Fnat (scabies) – diagnose og behandling hos hudlæge
Speciallæge i dermatologi stiller diagnosen og behandler fnat hos børn og voksne – også når den første behandling ikke har virket.
Fnat (scabies) er en smitsom hudsygdom, som skyldes fnatmiden Sarcoptes scabiei. Miden graver små gange i hudens yderste lag. Det giver kraftig kløe, der typisk er værst om natten, samt små knopper og gange mellem fingrene, på håndleddene, i armhulerne, omkring navlen og ved kønsdelene. På Charlottenlund Privathospital stiller Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi, diagnosen ved en undersøgelse med dermatoskop og efter behov en skrabeprøve. Hun lægger også en plan for behandlingen af patienten og husstanden. Både børn og voksne kan undersøges.
Hvad er fnat?
Fnatmiden er under en halv millimeter og kan næsten ikke ses med det blotte øje. Hunmiden graver sig ned i hudens yderste lag og lægger æg i en smal gang, som kan ses som en kort, bugtet streg på huden. Kløen er immunforsvarets reaktion på miderne, deres æg og efterladenskaber. Derfor går der flere uger fra smitten, til man mærker noget, første gang man får fnat.
Ved almindelig fnat er der som regel kun få mider på kroppen – ifølge den europæiske retningslinje færre end 15. Udslættet kan alligevel brede sig langt ud over de steder, hvor miderne sidder. Ved den sjældne skorpefnat (krustøs scabies) er der derimod meget store mængder mider i tykke skorper på huden. Den form ses især hos ældre og hos mennesker med nedsat immunforsvar. Den er meget smitsom og kræver en mere omfattende behandling.
Fnat er udbredt i hele verden. Ifølge WHO har mindst 200 millioner mennesker fnat på et givet tidspunkt.
Hvordan smitter fnat?
Fnat smitter ved tæt hudkontakt over længere tid, fx mellem familiemedlemmer, kærester og børn, der leger tæt sammen, og ved seksuel kontakt. Et kort håndtryk giver sjældent smitte. Ved almindelig fnat smitter det kun sjældent via tøj, sengetøj og håndklæder, mens skorpefnat også kan smitte på den måde.
Man kan smitte andre, før man selv har fået symptomer. Derfor behandles alle i husstanden og andre nære kontakter på samme tid – også dem, der ikke klør. Ellers kan smitten gå frem og tilbage mellem dem. Fnat har ikke noget med dårlig hygiejne at gøre.
Er fnatten smittet ved seksuel kontakt, kan hudlægen også teste for kønssygdomme.
Hvilke symptomer giver fnat?
Hovedsymptomet er kløe, som er værst om natten, eller når man bliver varm. Kløen kan være så kraftig, at den forstyrrer søvnen. På huden ses små røde knopper, rifter efter kradsning og de korte, tynde gange, som er særlige for fnat.
Gangene sidder typisk mellem fingrene, på håndleddene, ved albuerne, i armhulerne, omkring navlen og livet, på balderne og ved kønsdelene. Hos voksne går hovedet, håndfladerne og fodsålerne som regel fri. Hos mænd kan der komme faste, kløende knuder på kønsdelene.
Fordi kløen og rifterne kan ligne eksem, bliver fnat ofte forvekslet med eksem – også med eksem på hænderne. Eksemcreme kan dæmpe kløen en tid uden at fjerne miderne. Kradsesår kan desuden blive betændte.
Hvornår bør man gå til hudlæge med fnat?
Man bør søge læge, hvis man har kløe, der er værst om natten, og flere i husstanden klør på samme måde. En hudlæge er særlig relevant, når diagnosen er usikker, når kløen fortsætter flere uger efter behandlingen, eller når fnatten kommer igen. Det gælder også, når et lille barn, en gravid eller en ældre har symptomer, og ved tykke skorper på huden, som kan være tegn på skorpefnat.
Hvordan stilles diagnosen hos hudlægen?
Udredningen begynder med en samtale om kløen, hvornår den startede, og om andre i husstanden eller kærester har lignende symptomer. Derefter undersøges huden på hele kroppen.
Huden undersøges med et dermatoskop – et forstørrelsesglas med lys. Med det kan man se midernes gange og ofte selve miden som en lille mørk trekant for enden af gangen. Ved behov tages en skrabeprøve fra en gang. En negativ prøve udelukker ikke fnat, og diagnosen bygger derfor på det samlede billede.
Undersøgelsen foretages af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi. Viser det sig ikke at være fnat, men fx kontakteksem, nældefeber eller psoriasis, lægges planen ud fra den diagnose i stedet.
Hvordan behandles fnat?
Fnat behandles med en creme, der dræber miderne. Cremen smøres på hele kroppen fra halsen og ned – også mellem fingre og tæer, under neglene, på fodsålerne og ved kønsdelene. Hos små børn smøres også hovedbund og ansigt efter lægens anvisning. Behandlingen gentages efter en plan, som hudlægen gennemgår, og alle i husstanden og andre nære kontakter behandles samtidig.
Virker cremebehandlingen ikke, eller er den ikke egnet, kan der suppleres med tabletbehandling. Speciallægen vurderer, hvilken behandling der passer til alder, eventuel graviditet og sygdommens omfang.
Hvorfor klør det stadig efter behandlingen?
Kløen forsvinder ikke med det samme, selvom miderne er døde. Ifølge den europæiske retningslinje kan kløen vare op til 2–4 uger efter behandlingen, fordi huden stadig reagerer på de døde mider og deres efterladenskaber. Kløe efter behandlingen betyder derfor ikke nødvendigvis, at behandlingen ikke har virket.
Kommer der nye gange eller knopper, eller bliver kløen værre igen efter en periode med bedring, kan det være tegn på, at miderne har overlevet, eller at man er smittet igen. Typiske årsager er, at cremen ikke er smurt på hele kroppen, at den er vasket af for tidligt, eller at en kontakt ikke er behandlet samtidig. Hos hudlægen afklares det, om der stadig er fnat, og om behandlingen skal ændres.
Fnat hos børn
Fnat er almindeligt hos børn, fordi de har meget tæt kontakt med hinanden. Hos spædbørn og små børn kan udslættet også sidde i håndfladerne, under fødderne, i hovedbunden og i ansigtet, og det kan ligne børneeksem. Hudlægen ser børn i alle aldre og vælger en behandling, der passer til barnets alder.
Henvisning og betaling
Mange sundhedsforsikringer dækker undersøgelse hos hudlæge, men selskaberne kræver typisk en henvisning fra egen læge og en forhåndsgodkendelse. Som selvbetaler kræves ingen henvisning. Priserne fremgår af prislisten. Konsultationerne foregår på hovedafdelingen i Charlottenlund.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved man, om man har fnat?
Typisk er der kløe, som er værst om natten, og små knopper og korte gange mellem fingrene, på håndleddene og omkring livet. Ofte klør flere i husstanden på samme tid. Diagnosen stilles ved en undersøgelse, hvor hudlægen ser efter gangene med dermatoskop.
Hvor lang tid går der, før fnat giver symptomer?
Første gang man får fnat, går der typisk 3–6 uger fra smitten, til kløen begynder. Ved ny smitte kan kløen komme allerede efter 1–3 dage.
Skal hele familien behandles for fnat?
Ja. Alle i husstanden og andre nære kontakter behandles på samme tid, også dem, der ikke klør. Man kan nemlig smitte andre, før man selv får symptomer.
Hvor længe klør det efter behandling af fnat?
Kløen kan vare op til 2–4 uger efter en behandling, der har virket. Kommer der nye gange eller knopper, eller bliver kløen værre igen, bør det vurderes, om der stadig er fnat.
Kan man få fnat fra sengetøj?
Det sker sjældent ved almindelig fnat, som primært smitter ved tæt hudkontakt. Tøj, sengetøj og håndklæder vaskes alligevel ved mindst 50 grader eller lægges i en lukket plastpose i en uge.
Kan børn få fnat?
Ja, fnat kan ramme børn i alle aldre. Hos små børn kan udslættet også sidde i håndfladerne, under fødderne, i hovedbunden og i ansigtet. Hudlægen ser børn i alle aldre.