Idrætsmedicin på Charlottenlund Privathospital

Hvad er idrætsmedicin?
Idrætsmedicin dækker de tilstande i bevægeapparatet, der skyldes belastning frem for sygdom: senebetændelse og seneskader, slimsækbetændelse, overbelastning ved senetilhæftninger, muskelskader og ledgener efter skade. Ifølge Sundhedsstyrelsens specialebeskrivelse [link: https://www.sst.dk/vidensbase/sundhedsvaesenets-rammer/specialeplanlaegning-for-sygehusvaesenet/gaeldende-specialeplan/intern-medicin-reumatologi] hører belastningsbetingede sygdomme i led, muskler, ryg og knogler under reumatologien, og det er derfor speciallæger i reumatologi, der udreder og behandler dem. Betegnelsen idrætsmedicin er misvisende på ét punkt: de fleste patienter er ikke idrætsudøvere, men mennesker med en skulder, et knæ, en hæl eller en albue, der er blevet overbelastet.

Grænsen til reumatologien [link: https://www.charlottenlund-privathospital.dk/reumatologi] er flydende. En hævet ankel kan være en forstuvning eller et gigtanfald; smerter i hælen kan være overbelastning eller betændelse ved senetilhæftningen som led i rygsøjlegigt [link: https://www.charlottenlund-privathospital.dk/reumatologi/rygsoejlegigt]. Fordelen ved, at idrætsmedicin varetages af speciallæger i reumatologi, er, at begge muligheder afklares ved samme undersøgelse.

H2 Hvornår er idrætsmedicin relevant?
Idrætsmedicinsk vurdering er relevant ved smerter i skulder, albue, hofte, knæ, ankel eller hæl, der er opstået efter træning, en skade eller en periode med øget belastning, og som ikke er gået over med aflastning. Det gælder også ved gentagne overbelastningsskader, ved ledsmerter, hvor det er uklart, om der er tale om skade eller gigt, og når egen læge eller fysioterapeut ønsker en ultralydsscanning eller en vurdering af, om blokade eller injektionsbehandling er relevant.

H2 Hvilke undersøgelser og behandlinger tilbydes?

Hvilke symptomer giver slidgigt?

De typiske tegn er smerter ved belastning og ved igangsætning efter hvile, som aftager, når man er kommet i gang, og igen forværres ved længere belastning. Stivheden efter hvile er kortvarig – oftest under en halv time – i modsætning til den lange morgenstivhed ved betændelsesgigt. Leddet kan knase, føles fortykket og med tiden miste bevægelighed. I fingrene ses hårde knuder ved yderste og mellemste led og ved tommelfingerens rodled; i knæ og hofte mærkes smerten ved trapper, rejse-sætte-sig og gang på ujævnt underlag.

Ved opblussen kan leddet hæve, blive varmt og gøre ondt i hvile, og det kan da være svært at skelne fra betændelsesgigt  eller krystalgigt. Slidgigt giver ikke træthed, feber eller forhøjede betændelsestal – er de til stede, peger det på en anden sygdom, som skal udredes.

Hvad er årsagen til slidgigt?

Slidgigt opstår, når belastningen på leddet over tid overstiger bruskens evne til at reparere sig selv. Ifølge behandlingsvejledningen er alder, arvelig disposition, overvægt, tidligere ledskader og fejlstillinger de vigtigste risikofaktorer. Overvægt belaster især knæ og hofter og øger risikoen markant. Tidligere menisk- eller korsbåndsskader og brud tæt på leddet giver såkaldt sekundær slidgigt. Hårdt fysisk arbejde med gentagne belastninger spiller en rolle, mens almindelig motion – herunder løb – ikke giver slidgigt i raske led.

Hvordan udredes slidgigt?

Udredningen har to formål: at bekræfte slidgigt og at udelukke betændelsesgigt, krystalgigt eller andre årsager, der kræver anden behandling. Sygehistorien – hvilke led, smertemønster i forhold til belastning og hvile, varighed af stivhed, tidligere skader – og den kliniske undersøgelse af leddets bevægelighed, hævelse, varme og knogleudvækster giver som regel diagnosen. Ultralydsscanning kan vise bruskforandringer, knogleudvækster og væske i leddet og afsløre betændelse i ledhinden, hvis leddet er blusset op.

Blodprøver med betændelsestal og gigtprøver tages, når der er tvivl om diagnosen, eller når led er hævede og varme. Ved slidgigt er de normale. Er der behov for røntgen, henviser speciallægen; forandringerne på røntgen bruges til at bekræfte diagnosen og vurdere sværhedsgraden, men de afgør ikke behandlingen – den afhænger af gener og funktion.

Hvordan behandles slidgigt?

Slidgigt kan ikke fjernes, men gener og funktion kan påvirkes betydeligt. Ifølge behandlingsvejledningen er grundbehandlingen information om sygdommen, struktureret træning, der styrker musklerne omkring leddet, og vægttab ved overvægt – tiltag, som hos de fleste mindsker smerterne og bedrer funktionen. Gigtmedicin, der dæmper smerter og betændelse, kan bruges i perioder med opblussen. Ved hævelse og væske i et enkelt led kan en ultralydsvejledt blokade med binyrebarkhormon dæmpe opblussen.

Injektion af hyaluronsyre i leddet tilbydes som led i idrætsmedicin. Effekten er omdiskuteret i retningslinjerne, og behandlingen tilbydes derfor efter en individuel vurdering og som supplement til træning, ikke i stedet for. Ved svær slidgigt med stærkt nedsat funktion henvises til ortopædkirurgisk vurdering med henblik på kunstigt led. På Charlottenlund Privathospital varetages udredning, diagnose, rådgivning om træning og vægt, medicinsk behandling, ultralydsvejledte blokader og injektionsbehandling ambulant.

Hvornår bør man søge reumatolog?

Reumatologisk vurdering er relevant, når ledsmerter varer ved trods træning og aflastning, når det er uklart, om det er slidgigt eller betændelsesgigt – fx ved hævede, varme led, morgenstivhed over en halv time eller forhøjede betændelsestal hos egen læge – når flere led er ramt, når et led blusser op gentagne gange, eller når der ønskes en vurdering af blokade eller injektionsbehandling. Slidgigt hos yngre uden kendt skade bør altid udredes.

Udredning og behandling på Charlottenlund Privathospital

Udredning og behandling varetages af speciallæger i reumatologi og foregår ambulant. Forundersøgelsen varer typisk 20-30 minutter; ultralydsscanning udføres af speciallægen selv, og blodprøver tages samme dag, hvis der er tvivl om diagnosen. Ved bekræftet slidgigt lægges en plan for træning, medicinsk behandling og eventuel blokade eller injektionsbehandling, og patienten følges af den samme speciallæge.

De fleste patienter kommer via en sundhedsforsikring; forsikringsselskaberne kræver typisk henvisning fra egen læge og forhåndsgodkendelse, før tiden bookes. Som selvbetaler kræves ingen henvisning, og priser fremgår af prislisten. Tid kan bookes online døgnet rundt eller på telefon 44 98 19 21 mandag-fredag kl. 08:00-14:00. Uden for telefontiden kan den digitale telefonassistent Anna booke, aflyse og flytte tider.