Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

Når tanker og undgåelse holder problemet i gang. Behandling af angst, OCD, depression og søvnløshed hos klinisk psykolog i Charlottenlund – individuelt og online.

På Charlottenlund Privathospital kan voksne, unge og børn få kognitiv adfærdsterapi (KAT) hos en klinisk psykolog. Metoden kaldes også kognitiv terapi og bruges især ved angst, panikanfald, socialfobi, OCD, depression og langvarig søvnløshed. I behandlingen undersøger man de tanker og vaner, der holder problemet i gang, og afprøver nye måder at handle på mellem samtalerne. Forløbet foregår individuelt i Charlottenlund eller online, og som selvbetaler kræves ingen henvisning.

Bruges især ved
Angst, OCD, depression og søvnløshed
Form
Individuelt i Charlottenlund eller online
Varighed ved angst
Mindst 12 uger ifølge Sundhedsstyrelsen
Henvisning
Ikke nødvendig som selvbetaler

Hvad arbejder man med i kognitiv adfærdsterapi?


Udgangspunktet er, at et problem som angst sjældent består af selve følelsen alene. Det holdes ved lige af tanker om, hvad der kan ske, og af det, man gør for at undgå det – fx at blive hjemme, tjekke flere gange eller søge beroligelse. På kort sigt letter det, men det betyder også, at man aldrig får afprøvet, om det frygtede faktisk sker.


I behandlingen kortlægger man sammen med psykologen, hvilke tanker og handlinger der holder netop dette problem i gang. Derefter afprøves de i praksis: Holder tanken, når den bliver testet? Hvad sker der, hvis man bliver i situationen i stedet for at gå? Metoden kombinerer kognitiv terapi og adfærdsterapi, og eksponering er den bedst kendte af de adfærdsmæssige teknikker.


Redskaber, der ofte indgår i et forløb
Kortlægning af tanker og reaktioner Adfærdseksperimenter Gradvis eksponering Eksponering med responsprævention Aktivitetsplanlægning Søvnskema og faste sengetider Opgaver mellem samtalerne

Hvornår er kognitiv adfærdsterapi førstevalget?


Ved socialfobi, panikangst, generaliseret angst og agorafobi hos voksne anbefaler Sundhedsstyrelsen at overveje kognitiv adfærdsterapi som førstevalg frem for medicin alene. Ved OCD bygger Sundhedsstyrelsens anbefalinger på kognitiv adfærdsterapi med eksponering. Ved depression af moderat til svær grad kan kognitiv adfærdsterapi gives sammen med medicin, og i Sundhedsstyrelsens retningslinje er der ikke fundet forskel i effekt mellem kognitiv adfærdsterapi og korttids psykodynamisk terapi.


Det afgørende er derfor ikke kun diagnosen, men hvad der holder problemet ved lige. Er det især undgåelse, tjek og frygt for bestemte situationer, er kognitiv adfærdsterapi oftest det oplagte valg. Er det mest bekymring og grublen, der fylder, kan metakognitiv terapi passe bedre. Ved svær depression, hvor hverdagen ikke længere hænger sammen, skal egen læge eller en psykiater med i vurderingen.


!
Ved tanker om selvmord
skal man ikke vente på en tid hos psykologen. Ring 112, kontakt lægevagten eller tag på den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse.
Angstlidelser
Angst og panik
Hvad man arbejder med: Undgåelse, sikkerhedsadfærd og katastrofetanker – fx frygten for at besvime under et panikanfald.
Retningslinjen: Sundhedsstyrelsen anbefaler et manualiseret forløb rettet mod den enkelte angstlidelse.
Tvangstanker
OCD
Hvad man arbejder med: Eksponering med responsprævention: man møder det, der udløser tvangstanken, uden at udføre ritualet.
Retningslinjen: Hos børn og unge inddrages forældrene altid ifølge Sundhedsstyrelsen.
Nedtrykthed
Depression
Hvad man arbejder med: Tilbagetrækning og passivitet, der gør humøret lavere – og de negative tanker om én selv.
Retningslinjen: Ved moderat til svær depression gives samtalebehandling sammen med medicin ( Sundhedsstyrelsen).
269
metaanalyser af kognitiv adfærdsterapi fandt en gennemgang fra 2012 – ved bl.a. angst, depression, søvnløshed og spiseforstyrrelser. Forfatterne vurderede dokumentationen som meget stærk, men ikke ens for alle problemer.
Travl togperron, hvor et tog koerer ind (modelfoto)

Hvad sker der ved eksponering – og hvorfor går det ikke for stærkt?


Eksponering betyder, at man trin for trin opsøger det, angsten handler om – en fyldt togvogn, en tale på arbejdet eller et dørhåndtag, der føles urent. Man aftaler på forhånd, hvor svært det skal være, og bliver i situationen, til man har oplevet, hvad der faktisk sker. Psykologen presser ikke nogen ud i noget, der ikke er aftalt.


Ved OCD kaldes det eksponering med responsprævention: man udsætter sig for det, der udløser tvangstanken, og lader være med at vaske, tjekke eller rette. Ved panikangst og socialfobi handler det ofte om at droppe den sikkerhedsadfærd, man har vænnet sig til, fx altid at sidde ved udgangen. I Sundhedsstyrelsens retningslinje for angst hos børn og unge byggede 23 af de 25 studier på kognitiv adfærdsterapi, og alle de undersøgte forløb indeholdt eksponering.

Hvad er forskellen på kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi?


Begge metoder er strukturerede forløb med opgaver mellem samtalerne, men de stiller forskellige spørgsmål til den samme tanke. I kognitiv adfærdsterapi undersøger man, om tanken holder, og afprøver den i virkeligheden. I metakognitiv terapi diskuterer man ikke indholdet, men den tid og opmærksomhed, tanken får. En metaanalyse af 25 studier fandt den stærkeste dokumentation for metakognitiv terapi ved angst og depression.


På Charlottenlund Privathospital tilbydes begge metoder, og psykologen vurderer ved første samtale, hvilken der passer bedst til problemet.

Samme bekymring – to måder at arbejde med den
Kognitiv adfærdsterapi
Tanken
»Hvad nu hvis jeg går i stå, når jeg skal præsentere på mødet?«
Spørgsmålet
Hvor sandsynligt er det – og hvad sker der, hvis det faktisk sker?
Øvelsen
Holde præsentationen uden manuskript og bagefter se, om det frygtede skete
Bruges især ved
Panikangst, socialfobi, OCD og fobier
Metakognitiv terapi
Tanken
»Hvad nu hvis jeg går i stå, når jeg skal præsentere på mødet?«
Spørgsmålet
Hvor meget tid bruger man på at tænke over det – og hjælper det?
Øvelsen
Udskyde bekymringen til et fast tidspunkt og lade tanken være i mellemtiden
Bruges især ved
Generaliseret angst, grublen og tankemylder

Kan kognitiv adfærdsterapi hjælpe på søvnløshed?


Kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed (KAT-I, på engelsk CBT-I) er en særlig udgave af metoden. Den arbejder med de vaner og tanker, der holder søvnløsheden i gang – fx at gå tidligt i seng for at indhente søvn eller at ligge vågen og regne på, hvor få timer der er tilbage. Typiske elementer er faste sengetider, mindre tid i sengen i en periode og at stå op, når man ikke kan sove.


En metaanalyse af 87 lodtrækningsstudier fandt effekt på både søvnløshedens sværhedsgrad og tiden, det tager at falde i søvn. Forløb med mindst fire samtaler ansigt til ansigt virkede bedre end selvhjælp. Hvordan søvnløshed behandles hos psykologen, er beskrevet på en særskilt side. Snorker man højt eller er udtalt træt om dagen trods nok søvn, kan det være søvnapnø, som udredes af hospitalets øre-næse-hals-læger.


Kvinde straekker sig i sengen i et lyst sovevaerelse om morgenen (modelfoto)
Har søvnen været dårlig i flere måneder? Læs om søvnløshed og behandlingen →
Far hjaelper sin datter med klatreselen ved en indendoers klatrevaeg (modelfoto)

Hvordan bruges kognitiv adfærdsterapi hos børn og unge?


Til børn og unge med angst anbefaler Sundhedsstyrelsen kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer. Programmerne Cool Kids og Chilled er bygget på metoden og udviklet til børn og unge med angst. Psykologen på Charlottenlund Privathospital er certificeret Cool Kids-behandler, og programmerne tilbydes både i gruppe og individuelt.


Forældrene er en aktiv del af forløbet. Hos de mindre børn lærer forældrene selv redskaberne, så de kan støtte barnet i at øve sig derhjemme, mens teenagere oftere har samtalerne alene. Ved OCD hos børn og unge inddrages forældrene altid, fordi familien ofte uden at ville det er blevet en del af ritualerne.


Hvor mange samtaler skal man regne med?


Det afhænger af problemet og af, hvor længe det har stået på. Ved angstlidelser anbefaler Sundhedsstyrelsen et forløb på mindst 12 uger med løbende opfølgning, og forløbet kan foregå individuelt eller online. Undervejs følger man op på, om det virker – flytter tingene sig ikke, ændres planen.


En stor del af arbejdet sker mellem samtalerne, fordi det er i hverdagen, angsten eller søvnløsheden viser sig – og dér, nye erfaringer kan gøres.


Skal man have en henvisning, og hvad koster det?


Som selvbetaler kræves ingen henvisning, og tiden kan bookes online. Priserne for samtaler hos psykologen fremgår af prislisten. Mange sundhedsforsikringer kan dække samtaler hos psykolog helt eller delvist – det afhænger af den enkelte forsikring og aftale. Selskabet skal som regel godkende forløbet på forhånd og sender typisk godkendelsen direkte til hospitalet, som så afregner med selskabet.


Charlottenlund Privathospital modtager ikke patienter gennem den offentlige sygesikring, så tilskud via lægehenvisning kan ikke bruges her. Læs mere om psykologbehandling på Charlottenlund Privathospital.


Hvem møder man hos psykologen?


Kognitiv adfærdsterapi varetages af Sarah Østergaard Kokholm, klinisk psykolog (psykolog med praksisuddannelse). Hun er uddannet i kognitiv terapi, certificeret i metakognitiv terapi (MCT-I) og certificeret Cool Kids-behandler, og hun arbejder med voksne, unge og børn. Samtalerne foregår i Charlottenlund, tæt på Hellerup, Gentofte og København, eller online via video.


Sarah Oestergaard Kokholm, klinisk psykolog paa Charlottenlund Privathospital
Sarah Østergaard Kokholm
Klinisk psykolog · MCT-I-certificeret · certificeret Cool Kids-behandler
Se personalesiden

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er forskellen på kognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi?

    I dag bruges de to navne om stort set det samme. Kognitiv adfærdsterapi kombinerer arbejdet med tankerne fra kognitiv terapi med adfærdsterapiens øvelser, fx eksponering. Mange psykologer siger blot kognitiv terapi.

  • Hvad er den kognitive diamant?

    Den kognitive diamant er en model, der viser, hvordan tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger påvirker hinanden i en bestemt situation. Den bruges i kognitiv adfærdsterapi til at kortlægge, hvad der holder et problem i gang.

  • Hvad er kritikken af kognitiv adfærdsterapi?

    Metoden er grundigt undersøgt, men den virker ikke for alle, og den kræver, at man øver sig mellem samtalerne. Ved depression har Sundhedsstyrelsen ikke fundet forskel i effekt mellem kognitiv adfærdsterapi og korttids psykodynamisk terapi. Valget af metode tilpasses derfor problemet og personen.

  • Hvem udfører kognitiv adfærdsterapi?

    Kognitiv adfærdsterapi udføres især af psykologer og psykiatere med uddannelse i metoden. Titlen kognitiv terapeut er ikke beskyttet, så det kan være en god idé at tjekke behandlerens autorisation i Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister.

  • Kan man få kognitiv adfærdsterapi online?

    Ja. Samtalerne kan foregå via video, og Sundhedsstyrelsen vurderer, at internetbaseret og almindelig kognitiv adfærdsterapi ved angst begge kan tilbydes efter patientens ønske. Ved mere komplekse forløb kan det være en fordel at mødes fysisk.

  • Hvad koster kognitiv adfærdsterapi?

    Priserne for samtaler hos psykologen fremgår af hospitalets prisliste. Som selvbetaler kræves ingen henvisning. Har man en sundhedsforsikring, kan selskabet dække udgiften helt eller delvist – det afhænger af den enkelte forsikring og aftale.