Kontaktallergi – lappetest og udredning hos hudlæge
Speciallæge i dermatologi finder det stof, huden reagerer på, med en lappetest hos børn og voksne.
Kontaktallergi er en allergi, hvor huden reagerer med eksem, når den kommer i kontakt med et bestemt stof – fx nikkel, parfume, konserveringsmidler eller hårfarve. Reaktionen kommer typisk først 1–3 døgn efter kontakten. Kontaktallergi påvises med en lappetest, hvor små plastre med de hyppigste allergifremkaldende stoffer sidder på ryggen i 2 døgn. På Charlottenlund Privathospital udredes kontaktallergi af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi, og lappetesten strækker sig over 2–3 besøg. Ud fra svaret får man at vide, hvilke stoffer man skal undgå.
Hvad er kontaktallergi?
Ved kontaktallergi har immunforsvaret lært at genkende et bestemt stof som fremmed. Første gang huden møder stoffet, sker der ingenting synligt, men kroppen bliver sensibiliseret. Kommer huden senere i kontakt med stoffet igen, reagerer den med kløende, rødt eksem – typisk først efter 1–3 døgn. Derfor kan det være svært selv at gætte, hvad man reagerer på.
Eksemet sidder som regel dér, hvor stoffet har rørt huden, men det kan brede sig ud over området. Kontaktallergi er som regel livslang, men huden kan blive helt rask, hvis man undgår stoffet.
Hvad er man typisk allergisk over for?
Nikkel er den hyppigste årsag. I den samlede opgørelse havde omkring 11 % af befolkningen nikkelallergi, som typisk giver eksem under urremme, smykker, bukseknapper og lynlåse. Andre hyppige årsager er parfumestoffer, konserveringsmidler i creme, shampoo og vådservietter, kobolt, krom i læder og cement, stoffer i hårfarve og kemikalier i gummihandsker.
Kvinder har oftere kontaktallergi end mænd – i opgørelsen 28 % mod 13 % – hvilket blandt andet hænger sammen med smykker og kosmetik. Visse erhverv giver også større risiko, fx frisører, sundhedspersonale, rengøringspersonale og bygningsarbejdere, fordi huden ofte er i kontakt med kemikalier og vand.
Hvad er forskellen på kontaktallergi og kontakteksem?
Kontaktallergi er selve allergien over for et stof, mens kontakteksem er det eksem, man får på huden. Kontakteksem kan skyldes allergi, men endnu oftere skyldes det irritation – fx fra vand, sæbe og rengøringsmidler, der slider på hudens barriere. Det kaldes irritativt kontakteksem og kræver ingen allergi.
De to former kan ligne hinanden og forekommer ofte samtidig, især ved håndeksem. Lappetesten afgør, om der er en allergi bag, og dermed om der er et bestemt stof, man skal undgå.
Lappetest på ryggen. Hvert lille kammer indeholder et stof, der kan give kontaktallergi. (modelfoto)
Hvordan foregår en lappetest?
Lappetesten foregår over 2–3 besøg. Ved det første besøg gennemgår hudlægen sygehistorien: hvor eksemet sidder, hvornår det kom, og hvilke produkter og materialer man bruger i hverdagen og på arbejdet. Derefter sættes plastre med små kamre på ryggen. Kamrene indeholder en standardserie med de stoffer, der hyppigst giver kontaktallergi, og plastrene markeres, så hvert stof kan genfindes. Standardserien på Charlottenlund Privathospital omfatter 35 stoffer, bl.a. metaller som nikkel, krom og kobolt, parfumestoffer, konserveringsmidler, gummikemikalier, stoffer fra hårfarve, harpiks og lim samt enkelte stoffer fra lægemidler.
Plastrene sidder på ryggen i 2 døgn. Derefter fjerner man selv plastrene efter hudlægens anvisning. Ved det næste besøg aflæser hudlægen, om huden har reageret med rødme, hævelse eller små blærer under et af kamrene. Fordi nogle reaktioner kommer sent, kan der være brug for endnu en aflæsning nogle dage senere.
En positiv reaktion kan klø lidt i nogle dage. Den forsvinder af sig selv. Testen sættes på og aflæses af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi.
Hvad skal man være opmærksom på før og under testen?
Huden på ryggen skal være rask, når testen sættes på. Sol på ryggen og behandling med binyrebarkhormon – både creme på ryggen og tabletter – kan svække reaktionen og give et falsk negativt svar. Derfor aftaler man med hudlægen, om der er behandling, der skal holdes pause med inden testen. Allergitabletter påvirker ikke lappetesten.
Mens plastrene sidder på, må ryggen ikke blive våd, og man bør undgå hård fysisk aktivitet, hvor man sveder meget. Plastrene må ikke flyttes.
Hvad sker der efter testen?
Er testen positiv, gennemgår hudlægen, hvilket stof man reagerer på, hvor det findes, og om det passer med det sted, hvor eksemet sidder. Man får at vide, hvilke andre navne stoffet kan stå under, så man kan læse indholdsfortegnelser på kosmetik og andre produkter.
Det vigtigste er at undgå stoffet. Samtidig behandles eksemet med lokalbehandling, så huden kan hele. Er testen negativ, kan eksemet skyldes irritation eller en anden hudsygdom, og planen lægges ud fra det.
Hvornår bør man blive testet for kontaktallergi?
En lappetest er relevant, hvis man har eksem, der ikke går væk med behandling eller blusser op igen og igen – især på hænderne, i ansigtet, på øjenlågene eller omkring munden. Den er også relevant ved eksem, der opstår i forbindelse med arbejdet, og ved reaktioner på smykker, kosmetik, hårfarve eller tatoveringer.
Har man atopisk eksem, der pludselig ændrer sig eller ikke reagerer på den sædvanlige behandling, kan en kontaktallergi være en del af forklaringen. Ved udslæt, hvor årsagen er uklar, kan en hudlæge afgøre, om en lappetest er relevant.
Kontaktallergi hos børn
Børn kan også have kontaktallergi. I den samlede opgørelse havde omkring 16 % af børn og unge kontaktallergi over for mindst ét stof. Hos børn er nikkel og stoffer i plejeprodukter hyppige årsager. Hudlægen ser børn i alle aldre, og hos børn med eksem, der ikke bliver bedre, kan en lappetest være en del af udredningen.
Priktest – en anden slags allergitest
Lappetesten må ikke forveksles med priktesten. Priktesten påviser allergi, der giver symptomer inden for minutter, fx nældefeber, høfeber eller hævelser efter kontakt med pollen, dyr eller fødevarer. Priktest kan laves på stedet. Allergi over for pollen, dyr og fødevarer udredes på hospitalets allergiafsnit.
Henvisning og betaling
Mange sundhedsforsikringer dækker undersøgelse hos hudlæge, men selskaberne kræver typisk en henvisning fra egen læge og en forhåndsgodkendelse. Som selvbetaler kræves ingen henvisning. Priserne fremgår af prislisten. Konsultationerne foregår på hovedafdelingen i Charlottenlund.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan testes man for kontaktallergi?
Kontaktallergi påvises med en lappetest. Små plastre med de stoffer, der hyppigst giver kontaktallergi, sættes på ryggen og sidder i 2 døgn. Derefter aflæser hudlægen, om huden har reageret. Testen strækker sig over 2–3 besøg.
Hvad er man oftest allergisk over for?
Nikkel er den hyppigste årsag til kontaktallergi. Andre almindelige årsager er parfumestoffer, konserveringsmidler i kosmetik, krom i læder og cement, kobolt, hårfarve og kemikalier i gummihandsker.
Hvad er forskellen på kontaktallergi og kontakteksem?
Kontaktallergi er selve allergien over for et stof. Kontakteksem er det eksem, der kommer, når huden udsættes for stoffet. Kontakteksem kan også skyldes irritation fra fx vand og sæbe uden allergi, og lappetesten kan skelne mellem de to.
Hvor lang tid tager en lappetest?
Plastrene sidder på ryggen i 2 døgn, og testen aflæses over de følgende dage. Samlet strækker forløbet sig over nogle dage med 2–3 besøg.
Kan kontaktallergi gå over?
Kontaktallergi er som regel livslang. Undgår man det stof, man er allergisk over for, kan huden dog blive helt rask, og eksemet forsvinder.
Hvad er forskellen på lappetest og priktest?
Lappetesten påviser kontaktallergi, hvor reaktionen kommer efter 1–3 døgn. Priktesten påviser allergi, der giver symptomer inden for minutter, fx over for pollen, dyr eller fødevarer.