Migræne hos børn

Migræne (af det medicinske udtryk "migræne uden aura" eller "migræne med aura") er en af de to mest almindelige former for hovedpine hos børn, sammen med spændingshovedpine. Hvor spændingshovedpine typisk giver en mild til moderat, jævnt pressende smerte, er migræne karakteriseret ved kraftigere, ofte pulserende anfald, der gør barnet utilpas og ofte trækker det til ro og mørke.

Hvad er migræne hos børn?

Migræne hos børn er en anfaldsvis, kraftig hovedpine, der ofte er ledsaget af kvalme, opkastning og overfølsomhed over for lys og lyd. Hos børn sidder smerten typisk i begge sider af hovedet og varer kortere tid end hos voksne — ofte mellem 1 og flere timer. Tilstanden er hyppig: omkring 7 procent af skolebørn i alderen 6-17 år har migræne, og forekomsten stiger med alderen op gennem teenageårene.

Hvor hyppigt er migræne hos børn?

Migræne ses allerede hos småbørn, men forekomsten stiger jævnt med alderen. I førskolealderen ses migræne hos omkring 3 procent af børnene, mens andelen op mod 15-18 år stiger til omkring 11 procent. I de tidlige år er drenge oftest hyppigst og tidligst ramt, med en gennemsnitlig debutalder omkring 7 år for drenge og 11 år for piger. Gennem puberteten ændrer dette billede sig, og piger får i stigende grad migræne oftere end drenge — et mønster der fortsætter ind i voksenlivet.

Symptomer på migræne hos børn

Migræne hos børn viser sig typisk som en intens, ofte pulserende eller bankende hovedpine. Hos mindre børn sidder smerten oftest i begge sider af hovedet, gerne fortil mod panden, mens ældre børn og teenagere i højere grad kan have hovedpine i den ene side af hovedet, ligesom voksne.

Anfaldet ledsages ofte af kvalme og opkastning, og barnet kan blive overfølsomt for lys og lyd og søger derfor gerne et mørkt og stille rum. Mange børn ønsker bare at sove, og når de vågner igen, er anfaldet ofte overstået eller markant aftaget. Fysisk aktivitet, som at gå på trapper eller løbe, kan forværre smerterne under et anfald.

Et migræneanfald hos et barn varer typisk fra omkring 1 time og op til flere timer, og i nogle tilfælde op til et par dage. Det er kortere end hos voksne, hvor anfald kan vare 4-72 timer.

Migræne med aura hos børn

Hos en del af de børn, der har migræne, optræder der også såkaldt aura — forbigående neurologiske symptomer, der kan komme før eller samtidig med hovedpinen. Hos cirka 15-30 procent af børn med migræne forekommer aura.

Den mest almindelige form for aura er synsforstyrrelser, fx flimrende eller lysende felter, zigzag-mønstre eller blinde pletter i synsfeltet, som typisk udvikler sig gradvist over nogle minutter. Nogle børn oplever også føleforstyrrelser som prikken eller følelsesløshed, der kan starte i hænderne og brede sig mod ansigtet. Aura er som udgangspunkt ikke farligt i sig selv, men symptomerne kan være forvirrende og bekymrende for både barn og forældre, og bør altid vurderes af en læge — særligt hvis de optræder for første gang.

Forvarselssymptomer (prodromalfase)

Inden et migræneanfald begynder, oplever nogle børn timer til dage forinden en form for forvarsel. Det kan vise sig som ændret adfærd — øget eller nedsat appetit, træthed eller irritabilitet, øget talelyst eller social tilbagetrækning. Disse tegn kan for forældre være en nyttig indikation på, at et anfald er på vej.

Mavesmerter og opkastning som migrænesymptom hos børn

Hos især yngre børn under 10 år kan migræne vise sig anderledes end den klassiske hovedpine. Tilbagevendende mavesmerter eller perioder med kraftig kvalme og opkastning kan i nogle tilfælde være udtryk for migræne, selv uden tydelig hovedpine. Dette omtales også som abdominal migræne. Det er en af grundene til, at migræne hos mindre børn kan være vanskelig at få afklaret, da symptomerne ikke altid passer ind i det billede, man typisk forbinder med migræne.

Hvad er årsagen til migræne hos børn?

Migræne er en neurologisk tilstand, hvor blodkar, nervesystem og hjernens smertecentre spiller sammen på en måde, der gør hjernen mere følsom for bestemte stimuli. Arv spiller en stor rolle — har et barn en forælder med migræne, er risikoen for selv at udvikle migræne øget. Den præcise mekanisme bag migræne er fortsat ikke fuldt klarlagt, men man ved, at en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer spiller ind.

Hvad kan udløse et migræneanfald hos et barn?

Selve migrænetilstanden er ofte arvelig, men de enkelte anfald udløses som regel af konkrete faktorer i barnets hverdag — såkaldte triggerfaktorer. De hyppigste er:

• Fysisk eller psykisk stress, fx i forbindelse med skole eller sociale situationer
• Sult eller uregelmæssige måltider
• For lidt eller for meget søvn, og uregelmæssige sengetider
• Kraftigt eller blinkende lys
• For lidt at drikke
• Megen skærmtid

Det er vigtigt at understrege, at det varierer meget fra barn til barn, hvilke faktorer der udløser anfald, og at den samme faktor ikke altid udløser et anfald hver gang. Mange familier finder det nyttigt at føre en hovedpinedagbog, hvor man noterer, hvornår anfald opstår, hvor længe de varer, og hvad der gik forud — det kan over tid give et klarere billede af, hvilke mønstre der gælder for det enkelte barn.

Undersøgelse og diagnostik af migræne hos børn

Diagnosen migræne stilles primært på baggrund af en grundig samtale om barnets symptomer, hovedpinens karakter, varighed og ledsagesymptomer samt en klinisk undersøgelse. Lægen vil typisk spørge ind til, hvor smerten sidder, hvordan den føles, hvor længe anfaldene varer, og om der er ledsagende symptomer som kvalme, lysoverfølsomhed eller synsforstyrrelser.

Den kliniske undersøgelse omfatter en almindelig undersøgelse af barnet, herunder måling af puls og blodtryk samt en neurologisk undersøgelse. Hos de fleste børn med migræne er der ingen unormale fund mellem anfaldene, og selve diagnosen stilles derfor primært ud fra sygehistorien.

Skal mit barn scannes for migræne?

Hos de fleste børn med en typisk migrænehistorie er der ikke behov for en scanning som MR af hjernen. En scanning kan dog komme på tale, hvis hovedpinen har et utypisk forløb, hvis der er nytilkomne neurologiske symptomer, eller hvis lægen ud fra den samlede vurdering finder det relevant for at udelukke andre årsager til hovedpinen. Det er altid en individuel lægelig vurdering, om der er behov for yderligere undersøgelser.

Behandling af migræne hos børn

Behandling af migræne hos børn tilrettelægges individuelt og tager udgangspunkt i, hvor ofte og hvor kraftigt barnet har anfald, samt hvordan det påvirker barnets hverdag. Behandlingen har typisk to spor: behandling af det enkelte anfald, når det opstår, og — hos nogle børn — forebyggende tiltag, der kan reducere hyppigheden og styrken af anfaldene.

Behandling af det enkelte migræneanfald

Ved et migræneanfald er første skridt ofte almindelig håndkøbsmedicin som paracetamol eller ibuprofen, eventuelt kombineret med kvalmestillende medicin. Det kan også hjælpe barnet at komme til ro i et mørkt og stille rum, hvor det kan slappe af eller sove anfaldet ud. Søvn er for mange børn det, der bedst får migræneanfaldet til at klinge af.

Hvis almindelig håndkøbsmedicin ikke har tilstrækkelig effekt, kan der i nogle tilfælde være behov for receptpligtig migrænemedicin. Dette er dog noget, der altid vurderes individuelt af lægen, og brugen tilpasses barnets alder og det enkelte anfaldsmønster.

Forebyggende behandling af migræne hos børn

Hvis et barn har mange og generende migræneanfald, kan forebyggende tiltag overvejes. Det starter ofte med fokus på livsstilsfaktorer — regelmæssig søvn, faste måltider, tilpas indtag af vand og begrænsning af kendte triggerfaktorer. For nogle børn kan dette i sig selv reducere antallet af anfald markant.

I sjældnere tilfælde, hvor migrænen er meget hyppig og påvirker barnets hverdag betydeligt, kan forebyggende medicinsk behandling komme på tale. Dette er altid en individuel lægelig vurdering, og behandlingen tilrettelægges i tæt samråd med familien.

Hvordan fører man en hovedpinedagbog for sit barn?

En hovedpinedagbog er et simpelt, men værdifuldt redskab i udredning og behandling af migræne hos børn. I dagbogen noteres, hvornår et anfald starter og slutter, hvor smerten sidder, hvilke symptomer der følger med, om der er givet medicin og med hvilken effekt, samt eventuelle mulige triggerfaktorer forud for anfaldet — fx dårlig nattesøvn, en stresset skoledag eller udeladt måltid.

Over tid kan en hovedpinedagbog give et godt overblik over barnets hovedpinemønster og gøre det lettere for lægen at vurdere, om der er sammenhænge, der kan justeres på, og om behandlingen virker som forventet.

Går migræne hos børn over igen?

Migræne hos børn ændrer sig ofte i takt med, at barnet bliver ældre. Hos en stor del af de børn, der har migræne i barndommen, aftager eller forsvinder anfaldene helt i løbet af teenageårene — undersøgelser peger på, at omkring 60 procent af børn med migræne oplever, at tilstanden går i ro i ungdomsårene. Hos en del af disse vender migrænen dog tilbage igen senere i livet. Det er derfor ikke ualmindeligt, at migræne hos børn følger et bølgende forløb gennem opvæksten, og at både hyppighed og styrke af anfald kan ændre sig markant over årene.

Hvornår bør man søge læge med sit barns migræne?

De fleste børn med migræne har en tilstand, der ikke er farlig, men som kan have stor betydning for skolegang, søvn og humør. Det er derfor altid en god idé at få vurderet barnets hovedpine af en læge, særligt hvis anfaldene er tilbagevendende, kraftige eller påvirker barnets hverdag.

Der er dog visse tegn, hvor man bør reagere hurtigere og søge læge mere akut:

• Hovedpine, der pludselig opstår meget kraftigt og er anderledes end barnets sædvanlige hovedpine
• Hovedpine, der vækker barnet om natten, eller som er værst ved opvågning
• Aura-symptomer som synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller talebesvær, der opstår for første gang
• Hovedpine ledsaget af feber, nakkestivhed eller en påvirket almentilstand
• Hovedpine i forbindelse med adfærdsændringer, øget hovedomfang eller motoriske symptomer

Disse symptomer er ikke i sig selv tegn på, at noget alvorligt er på spil, men de bør altid medføre, at barnet bliver undersøgt, så andre årsager til hovedpinen kan udelukkes.

Migræne hos børn på Charlottenlund Privathospital

På Charlottenlund Privathospital kan dit barn blive undersøgt af en speciallæge, der har erfaring med hovedpine og migræne hos børn og unge. Undersøgelsen starter med en grundig samtale om barnets symptomer, hovedpinens karakter og hvordan den påvirker barnets hverdag, og bygger videre på den information, I som forældre allerede har om barnets hovedpinemønster — fx fra en hovedpinedagbog.

Ud fra den samlede vurdering lægger vi en plan for det videre forløb, som kan omfatte vejledning om triggerfaktorer, anfaldsbehandling og — hvis relevant — yderligere undersøgelser. Da migræne hos børn nogle gange optræder sammen med andre tilstande, som mavesmerter eller søvnproblemer, kan vi ved behov trække på vores øvrige speciallæger inden for pædiatri og psykologi i samme forløb.