Hårtab og hårudtynding (alopeci) – udredning hos hudlæge
Speciallæge i dermatologi finder årsagen til hårtab hos kvinder, mænd og børn og lægger en plan for behandlingen.
Hårtab (alopeci) er et almindeligt symptom med mange mulige årsager – fra arveligt hårtab og pletskaldethed (alopecia areata) til hårtab efter sygdom, stress eller fødsel. På Charlottenlund Privathospital udredes hårtab af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi, med undersøgelse af hårbunden med dermatoskop, blodprøver og om nødvendigt en lille vævsprøve fra hårbunden. Behandlingen kan sættes i gang ved samme besøg, og der aftales kontrol efter behov. Både børn og voksne kan undersøges.
Hvad er hårtab?
Hårtab betyder, at man mister mere hår end normalt, eller at håret bliver tyndere og mindre tæt. Hvert hår vokser i en periode på flere år, hviler og falder derefter af, så et nyt kan vokse frem. Det er derfor normalt at tabe hår hver dag. Hårtab opstår, når balancen forskydes – enten fordi flere hår går i hvilefase på én gang, fordi hårsækkene skrumper, eller fordi immunforsvaret angriber dem.
Lægen skelner mellem tre hovedformer: pletvist hårtab, hvor afgrænsede områder bliver skaldede, diffust hårtab, hvor håret bliver tyndere over hele hovedet, og ardannende hårtab, hvor hårsækkene ødelægges. Formen giver det første fingerpeg om årsagen.
Pletvist hårtab
Runde eller ovale skaldede pletter
Ses ved pletskaldethed (alopecia areata)
Kan skyldes svamp i hårbunden, især hos børn
Kan skyldes træk i håret fra stramme frisurer
Udtynding over hele hovedet
Bredere skilning eller tyndere hår på issen
Ses ved arveligt hårtab hos kvinder og mænd
Kan komme nogle måneder efter sygdom, fødsel eller stress
Kan hænge sammen med mangeltilstande eller stofskiftet
Kilde: Birch et al., British Journal of Dermatology 2001
Hvad kan hårtab skyldes?
Den hyppigste årsag er arveligt hårtab (androgen alopeci), hvor hårsækkene gradvist skrumper og producerer tyndere hår. Hos mænd viser det sig typisk som vigende hårgrænse og tyndt hår på issen. Hos kvinder bevares hårgrænsen oftest, mens håret bliver tyndere på toppen, og skilningen bliver bredere.
Pletskaldethed er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber hårsækkene. Omkring 2 % af befolkningen får sygdommen i løbet af livet, og den kan debutere i alle aldre, også i barndommen. Håret vokser ofte ud igen, men sygdommen kan vende tilbage.
Ved telogent effluvium kommer et diffust hårtab nogle måneder efter en belastning som høj feber, operation, fødsel, stort vægttab eller langvarig stress. Hårtabet stopper som regel af sig selv, når årsagen er væk.
Andre årsager er mangeltilstande, forstyrrelser i stofskiftet, bivirkninger af medicin, svamp i hårbunden og hudsygdomme som psoriasis og eksem i hårbunden. Mere sjældent skyldes hårtabet en betændelsestilstand, der efterlader ar, fx ved lupus.
Hvornår bør man søge læge med hårtab?
Man bør søge læge, hvis hårtabet kommer pludseligt eller tager til, hvis der opstår skaldede pletter, eller hvis hårbunden klør, svier, skæller eller er rød. Det gælder også, hvis huden i hårbunden bliver blank og glat, fordi det kan være tegn på ardannende hårtab, hvor tidlig behandling er vigtig for at bevare hårsækkene.
Hårtab hos børn bør altid undersøges. Det samme gælder hårtab, der optræder sammen med andre symptomer som træthed, ændret vægt eller uregelmæssig menstruation.
Hvordan udredes hårtab hos hudlægen?
Udredningen begynder med en samtale om, hvornår hårtabet startede, hvordan det har udviklet sig, og om der har været sygdom, fødsel, ny medicin eller hårtab i familien. Derefter undersøges hårbunden, håret og neglene.
Hårbunden undersøges med et dermatoskop, som forstørrer hårstrå og hårsækkenes åbninger. Undersøgelsen kan vise, om hårene er tyndere, knækkede eller mangler, og om hårsækkene er bevaret – og dermed skelne mellem de forskellige former for hårtab.
Der tages blodprøver, som kan afdække fx mangeltilstande eller stofskiftesygdom. Er diagnosen uklar, eller er der mistanke om ardannende hårtab, tages en lille vævsprøve (biopsi) fra hårbunden i lokalbedøvelse. Svaret foreligger typisk efter 5-10 hverdage.
Forløbet består typisk af ét besøg og eventuelt en eller to kontroller efter behov. Udredningen foretages af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi.
Hvordan behandles hårtab?
Behandlingen afhænger af årsagen. Ved arveligt hårtab og pletskaldethed kan der sættes lokalbehandling eller tabletbehandling i gang, og speciallægen fastlægger valget ud fra hårtabets type og omfang. Effekten viser sig først efter nogle måneder, fordi håret vokser langsomt, og derfor aftales en kontrol.
Ved telogent effluvium handler behandlingen om at finde og fjerne den udløsende årsag, hvorefter håret normalt vokser ud igen. Viser blodprøverne mangel, vurderes det, om tilskud er relevant. Svamp i hårbunden og hudsygdomme som psoriasis og eksem behandles målrettet.
Behandlinger, der kun gives i sygehusregi, fx ved meget udbredt pletskaldethed, sker efter henvisning dertil.
Hvad kan man gøre ved hårtab hos kvinder?
Hos kvinder er der ofte flere årsager på én gang – fx arvelig udtynding sammen med hårtab efter en fødsel, i overgangsalderen eller ved mangeltilstande. Derfor giver det mening at få hele billedet undersøgt, før man bruger tid og penge på shampoo eller kosttilskud.
Udredningen hos hudlægen afklarer, hvilke årsager der spiller ind, og om der er brug for behandling, blodprøvekontrol eller blot tålmodighed, mens håret vokser ud igen.
Kan børn få hårtab?
Ja. Hos børn skyldes hårtab ofte pletskaldethed, svamp i hårbunden eller at barnet selv trækker i håret. Hudlægen ser børn i alle aldre, og et barn med hårtab bør undersøges, så en eventuel svampeinfektion kan behandles og ikke smitter videre.
Henvisning og betaling
Mange sundhedsforsikringer dækker undersøgelse hos hudlæge, men selskaberne kræver typisk en henvisning fra egen læge og en forhåndsgodkendelse. Som selvbetaler kræves ingen henvisning. Priserne fremgår af prislisten . Konsultationerne foregår på hovedafdelingen i Charlottenlund.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor taber man pludselig meget hår?
Et pludseligt hårtab over hele hovedet skyldes ofte telogent effluvium, som kommer nogle måneder efter fx høj feber, en operation, en fødsel eller stress. Skaldede pletter kan være pletskaldethed. En hudlæge kan afklare årsagen.
Hvad kan hårtab være tegn på?
Hårtab kan være arveligt, men det kan også være tegn på mangeltilstande, stofskiftesygdom, bivirkninger af medicin, en autoimmun sygdom eller en hudsygdom i hårbunden. Derfor er udredning vigtig, når årsagen ikke er åbenlys.
Kan mangel på vitaminer og mineraler give hårtab?
Ja, mangeltilstande kan bidrage til hårtab. Blodprøver viser, om der er en mangel, og speciallægen vurderer ud fra svarene, om tilskud er relevant.
Vokser håret ud igen efter pletskaldethed?
Håret vokser ofte ud igen, men sygdommen kan vende tilbage. Behandling kan sættes i gang, og forløbet følges med kontrol.
Skal man have henvisning til hudlæge med hårtab?
Som selvbetaler kræves ingen henvisning. Kommer man via en sundhedsforsikring, kræver selskabet typisk en henvisning fra egen læge og en forhåndsgodkendelse.
Kan børn få hårtab?
Ja. Hos børn skyldes hårtab ofte pletskaldethed, svamp i hårbunden eller at barnet trækker i håret. Hudlægen ser børn i alle aldre.
Læs også om
Hårtab kan hænge sammen med andre sygdomme i huden og kroppen:
→ Hudlæge og dermatologi – Oversigt over hudsygdomme → Psoriasis – Også i hårbunden → Eksem – Eksem i hårbunden og på kroppen → Bindevævssygdomme – Lupus og andre autoimmune sygdomme