Svedtendens (hyperhidrose) – udredning hos hudlæge
Speciallæge i dermatologi finder ud af, hvorfor man sveder for meget, og hvilken behandling der er relevant.
Svedtendens (hyperhidrose) betyder, at man sveder mere, end kroppen har brug for til at regulere temperaturen – oftest under armene, i håndfladerne, under fødderne eller i ansigtet. Primær svedtendens begynder typisk i teenageårene eller som ung voksen og skyldes ikke en anden sygdom, mens sekundær svedtendens kan skyldes sygdom eller medicin. På Charlottenlund Privathospital udredes svedtendens hos børn og voksne af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi. Udredningen afklarer, hvilken type svedtendens der er tale om, hvor udbredt den er, og hvilke behandlinger der er relevante. Er der behov for behandling, som ikke tilbydes på privathospitalet, henvises man videre.
Hvad er svedtendens?
Svedtendens er sved i en mængde, der går ud over det, kroppen har brug for til at holde temperaturen. Det er ikke farligt, men det kan fylde meget i hverdagen: våde hænder, der gør det svært at give hånd eller skrive, skjorter, der skal skiftes i løbet af dagen, og fødder, der glider i skoene. Ifølge en tysk oversigtsartikel oplever omkring halvdelen af dem, der har svedtendens, at det går ud over livskvaliteten.
Man skelner mellem to former. Primær svedtendens er den hyppigste. Den sidder på bestemte steder, typisk på begge sider af kroppen, og skyldes en overaktivitet i den del af nervesystemet, der styrer svedkirtlerne. Mellem 2 og 5 % af befolkningen har primær svedtendens, og 30–65 % har andre i familien med samme problem.
Sekundær svedtendens skyldes noget andet – fx en sygdom, hormonforandringer i overgangsalderen eller bivirkninger af medicin. Den sidder oftere over hele kroppen og kan også komme om natten. Her er det årsagen, der skal findes og behandles.
Hvor på kroppen sidder svedtendensen?
De fleste med primær svedtendens sveder under armene. I en stor amerikansk undersøgelse havde 65 % svedtendens i armhulerne, enten alene eller sammen med andre steder. Håndflader, fodsåler, ansigt og hovedbund er også almindelige steder, og mange har det flere steder på én gang.
Fugt fra sved kan give andre gener i huden. Varme og fugt kan give et kløende udslæt med små røde knopper, og i lysken og omkring endetarmen kan fugten give kløe ved kønsdele og endetarm. Hos nogle udløser sved og varme små, kløende kvadler – en form for nældefeber.
Hvornår bør man gå til læge med svedtendens?
Man bør gå til læge, hvis svedtendensen går ud over arbejde, skole eller sociale situationer, eller hvis almindelig antiperspirant ikke hjælper. Det er også relevant at blive undersøgt, hvis huden bliver irriteret af de produkter, man bruger mod sved – det kan skyldes kontakteksem.
Kommer svedtendensen pludselig, sidder den over hele kroppen, eller sveder man om natten, bør egen læge undersøge det først. Det gælder især, hvis man samtidig har feber, vægttab, hjertebanken eller føler sig utilpas, fordi det kan tyde på en sygdom, der skal behandles.
Hvordan foregår udredningen hos hudlægen?
Udredningen begynder med en samtale om, hvornår svedtendensen begyndte, hvor den sidder, hvor ofte den kommer, og om den også kommer om natten. Hudlægen spørger ind til sygdomme, medicin og om andre i familien har det samme, og til hvor meget det påvirker hverdagen. Ofte bruges et kort spørgeskema, hvor man selv vurderer, hvor generende svedtendensen er.
Derefter undersøges huden de steder, hvor man sveder, og hudlægen ser efter tegn på eksem, svamp eller andre hudforandringer, der kan hænge sammen med fugten.ermatologi
På Charlottenlund Privathospital foretages udredningen af Susanne Birkballe, speciallæge i dermatologi. Ud fra samtalen og undersøgelsen vurderes det, om svedtendensen er primær eller sekundær. Peger noget på en bagvedliggende sygdom, aftales det, hvilke blodprøver eller undersøgelser der skal laves.
Hvilke behandlinger findes mod svedtendens?
Behandlingen afhænger af, hvor svedtendensen sidder, og hvor meget den generer. Ifølge de internationale anbefalinger begynder man med det enkleste og går et trin videre, hvis det ikke hjælper:
- Antiperspirant med højt indhold af aluminiumsalt, som påføres om aftenen
- Creme, der dæmper svedkirtlernes aktivitet
- Behandling med svag jævnstrøm i vand (iontoforese) til hænder og fødder
- Indsprøjtninger, der blokerer nerverne til svedkirtlerne, typisk under armene eller i håndfladerne
- Tabletter, der nedsætter svedproduktionen i hele kroppen
- Operation i sjældne tilfælde
Hudlægen gennemgår mulighederne og lægger en plan. Ved sekundær svedtendens er det den bagvedliggende årsag, der skal behandles. Er der behov for en behandling, som ikke tilbydes på Charlottenlund Privathospital, henvises man videre.
Hvad kan man selv gøre?
Mange får det bedre med enkle ændringer i hverdagen. Antiperspirant virker bedst på tør hud om aftenen, fordi svedkirtlerne er mindst aktive om natten. Tøj i bomuld, uld eller funktionsmaterialer leder fugten væk fra huden, og løstsiddende tøj giver mindre sved end stramt tøj. Strømper skiftes gerne i løbet af dagen, og sko, der kan tørre mellem brug, giver færre gener. Stærk mad, alkohol og kaffe kan forstærke svedtendensen hos nogle.
Svedtendens hos børn og unge
Primær svedtendens begynder typisk mellem 14 og 25 år, men kan også begynde i barndommen – især i håndflader og fodsåler. Hos børn og unge kan det påvirke skolearbejdet og det sociale liv, og mange venter længe med at tale om det. Har barnet samtidig eksem, kan sved og varme forværre kløen ved børneeksem. Hudlægen ser børn i alle aldre og vurderer, hvilken behandling der passer til barnets alder.
Henvisning og betaling
Mange sundhedsforsikringer dækker undersøgelse hos hudlæge, men selskaberne kræver typisk en henvisning fra egen læge og en forhåndsgodkendelse. Som selvbetaler kræves ingen henvisning. Priserne fremgår af prislisten. Konsultationerne foregår på hovedafdelingen i Charlottenlund.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er svedtendens?
Svedtendens (hyperhidrose) betyder, at man sveder mere, end kroppen har brug for til at regulere temperaturen. Det sidder oftest under armene, i håndfladerne, under fødderne eller i ansigtet.
Hvad er forskellen på primær og sekundær svedtendens?
Primær svedtendens skyldes ikke en anden sygdom, begynder typisk i teenageårene eller som ung voksen og sidder på bestemte steder. Sekundær svedtendens skyldes fx sygdom, overgangsalder eller medicin og sidder oftere over hele kroppen.
Hvor mange har svedtendens?
Mellem 2 og 5 % af befolkningen har primær svedtendens. I en dansk undersøgelse oplyste 9 % af bloddonorerne, at de havde svedtendens.
Er svedtendens arvelig?
Primær svedtendens forekommer ofte i familier. 30–65 % af dem, der har primær svedtendens, har andre i familien med samme problem.
Hvornår skal man gå til læge med svedtendens?
Man bør gå til læge, hvis svedtendensen går ud over hverdagen, eller hvis almindelig antiperspirant ikke hjælper. Sved over hele kroppen, sved om natten, feber eller vægttab bør undersøges af egen læge.
Hvordan behandles svedtendens?
Behandlingen afhænger af, hvor svedtendensen sidder, og hvor meget den generer. Man begynder typisk med antiperspirant med højt indhold af aluminiumsalt og går videre til fx iontoforese, indsprøjtninger eller tabletter, hvis det ikke hjælper.