Kløende udslæt – årsager og undersøgelse hos hudlæge
Speciallæge i dermatologi finder årsagen til kløende udslæt hos børn og voksne og lægger en plan for behandlingen.
Kløende udslæt er et symptom, der kan have mange årsager. De hyppigste er eksem, nældefeber (urticaria), kontaktallergi, fnat (scabies), psoriasis og svampeinfektioner. Udseendet, hvor på kroppen udslættet sidder, og hvor længe det har varet, giver de første spor. På Charlottenlund Privathospital undersøges kløende udslæt af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi, hos børn og voksne. Efter behov tages skrabeprøve, vævsprøve, blodprøver eller allergitest, og ud fra diagnosen lægges en plan for behandlingen.
Hvad kan kløende udslæt skyldes?
Kløe er hudens mest almindelige symptom og opstår, når nervetrådene i huden bliver stimuleret – fx af betændelse, allergi, tør hud eller et kryb i huden. Mange kløende udslæt ligner hinanden, og den samme creme virker ikke på dem alle. En creme mod eksem hjælper fx ikke mod fnat, og en svampeinfektion kan blive værre af binyrebarkhormon.
Kløe er hyppig i befolkningen og varer ofte længere, end man tror.
Eksem
Tør, rød og skællende hud, der bliver siddende i dage til uger. Sidder ofte i albuebøjninger, knæhaser, på hænderne og i ansigtet. Kløen kommer og går i perioder.
Nældefeber
Hævede, røde eller blege kvadler, der ligner mærker efter brændenælder. Den enkelte kvadel forsvinder som regel inden for et døgn, mens nye kommer frem andre steder.
Kontakteksem
Rødt, kløende udslæt, hvor huden har været i kontakt med fx nikkel, parfume eller konserveringsmidler. Sidder typisk under et urarmbånd, ved en bukseknap, i ansigtet eller på hænderne.
Fnat
Kløe, der er værst om natten, små knopper og korte gange mellem fingrene, på håndleddene og omkring livet. Ofte klør flere i husstanden på samme tid.
Andre årsager er psoriasis, som giver skarpt afgrænsede, røde plamager med sølvhvide skæl, svampeinfektioner med en rød ring, der breder sig udad, og lichen planus med små, flade, violette knopper. Medicin kan også give kløende udslæt.
Nældefeber er meget almindelig: Ifølge den internationale retningslinje får omkring 20 % akut nældefeber på et tidspunkt i livet. Kontaktallergi er også hyppig. I en samlet opgørelse af 28 befolkningsundersøgelser havde omkring 20 % af befolkningen kontaktallergi over for mindst ét stof, oftest nikkel.
Hvad betyder det, hvor udslættet sidder?
Placeringen kan give et fingerpeg, men aldrig en sikker diagnose. Udslæt i albuebøjninger og knæhaser er typisk for atopisk eksem, mens udslæt på hænderne ofte er håndeksem – fx fra vådt arbejde eller kontaktallergi. Kløende knopper mellem fingrene og omkring livet kan være fnat.
Udslæt i armhulerne kan skyldes kontaktallergi over for deodorant, svamp eller eksem. Kløende udslæt på skinnebenene ses ofte hos ældre med tør hud, mens udslæt på ryggen og maven kan være nældefeber, et virusudslæt eller en reaktion på medicin. Psoriasis sidder typisk på albuer, knæ og i hårbunden.
Kløende udslæt med blærer – hvad kan det være?
Små, kløende blærer på håndfladerne og fingrenes sider ses ved en særlig form for håndeksem. Blærer kan også komme ved kraftigt kontakteksem, efter insektstik og ved virusinfektioner som skoldkopper og helvedesild. Helvedesild sidder typisk i et bælte på den ene side af kroppen og gør ondt. Hos ældre kan store, spændte blærer sjældent skyldes en blæresygdom, som skal undersøges hos en speciallæge.
Kløende udslæt hos børn
Hos børn skyldes kløende udslæt ofte børneeksem, virusinfektioner, nældefeber efter en infektion eller fnat. Hudlægen ser børn i alle aldre.
Har barnet feber og små røde eller lilla prikker i huden, der ikke forsvinder, når man trykker et glas mod huden, skal man straks ringe 112.
Kan kløe uden udslæt være tegn på sygdom?
Den hyppigste årsag til kløe uden synligt udslæt er tør hud, især hos ældre og om vinteren. Kløe kan dog også hænge sammen med sygdom i fx lever, nyrer eller stofskifte, jernmangel, graviditet eller medicin. Sjældent er kløe et tidligt tegn på en blodsygdom.
Varer kløen ved uden en oplagt årsag, bør den undersøges. Hudlægen vurderer huden og tager efter behov blodprøver.
Hvornår bør man gå til hudlæge med kløende udslæt?
Man bør søge en hudlæge, hvis udslættet har varet mere end et par uger, breder sig, vender tilbage igen og igen eller forstyrrer søvnen. Det gælder også, hvis behandling fra apoteket ikke hjælper, hvis flere i husstanden klør på samme tid, eller hvis man har mistanke om en allergi, som man gerne vil have afklaret.
Man skal ringe 112, hvis udslættet kommer sammen med hævelse af læber, tunge eller svælg, vejrtrækningsbesvær eller svimmelhed.
Hvordan undersøger hudlægen kløende udslæt?
Undersøgelsen begynder med en samtale om, hvornår udslættet startede, hvor det sidder, hvad der gør det bedre eller værre, og om andre i husstanden har lignende symptomer. Det er en hjælp at medbringe billeder, hvis udslættet kommer og går.
Derefter undersøges huden, ofte med dermatoskop. Afhængigt af mistanken kan der tages en skrabeprøve, en lille vævsprøve i lokalbedøvelse eller blodprøver. Ved mistanke om kontaktallergi laves en lappetest, og ved mistanke om allergi, der giver symptomer inden for minutter, kan der laves priktest på stedet. Allergi over for pollen, dyr og fødevarer udredes på hospitalets allergiafsnit.
Undersøgelsen foretages af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi.
Hvad kan man selv gøre mod kløen?
Kløen dæmpes ofte af, at huden holdes fugtig med en fed, uparfumeret creme flere gange dagligt. Lange, varme bade og parfumerede sæber udtørrer huden og bør undgås. Tøj af bomuld er mere skånsomt end uld, og korte negle mindsker skaderne, når man kradser. Kulde, fx et køligt omslag, kan lindre kløen kortvarigt.
Ved nældefeber kan allergitabletter (antihistamin) fra apoteket dæmpe kløen. Hjælper det ikke, eller er man i tvivl om årsagen, bør udslættet undersøges.
Henvisning og betaling
Mange sundhedsforsikringer dækker undersøgelse hos hudlæge, men selskaberne kræver typisk en henvisning fra egen læge og en forhåndsgodkendelse. Som selvbetaler kræves ingen henvisning. Priserne fremgår af prislisten. Konsultationerne foregår på hovedafdelingen i Charlottenlund.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan kløende udslæt skyldes?
De hyppigste årsager er eksem, nældefeber, kontaktallergi, fnat, psoriasis og svampeinfektioner. Udslættets udseende, hvor det sidder, og hvor længe det har varet, giver de første spor, og hudlægen kan stille diagnosen ved en undersøgelse.
Hvornår skal man gå til læge med kløende udslæt?
Man bør søge læge, hvis udslættet har varet mere end et par uger, breder sig, vender tilbage eller forstyrrer søvnen, eller hvis behandling fra apoteket ikke hjælper. Det gælder også, hvis flere i husstanden klør på samme tid.
Hvordan kan man se forskel på eksem og nældefeber?
Eksem giver tør, rød og skællende hud, der bliver siddende i dage til uger. Nældefeber giver hævede kvadler, som flytter sig og typisk forsvinder fra det samme sted inden for et døgn.
Kan kløe uden udslæt være tegn på sygdom?
Den hyppigste årsag til kløe uden udslæt er tør hud, især hos ældre. Kløe kan dog også hænge sammen med sygdom i fx lever, nyrer eller stofskifte, jernmangel eller medicin. Varer kløen ved, bør den undersøges, og der tages blodprøver efter behov.
Hvad kan man selv gøre mod kløende udslæt?
Det hjælper at smøre huden med en fed, uparfumeret creme, at undgå lange, varme bade og parfumerede produkter og at gå i tøj af bomuld. Korte negle mindsker skader fra kradsning.
Ser hudlægen børn med kløende udslæt?
Ja. Hudlægen ser børn i alle aldre. Hos børn skyldes kløende udslæt ofte børneeksem, virusinfektioner, nældefeber eller fnat.