Baby med ondt i maven (kolik)

Spædbarnskolik (kolik) er en tilstand, hvor en ellers rask og velnærret baby har lange perioder med utrøstelig gråd, ofte om aftenen, uden at der findes en tydelig medicinsk forklaring. Tilstanden starter typisk i 2.-4. leveuge, topper omkring 6-ugers-alderen og er gået over hos langt de fleste babyer ved 3-4 måneders alderen. Spædbarnskolik er ikke farligt og kræver normalt ingen behandling.

Hvad er spædbarnskolik egentlig?

Spædbarnskolik bruges som betegnelse for hyppige, langvarige skrigeperioder hos et spædbarn, der i øvrigt er sundt, trives og har normal vægtstigning. Den klassiske definition (Wessels kriterier) beskriver kolik som gråd i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen, i mere end 3 uger.

Det er vigtigt at vide, at kolik ikke er en sygdom i sig selv, men en beskrivelse af et symptommønster. Årsagen er ikke fuldt klarlagt, og der findes ikke en behandling, der har dokumenteret effekt mod selve kolikken. Det betyder dog ikke, at man som forælder ikke kan gøre noget for at trøste og lindre sit barn, eller at man skal lade være med at få barnet undersøgt.

Hvor mange babyer får kolik?

Hyppigheden af spædbarnskolik varierer afhængigt af, hvilken definition der bruges, og hvor i verden undersøgelserne er lavet. Generelt anslås det, at omkring 10-20 % af alle nyfødte i Danmark får kolik efter de klassiske Wessel-kriterier, mens andre opgørelser angiver et bredere interval på 8-40 %, hvis man medregner forældrenes egen oplevelse af, at barnet har kolik.

Det er værd at bemærke, at når forældre selv tror, deres barn har kolik, er det kun omkring en tredjedel, der reelt opfylder de strenge kriterier for kolik. Mange babyer, der græder meget om aftenen, ligger altså i et bredere spektrum af helt normal spædbarnsgråd.

Hvad er symptomerne på baby med ondt i maven (kolik)?

Symptomerne på spædbarnskolik viser sig typisk som:

• Lange perioder med intens, utrøstelig gråd – ofte sent på eftermiddagen eller om aftenen
• Barnet trækker benene op mod maven, spænder i kroppen eller krummer sig sammen
• Rødt ansigt og en spændt, hård mave
• Barnet kan være svært at trøste, selv ved amning, bæring eller andre normale trøstemetoder

Et vigtigt kendetegn er, at barnet uden for disse grådanfald som regel er roligt, spiser og sover normalt og tager normalt på i vægt. Det er netop kombinationen af voldsom gråd i perioder og et i øvrigt trivende barn, der adskiller spædbarnskolik fra tilstande, hvor barnet er generelt utilpas eller ikke trives.

Hvornår starter kolik, og hvornår går det over?

Spædbarnskolik begynder typisk i 2.-4. leveuge. Symptomerne topper ofte omkring 6-ugers-alderen, hvor de fleste babyer – uanset om de har kolik eller ikke – græder mest. Herefter aftager grådanfaldene gradvist: hos omkring 60 % er de største symptomer forsvundet ved 3 måneders alderen, og hos 80-90 % er de forsvundet ved 4 måneders alderen. Hos stort set alle babyer er kolikken stoppet, når de er omkring 5 måneder gamle.

Det er denne naturlige aftagen, der har givet anledning til udtrykket "tremånederskolik" – selvom det for nogle babyer kan tage lidt længere tid.

Hvad er årsagen til, at babyen har ondt i maven om aftenen?

Den præcise årsag til spædbarnskolik er ikke kendt, og der er sandsynligvis ikke en enkelt forklaring, der gælder for alle babyer. Flere forhold diskuteres som mulige bidragende faktorer, herunder at babyens fordøjelsessystem stadig er umodent, at babyen kan sluge luft under amning eller flaskemadning, og at de sene eftermiddags- og aftentimer generelt er det tidspunkt, hvor alle spædbørn – med eller uden kolik – græder mest.

Det er vigtigt at understrege, at spædbarnskolik ikke skyldes noget, forældrene har gjort forkert. Det er en velkendt, normal del af nogle babyers udvikling i de første måneder.

Kan kolik skyldes mælkeallergi eller andet i kosten?

Hos de fleste babyer med kolik findes der ingen sammenhæng med bestemte fødevarer, og kolik er ikke det samme som mælkeallergi eller laktoseintolerans. Hvis babyen derudover har andre symptomer – fx hududslæt, opkastninger, dårlig vægtstigning eller blod i afføringen – kan det dog være relevant at undersøge, om der er en anden bagvedliggende årsag til generne.

Det er altid en læge eller sundhedsplejerske, der vurderer, om der er behov for at undersøge babyens kost nærmere, og forældre bør ikke på egen hånd lægge babyen eller den ammende mor på en restriktiv diæt uden denne vurdering.

Hvad kan man selv gøre, når babyen har ondt i maven?

Selvom der ikke findes en behandling med dokumenteret effekt mod selve kolikken, er der flere ting, der kan hjælpe med at trøste babyen og lindre ubehaget i de svære perioder:

• Bær babyen tæt på kroppen, fx i en bæresele, og brug bevægelse og rytme
• Giv babyen et varmt bad eller læg en varm hånd på maven
• Massér babyens mave med rolige bevægelser
• Sørg for gode bøvsepauser under og efter måltider
• Skab et roligt miljø med dæmpet lys og lav lyd om aftenen

Mange forældre oplever, at forskellige metoder virker forskelligt fra barn til barn, og at det kan kræve lidt afprøvning at finde det, der virker bedst for netop jeres baby.

Er spædbarnskolik arveligt?

Der er ikke fundet en klar arvelig årsag til spædbarnskolik. Tilstanden ses hos babyer uanset familiens sygehistorie, og det er ikke noget, man kan forudsige eller undersøge sig for på forhånd. Hvis ældre søskende har haft kolik, betyder det ikke nødvendigvis, at en yngre søskende også vil få det – og omvendt.

Hvilken betydning har kolik for forældrene?

Det kan være meget belastende at have en baby, der græder utrøsteligt i flere timer hver dag. Mange forældre bliver bekymrede, udtrætte og kan føle sig magtesløse, når de ikke kan trøste deres barn. Det er helt almindeligt at have brug for støtte i denne periode, og det er vigtigt at vide, at man som forælder ikke gør noget forkert, selvom babyen fortsætter med at græde.

Hyppig kontakt til sundhedsplejersken kan være en stor hjælp – både til at få bekræftet, at babyen trives normalt, og til at få støtte og aflastning i en periode, der kan være hård for hele familien.

Hvornår bør man søge læge med en baby, der græder meget?

De fleste babyer med kolik har ikke behov for lægeundersøgelse, men det er altid en god idé at få vurderet babyen, hvis man er i tvivl. Man bør kontakte læge eller sundhedsplejerske, hvis babyen ikke tager normalt på i vægt eller ikke trives, hvis der er feber, opkastninger, blod i afføringen eller andre tegn på, at babyen er sygt frem for blot uroligt, eller hvis gråden ændrer karakter og bliver anderledes end babyens sædvanlige grådmønster.

En lægelig vurdering kan udelukke andre årsager til babyens ubehag og give forældrene tryghed for, at symptomerne er en del af den normale, ufarlige spædbarnskolik.

Baby med ondt i maven (kolik) på Charlottenlund Privathospital

På Charlottenlund Privathospital kan din baby blive undersøgt af en speciallæge, hvis I er bekymrede for jeres barns gråd, mavesymptomer eller trivsel. Lægen tager udgangspunkt i en grundig samtale om babyens symptommønster, søvn, kost og vægtudvikling og vurderer herefter, om der er behov for yderligere undersøgelser, eller om symptomerne passer med den almindelige, ufarlige spædbarnskolik.

Formålet er at give jer som forældre klarhed og tryghed – og afklare, om der er andre forhold, der bør undersøges nærmere.

Du kan booke tid online eller kontakte os, hvis du ønsker en vurdering af dit barns symptomer.