Metakognitiv terapi (MCT)

Metakognitiv terapi (MCT) er en evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode udviklet af den britiske psykologiprofessor Adrian Wells ved University of Manchester. Terapien retter sig ikke mod indholdet af tankerne, men mod den måde, man forholder sig til dem på — og adskiller sig dermed principielt fra traditionel kognitiv adfærdsterapi. Metoden er dokumenteret effektiv ved angst, depression, OCD og stress i kontrollerede kliniske studier, og internationale forskningsoversigter viser, at en betydelig andel af patienter oplever symptomreduktion inden for et kortere tidsafgrænset forløb. Metakognitiv terapi betegnes som transdiagnostisk, fordi den grundlæggende mekanisme — overdreven fokus på bekymringer og grublerier — går igen på tværs af en lang række psykiske tilstande.

Metakognitiv terapi (MCT) er en evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode udviklet af den britiske psykologiprofessor Adrian Wells. Terapien retter sig ikke mod indholdet af de tanker, du har, men mod den måde, du forholder dig til dem på. Metoden har i de seneste år vist særlig gode resultater ved problemstillinger præget af vedvarende bekymringer, grubleri og tankemylder, og anvendes desuden bredt ved angst, depression, stress og OCD.

Hvad er forskellen på metakognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en af de mest veldokumenterede terapiformer og anbefales i kliniske retningslinjer til behandling af blandt andet angstlidelser, depression og OCD. Metakognitiv terapi kan ses som en videreudvikling, der adskiller sig ved at rette fokus mod tankeprocesserne frem for tankernes indhold.

Hvor kognitiv adfærdsterapi undersøger, om en bekymring er realistisk og arbejder med at omformulere den, arbejder metakognitiv terapi med den tid og opmærksomhed, du giver dine tanker. Forskning viser, at det i høj grad er den måde, vi forholder os til bekymringer og grublerier på — og forsøg på at analysere, kontrollere eller undertrykke tanker — der er med til at vedligeholde psykisk ubehag. Begge terapiformer er veldokumenterede, og hvilken metode der passer bedst, afhænger af den enkeltes situation og symptombillede.

Hvilke symptomer og tilstande kan metakognitiv terapi hjælpe med?

Metakognitiv terapi anvendes især ved angst, depression, stress og vedvarende bekymringstanker, ofte omtalt som tankemylder eller grublerier. Metoden betegnes som transdiagnostisk, fordi den samme grundlæggende mekanisme — fastlåst og gentagende tænkning — ofte går igen på tværs af flere psykiske tilstande.

Typiske symptomer er konstant bekymring for fremtiden, gentagne grublerier over fortiden, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og en oplevelse af aldrig helt at kunne slappe af. Hver tredje dansker oplever i løbet af livet angst, depression, stress eller en anden psykisk lidelse, og fastlåste tankemønstre er en gennemgående faktor i mange af disse tilstande.

Hvad er CAS – det kognitive opmærksomhedssyndrom?

CAS står for Cognitive Attentional Syndrome, på dansk det kognitive opmærksomhedssyndrom, og er det centrale begreb i metakognitiv terapi. Det dækker over et fastlåst mønster bestående af overdreven bekymring for fremtiden, langvarige grublerier over fortiden og overdreven overvågning af kroppen eller omgivelserne for tegn på fejl eller fare.

Ifølge den metakognitive teori er det ikke de svære tanker i sig selv, der skaber mistrivsel, men reaktionen på dem. CAS opretholdes blandt andet af det, man kalder metakognitioner — overbevisninger om ens egne tanker, for eksempel troen på, at bekymring gør én bedre forberedt, eller frygten for ikke at kunne styre sine tanker. Jo mere opmærksomhed der gives til disse mønstre, desto sværere bliver det at bryde dem på egen hånd.

Sådan foregår et forløb med metakognitiv terapi

Behandlingen er struktureret og målrettet. Et forløb indledes med en samtale, hvor psykologen sammen med dig afdækker, hvilke tankemønstre der fylder mest, og hvordan de påvirker din hverdag. Herefter tilrettelægges behandlingen individuelt ud fra din problemstilling, dine symptomer og dine behov. Der arbejdes aktivt med øvelser og nye strategier i samtalerne, og der vil ofte være elementer, som afprøves mellem sessionerne — det er netop koblingen mellem samtaler og hverdag, der er central for at skabe varig forandring.

I selve terapien introduceres du for konkrete teknikker. Opmærksomhedstræning er øvelser, hvor du lærer bevidst at flytte fokus for at genvinde kontrollen over din opmærksomhed. Afkoblet opmærksomhed handler om at lægge mærke til en bekymringstanke, når den opstår, uden at gå ind i den eller forsøge at løse den. Mange arbejder også med et bekymringsvindue, hvor man bevidst udsætter sine bekymringer til et fast tidspunkt på dagen. Psykologen forklarer løbende de centrale principper og hjælper med at omsætte dem til konkrete handlinger i din hverdag.

Antallet af sessioner og forløbets samlede varighed aftales individuelt. På Charlottenlund Privathospital tilbyder vi typisk kortere, tidsafgrænsede forløb, men intensitet og varighed tilpasses altid den enkelte patient.

Individuel terapi eller gruppeterapi – hvad passer til dig?

Vi tilbyder både individuelle behandlingsforløb og gruppeforløb, hvor der arbejdes med de samme evidensbaserede metoder i en struktureret ramme. Individuel terapi giver mulighed for at arbejde i eget tempo og gå i dybden med din specifikke situation. Gruppeterapi foregår sammen med andre, der oplever lignende udfordringer, og kan for mange give en oplevelse af genkendelse undervejs i forløbet.

Metakognitiv gruppeterapi tilbydes både med fysisk fremmøde og online, så du kan deltage uanset, hvor i landet du befinder dig. Hvilket format der passer bedst til dig, kan du tale med din psykolog om ved den indledende samtale.

Virker metakognitiv terapi, og hvor lang tid tager det?

Ja. Metakognitiv terapi er en velundersøgt behandlingsform. Mange oplever en reduktion i symptomer på angst, depression og stress samt en forbedring i daglig funktion, søvn og livskvalitet. Metakognitiv terapi har i flere studier vist særligt gode resultater ved problemstillinger præget af vedvarende bekymringer og grubleri, og en del oplever forbedring inden for et relativt kort tidsrum.

Mange oplever en mærkbar lettelse allerede efter få sessioner, fordi metoden er praktisk orienteret og fokuserer på konkrete redskaber frem for lange analyser af fortiden. Hvor hurtigt og varigt resultatet bliver, afhænger altid af den enkeltes situation, og det er din psykolog, der løbende vurderer forløbet og eventuelt behov for justering.

Hvornår bør du søge hjælp til tankemylder og bekymringer?

Det er værd at søge hjælp, hvis bekymringer, grublerier eller tankemylder fylder så meget, at det går ud over din søvn, dit arbejde eller dine relationer. Det samme gælder, hvis du oplever, at du bruger stadig mere tid på at tænke over de samme problemer, uden at det giver dig mere ro eller klarhed.

Du behøver ikke vente, til symptomerne bliver alvorlige. Jo tidligere et fastlåst tankemønster mødes med den rette behandling, desto lettere er det typisk at bryde. Er du i tvivl, kan en indledende samtale afklare, om metakognitiv terapi er relevant for netop din situation.

Metakognitiv terapi på Charlottenlund Privathospital

På Charlottenlund Privathospital arbejder vi med psykologiske behandlingsmetoder, der har et solidt videnskabeligt grundlag og dokumenteret effekt. Vores psykolog er universitetsuddannet og specialiseret i både kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi. Behandlingen tilrettelægges altid ud fra en individuel vurdering af den konkrete problemstilling, og du behøver ingen henvisning for at booke en tid.

I nogle forløb vil kognitiv terapi være mest hensigtsmæssig, i andre metakognitiv terapi — og i mange forløb vil elementer fra begge tilgange indgå. Der er opmærksomhed på, hvornår det er en fordel at kombinere metoder, og hvornår det er mest hjælpsomt at arbejde inden for én tydelig og enkel ramme. Har du spørgsmål til, hvad der passer bedst til din situation, er du velkommen til at kontakte os.