rutine. Behandlingen startes og følges på Charlottenlund Privathospital, og mange opnår med vedholdende medicinsk behandling et niveau med få gener. Først når medicinsk behandling ikke har hjulpet tilstrækkeligt, overvejes operation. Biologisk medicin til svære næsepolypper gives kun i sygehusregi; er der indikation for det, henvises man dertil.
Hvordan foregår en bihuleoperation (ESS, FESS og CAS-FESS)?
Operationen hedder endoskopisk bihulekirurgi (ESS) – tidligere FESS, Functional Endoscopic Sinus Surgery – og kaldes CAS-FESS, når kirurgen bruger computernavigation (Computer Assisted Surgery), der viser instrumenternes placering på patientens egen CT-scanning under indgrebet. Operationen foregår gennem næseborene i fuld bedøvelse og varer omkring halvanden time. Formålet er at skabe varigt afløb fra bihulerne til næsen ved at udvide de naturlige åbninger og fjerne polypper og betændt væv. På Charlottenlund Privathospital åbnes i de fleste tilfælde samtlige bihuler, og der anvendes computernavigation. Er der samtidig skæv næseskillevæg eller forstørrede næsemuslinger, kan det rettes i samme bedøvelse, hvis det er aftalt ved forundersøgelsen. Operationerne udføres på operationsafdelingen i Charlottenlund.
Hvor længe er man sygemeldt efter en bihuleoperation?
Efter operationen observeres man nogle timer og kommer hjem samme dag; overnatning er kun sjældent nødvendig. De første dage er næsen tæt, og der kommer blodtilblandet sekret. De fleste er sygemeldt omkring en uge, afhængigt af arbejdet. Der er to kontroller: efter cirka 10 dage, hvor næsen ses efter og renses, og efter cirka to måneder og der anbefales ekstra kontrol efter 1 år hos egen øre-næse-halslæge. Operationen fjerner ikke årsagen til betændelsen, og næsespray og saltvandsskylning fortsætter derfor som regel bagefter. Næsepolypper kan komme igen: ifølge danske tal, som Medicinrådet har samlet, bliver omkring 18 % opereret igen i løbet af en årrække.
Forløbet på Charlottenlund Privathospital
Forløbet begynder med en forundersøgelse hos en speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme – i Charlottenlund eller på en af hospitalets øvrige lokationer. Her lægges en plan for medicinsk behandling, og virkningen følges. Bliver operation aktuel, gennemgås CT-scanningen, og indgrebets omfang aftales. Operationen foregår i Charlottenlund og udføres af speciallæger med bihulekirurgi som fagområde, blandt andre Jacob Fisker og Kåre Håkansson. Kontrollerne efter operationen ligger efter cirka 10 dage og cirka to måneder.
Læs også om
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er kronisk bihulebetændelse?
Bihulerne består af pande-, sibens-, kæbe- og kilebenshulerne, som er hulrum i kraniet, hvor der kan opstå betændelse. Bihulerne har forbindelse til næsen, og ved betændelse blokeres disse afløbsgange. Hvis tilstanden varer mere end 12 uger, betegnes den som kronisk bihulebetændelse.
Symptomerne på kronisk bihulebetændelse minder til forveksling om symptomerne på forkølelse. Ved kronisk bihulebetændelse vil man opleve en tung fornemmelse og tæthed i området omkring næsen, ansigtssmerter, nedsat lugtesans, stoppet næse, snot fra næsen og vejrtrækningsbesvær. Det skyldes, at betændelsen blokerer for gangene fra bihulerne til næsen. Man kan både opleve symptomerne i den ene eller begge sider af ansigtet.
Hvordan opstår kronisk bihulebetændelse?
Kronisk bihulebetændelse er en hyppig tilstand, som omkring 9 % af befolkningen har. Der er mange årsager til tilstanden, herunder allergi, smalle bihulegange, skæv næseskillevæg, rygning, næsepolypper med videre. I nogle tilfælde kan man ikke finde årsagen.
Akut bihulebetændelse er en akut sygdom med smerter og evt. feber og skyldes en infektion. Dette kommer typisk i forbindelse med en forkølelse og varer nogle uger hvorefter det går over igen. Hvis man har mange tilfælde af akutte bihulebetændelser, kan man i nogle tilfælde tilbyde en operation med åbning af bihulerne for at forebygge dette.
Akut bihulebetændelse går i langt de fleste tilfælde over af sig selv efter 7-10 dage, men nogle kan opleve, at bihulerne bliver ved med at være betændte og fyldt med slim. Hvis denne tilstand varer mere end 12 uger, er der tale om kronisk bihulebetændelse som skal behandles medicinsk eller med operation.
Bihulernes funktion
Hvis man mærker på pandebenet, på begge sider af næsen og i rundingen mellem øjnene og næsen, skulle man tro, at ansigtsknoglen disse steder er solid. Det er den dog ikke – mellem yder- og undersiden af knoglen er der et hulrum. Dette hulrum kaldes en bihule.
Det vides ikke fuldt ud, hvorfor vi overhovedet har bihuler. Nogle har foreslået, at de luftfyldte hulrum er til for at nedsætte kraniets vægt, mens andre mener, at bihulerne fungerer ligesom en deformationszone i en bil, således at traumer mod panden og næsen ikke rammer hjernen. Vi ved, at bihulekirurgi ikke påvirker stemmens genklang, og de har ingen funktion for næsen.
Hvor længe er man sygemeldt efter en bihuleoperation?
De fleste er sygemeldt omkring en uge, afhængigt af arbejdet. Man kommer hjem samme dag, og der er kontrol efter cirka 10 dage og cirka to måneder.
Skal man CT-scannes før en bihuleoperation?
Ja. Der skal foreligge en CT-scanning af bihulerne, som højst er et år gammel. CT-scanning udføres ikke på Charlottenlund Privathospital; speciallægen henviser til den eller rekvirerer en eksisterende scanning.
Kan næsepolypper komme igen efter operation?
Ja. Operationen fjerner ikke årsagen til betændelsen, og derfor fortsætter næsespray og saltvandsskylning som regel. Ifølge danske tal bliver omkring 18 % opereret igen i løbet af en årrække.