Aktinisk keratose (solskader) – undersøgelse og behandling hos hudlæge
Speciallæge i dermatologi undersøger ru, skællende solskader i huden og behandler dem med frysning, skrabning eller creme.
Aktinisk keratose (solkeratose) er ru, skællende pletter i huden, som skyldes mange års udsættelse for sol. Pletterne sidder typisk i ansigtet, på ørerne, i en skaldet hovedbund og på håndryggene. Aktinisk keratose er et forstadie, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til pladecellekræft i huden. På Charlottenlund Privathospital undersøges aktinisk keratose af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi, med dermatoskop og efter behov en vævsprøve. Behandlingen kan være frysning, skrabning eller cremebehandling, og der aftales kontrol efter behov.
Hvad er aktinisk keratose?
Aktinisk keratose opstår, når solens ultraviolette stråler over mange år skader cellerne i hudens yderste lag. Cellerne begynder at dele sig uregelmæssigt, og der dannes en ru, skællende plet. Forandringen ligger kun i overhuden og er ikke kræft, men den regnes for et forstadie til pladecellekræft i huden.
Ifølge den europæiske retningslinje er aktinisk keratose den hyppigste nydannelse i huden hos lyshudede. Pletterne sidder ofte i hud, der som helhed er solskadet. Derfor ser hudlægen ikke kun på den enkelte plet, men på hele det soludsatte område.
Kilde: Flohil et al., Rotterdam-studiet, Journal of Investigative Dermatology 2013
Hvem får aktinisk keratose?
Aktinisk keratose ses især hos mennesker over 50 år med lys hud, der let bliver solskoldet. Risikoen stiger med den samlede mængde sol gennem livet – fra udendørsarbejde, sport, ferier i sydlige lande og solarier. Mænd får oftere aktinisk keratose end kvinder, og en skaldet isse er særligt udsat.
Mennesker med nedsat immunforsvar, fx efter en organtransplantation, har større risiko for både aktinisk keratose og hudkræft og bør have huden undersøgt jævnligt.
Hvordan ser aktinisk keratose ud?
Aktinisk keratose ses som en ru, skællende plet, der kan være rød, hudfarvet eller brunlig. Den er typisk fra få millimeter til et par centimeter stor. Pletten kan ofte bedre mærkes end ses, fordi den føles som sandpapir, når man stryger en finger hen over den. Nogle pletter svier eller klør let.
Pletterne sidder på hud, der har fået meget sol: i ansigtet, på næsen, ørerne og panden, i en skaldet hovedbund, på håndryggene og underarmene. På underlæben kaldes forandringen aktinisk cheilitis, og her ses tør, skællende og blegnet hud.
Hvordan ser aktinisk keratose ud?
Aktinisk keratose ses som en ru, skællende plet, der kan være rød, hudfarvet eller brunlig. Den er typisk fra få millimeter til et par centimeter stor. Pletten kan ofte bedre mærkes end ses, fordi den føles som sandpapir, når man stryger en finger hen over den. Nogle pletter svier eller klør let.
Pletterne sidder på hud, der har fået meget sol: i ansigtet, på næsen, ørerne og panden, i en skaldet hovedbund, på håndryggene og underarmene. På underlæben kaldes forandringen aktinisk cheilitis, og her ses tør, skællende og blegnet hud.
Grad 1 – tynd plet
Mærkes bedre, end den ses
Let rødme og fine skæl
Grad 2 – tydelig plet
Ses og mærkes tydeligt
Ru overflade med skæl
Grad 3 – tyk plet
Hård og fortykket
Tykke skæl, kan ligne et lille horn
Aktinisk keratose kan forveksles med andre forandringer, fx alderspletter (seborrhoiske keratoser), eksem, psoriasis eller rosacea. En undersøgelse med dermatoskop kan skelne mellem dem.
Hvornår kan aktinisk keratose blive til hudkræft?
Langt de fleste pletter med aktinisk keratose udvikler sig aldrig til kræft, og nogle forsvinder af sig selv. Men en lille del kan udvikle sig til pladecellekræft i huden, og man kan ikke på forhånd se, hvilke pletter det gælder.
I en amerikansk undersøgelse af 169 patienter med i alt mere end 7.000 pletter i ansigtet og på ørerne var risikoen for, at en enkelt plet blev til pladecellekræft, 0,6 % efter et år og 2,6 % efter fire år. Til gengæld var omkring 65 % af de pladecellekræfter, der opstod, udviklet fra en plet, som tidligere var vurderet som aktinisk keratose.
Derfor anbefaler den europæiske retningslinje som regel behandling, og pletter, der ændrer sig, bør undersøges.
Hvornår bør man gå til hudlæge?
Man bør gå til hudlæge, hvis man har ru, skællende pletter på soludsat hud, som ikke forsvinder, eller hvis der er mange af dem. En plet bør altid undersøges, hvis den bliver tykkere, vokser hurtigt, bliver øm, bløder eller bliver til et sår, der ikke heler. Det gælder også pletter, der kommer igen efter behandling, og nye knopper i huden, som man er i tvivl om – også modermærker, der ændrer sig.
Har man tidligere haft hudkræft eller har nedsat immunforsvar, er det en god idé at få huden set efter jævnligt.
Hvordan undersøger hudlægen aktinisk keratose?
Undersøgelsen begynder med en samtale om solvaner, tidligere hudkræft og hvor længe pletterne har været der. Derefter undersøges huden – ikke kun de pletter, man selv har bemærket, men også resten af den soludsatte hud.
Pletterne undersøges med et dermatoskop, et forstørrelsesglas med lys, som viser mønstre i huden, der ikke kan ses med det blotte øje. Ser en plet anderledes ud, er den meget tyk, eller er den ikke forsvundet efter behandling, tages en lille vævsprøve i lokalbedøvelse. Svaret foreligger typisk efter 5-10 hverdage.
Undersøgelsen foretages af Susanne Birkballe , speciallæge i dermatologi. Viser vævsprøven hudkræft, planlægges den videre behandling.
Hvordan behandles aktinisk keratose?
Behandlingen vælges ud fra, hvor mange pletter der er, hvor tykke de er, og hvor de sidder. Enkelte pletter behandles ofte med frysning, hvor pletten fryses med en meget kold væske. Der kan dannes en lille blære eller skorpe, som heler i løbet af nogle uger. Tykke pletter kan skrabes væk, så behandlingen når længere ned.
Er der mange pletter i samme område, fx i panden eller hovedbunden, bruges ofte cremebehandling, hvor hele området smøres i en periode. Cremen behandler også forandringer, som endnu ikke kan ses. Huden bliver typisk rød og irriteret under behandlingen, og speciallægen gennemgår, hvad man kan forvente.
Behandlingen følges op med kontrol efter behov, hvor effekten vurderes, og huden ses efter for nye pletter. Ru knopper på hænderne kan også være vorter, som behandles på en anden måde.
Hvordan forebygger man aktinisk keratose?
Den vigtigste forebyggelse er at beskytte huden mod sol: skygge midt på dagen, hat med skygge, tøj, der dækker, og solcreme på ansigt, ører, hænder og en skaldet isse. Solarier bør undgås. Det er aldrig for sent at begynde, og god solbeskyttelse kan mindske antallet af nye pletter.
Det er også en god idé at kigge sin hud efter jævnligt og lægge mærke til nye pletter eller pletter, der ændrer sig.
Henvisning og betaling
Mange sundhedsforsikringer dækker undersøgelse hos hudlæge, men selskaberne kræver typisk en henvisning fra egen læge og en forhåndsgodkendelse. Som selvbetaler kræves ingen henvisning. Priserne fremgår af prislisten. Konsultationerne foregår på hovedafdelingen i Charlottenlund.
Ofte stillede spørgsmål
Er aktinisk keratose farligt?
Aktinisk keratose er ikke kræft, men et forstadie, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til pladecellekræft i huden. Derfor anbefales det som regel at behandle pletterne og at få huden undersøgt, hvis en plet ændrer sig.
Hvordan ser aktinisk keratose ud?
Typisk ses en ru, skællende plet, der er rød, hudfarvet eller brunlig. Den sidder på hud, der har fået meget sol, som ansigt, ører, skaldet hovedbund og håndrygge. Pletten kan ofte bedre mærkes end ses, fordi den føles som sandpapir.
Hvordan behandler hudlægen aktinisk keratose?
Enkelte pletter fryses eller skrabes væk. Ved mange pletter i samme område bruges ofte cremebehandling af hele området. Speciallægen vælger behandlingen ud fra antal, tykkelse og placering.
Hvilke grader af aktinisk keratose findes der?
Aktinisk keratose inddeles i tre grader efter tykkelse: grad 1 er tynde pletter, der bedre mærkes end ses, grad 2 er tydelige, ru pletter, og grad 3 er tykke, hårde pletter med skæl.
Kan aktinisk keratose komme igen?
Ja. Huden omkring pletterne er ofte også solskadet, så der kan komme nye pletter. Derfor aftales kontrol efter behov, og god solbeskyttelse er vigtig.
Hvornår skal en plet undersøges for hudkræft?
En plet bør undersøges, hvis den bliver tykkere, vokser hurtigt, bliver øm, bløder eller bliver til et sår, der ikke heler. Det gælder også pletter, der ikke forsvinder efter behandling.
Læs også om
Andre forandringer i huden, som hudlægen undersøger:
→ Hudlæge og dermatologi – Oversigt over hudsygdomme → Modermærker – Vurdering og fjernelse → Vorter – Ru knopper på hænder og fødder → Rosacea – Rødme og bumser i ansigtet