Hudkræft (basalcelle- og pladecellekræft) – undersøgelse og fjernelse hos hudlæge
Speciallæge i dermatologi undersøger mistænkelige hudforandringer, tager vævsprøve og fjerner hudkræft.
Hudkræft er kræft, der opstår i hudens celler – oftest på hud, der gennem årene har fået meget sol. De to hyppigste former er basalcellekræft (basalcellekarcinom) og pladecellekræft (pladecellekarcinom), som næsten altid kan fjernes helt, mens modermærkekræft (melanom) er sjældnere og mere alvorlig. Typiske tegn er en lille glinsende knude, et sår, der ikke vil hele, eller en rød, skællende plet, der ikke forsvinder. På Charlottenlund Privathospital undersøges mistænkelige hudforandringer af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi, med dermatoskop og vævsprøve, og basalcelle- og pladecellekræft kan fjernes på privathospitalet. Der tilbydes også undersøgelse af hele huden (hudtjek).
Hvad er hudkræft?
Hudkræft opstår, når celler i huden begynder at dele sig ukontrolleret – oftest efter mange års sollys. Basalcellekræft er langt den hyppigste form, og i Danmark behandles der næsten lige så mange basalcellekræfter som alle andre kræftformer tilsammen. Pladecellekræft udgør omkring en femtedel af de ondartede hudsvulster, mens modermærkekræft udgår fra hudens pigmentceller og er sjældnere.
Foto: Wikimedia Commons, public domain
Hvordan ser hudkræft ud?
Tidlig hudkræft gør sjældent ondt og ligner tit noget harmløst: en bums, der ikke går væk, en lille skorpe eller et tørt område. Det typiske er, at forandringen bliver ved – den heler ikke, kommer igen samme sted eller vokser langsomt over måneder. En rød, skællende plet kan forveksles med eksem eller psoriasis, og en ru knude på håndryggen kan ligne en vorte. Hudkræft klør som regel ikke, men kan gøre det.
Hvor på kroppen sidder hudkræft typisk?
Hudkræft sidder oftest dér, hvor solen har ramt mest gennem livet: næse, pande, kinder, ører, læber, nakke, håndrygge og hovedbunden hos personer med tyndt hår. Basalcellekræft sidder hyppigst på hoved og hals, mens en overfladisk form også ses på ryg og ben. Hudkræft i ansigtet opdages ofte tidligt, fordi den ses i spejlet hver dag, mens forandringer på ryggen og i hovedbunden let overses.
Hvornår bør man gå til hudlæge med en hudforandring?
En hudforandring bør undersøges, hvis den har været der i flere uger uden at forsvinde, hvis et sår ikke heler, eller hvis en knude eller plet vokser, bløder eller skifter udseende. Det gælder især for personer over 50 år, med lys hud, mange solskader eller tidligere hudkræft og for personer med nedsat immunforsvar, fx efter en organtransplantation. Et modermærke, der ændrer farve, form eller størrelse, eller et nyt mærke, der skiller sig ud fra de andre, bør altid vurderes.
Hvordan undersøger hudlægen en mistænkelig hudforandring?
Undersøgelsen begynder med en samtale om, hvor længe forandringen har været der, om den har ændret sig, og om der tidligere har været hudkræft. Derefter ses forandringen efter med dermatoskop – et forstørrelsesglas med lys, der viser strukturer, som ikke kan ses med det blotte øje. Ofte undersøges hele huden samtidig (hudtjek), fordi solskadet hud kan have flere forandringer på én gang. Er der mistanke om hudkræft, tages en lille vævsprøve i lokalbedøvelse, og svaret foreligger efter 5–10 hverdage. På Charlottenlund Privathospital foretages undersøgelsen af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi.
Hvordan fjernes basalcellekræft og pladecellekræft?
Når vævsprøven har vist basalcelle- eller pladecellekræft, skal forandringen fjernes. Ifølge den europæiske retningslinje er kirurgisk fjernelse førstevalget: forandringen skæres ud med en kant af rask hud, og vævet undersøges i mikroskop, så det kan ses, at alt er fjernet. Små, overfladiske basalcellekræfter kan i nogle tilfælde i stedet skrabes og brændes væk. På Charlottenlund Privathospital fjernes de fleste forandringer af hudlægen, mens hudkræft i ansigtet eller hovedbunden, meget store forandringer og forandringer i stram hud – fx på forsiden af skinnebenet – henvises til en plastikkirurg.
Hvad sker der ved mistanke om modermærkekræft?
Modermærkekræft (melanom) kan opstå i et eksisterende modermærke eller som et nyt mærke. Hudlægen vurderer modermærket med dermatoskop, og ved almindelig mistanke kan det fjernes på privathospitalet og undersøges i mikroskop. Er mistanken bestyrket, henvises der akut til et pakkeforløb for modermærkekræft på en plastikkirurgisk afdeling på et hospital, hvor undersøgelserne ifølge Sundhedsstyrelsen begynder inden for 6 kalenderdage efter, at henvisningen er modtaget. Tegnene på et modermærke, der bør undersøges, er beskrevet under modermærker.
Hvordan foregår kontrollen efter hudkræft?
Har man haft basalcelle- eller pladecellekræft, er risikoen for at få en ny forandring større, og den europæiske retningslinje anbefaler derfor kontrol. Efter fjernelsen anbefales en kontrol hos hudlæge efter 6–15 måneder, hvor hele huden gennemgås for nye forandringer. Kontrollen er sjældent dækket af sundhedsforsikringer og kan foregå hos egen læge eller som selvbetaler på Charlottenlund Privathospital. Efter modermærkekræft foregår kontrollen på hospitalets plastikkirurgiske afdeling.
Hvad er forstadier til hudkræft?
Mange pladecellekræfter begynder som en solskade, aktinisk keratose, der føles som sandpapir på huden. I en amerikansk undersøgelse var omkring 65 % af de pladecellekræfter, der opstod, udviklet fra en aktinisk keratose. Forstadier kan behandles med frysning, skrabning eller cremebehandling, før de når at udvikle sig. Bowens sygdom – en rød, skællende plet med kræftceller i hudens yderste lag – regnes som et tidligt stadie af pladecellekræft.
Hvordan kan man mindske risikoen for hudkræft?
UV-stråling fra sol og solarium er den vigtigste årsag til hudkræft, og risikoen bygges op gennem hele livet. Solbeskyttelse gør derfor en forskel i alle aldre, og det samme gør det at kende sin egen hud. Har man haft hudkræft eller mange solskader, er det ekstra vigtigt at holde øje med nye forandringer.
Henvisning og betaling
Mange sundhedsforsikringer dækker undersøgelse hos hudlæge, men selskaberne kræver typisk en henvisning fra egen læge og en forhåndsgodkendelse. Som selvbetaler kræves ingen henvisning. Priserne fremgår af prislisten. Konsultationerne foregår på hovedafdelingen i Charlottenlund.
Ofte stillede spørgsmål
Er hudkræft farligt?
Basalcellekræft og pladecellekræft kan næsten altid fjernes helt, især når de opdages tidligt. Basalcellekræft spreder sig næsten aldrig, og efter behandling af pladecellekræft er over 90 % helbredt. Modermærkekræft er mere alvorlig og behandles i et pakkeforløb på hospitalet.
Hvordan ser basalcellekræft ud?
Typisk som en lille, glinsende eller perlemorsagtig knude med fine blodkar, et sår, der ikke heler, eller en flad, rød og let skællende plet. Den sidder oftest i ansigtet.
Kan basalcellekræft forsvinde af sig selv?
Nej. Basalcellekræft forsvinder ikke af sig selv. Den vokser langsomt og kan med tiden vokse ned i huden omkring den, og derfor bør den fjernes.
Klør hudkræft?
Hudkræft klør som regel ikke, men en forandring kan klø, bløde eller danne skorpe. Det afgørende er, om forandringen bliver ved eller vokser.
Hvad er forskellen på basalcellekræft og pladecellekræft?
Begge opstår i huden og skyldes især sol. Basalcellekræft er den hyppigste form, vokser langsomt og spreder sig næsten aldrig. Pladecellekræft udvikler sig tit fra en solskade og kan i sjældne tilfælde sprede sig.
Kan man få undersøgt hele huden for hudkræft?
Ja. Hudlægen kan undersøge hele huden for mistænkelige modermærker og andre forandringer (hudtjek). Det er især relevant ved mange modermærker, mange solskader eller tidligere hudkræft.